Af Indenrigsminsteriets nøgletal på www.noegletal.dk fremgår det, at tilskuddet i kommunerne i Region Sjælland til idræt pr. indbygger, har udviklet sig således siden 2007:
Kommunerne Region Sjælland
2007: 1121 kr. pr. indbygger
2008: 1190 kr. pr. indbygger
2009: 1192 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune
2007: 917 kr. pr. indbygger
2008: 854 kr. pr. indbygger
2009: 811 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune ligger således markant under de øvrige kommuner i Region Sjælland.
30 december 2009
Sorø: Tilskud til kultur pr. indbygger markant under gennemsnittet i Region Sjælland
Af Indenrigsminsteriets nøgletal på www.noegletal.dk fremgår det, at tilskuddet i kommunerne i Region Sjælland til kultur pr. indbygger, har udviklet sig således siden 2007:
Kommunerne Region Sjælland
2007: 446 kr. pr. indbygger
2008: 502 kr. pr. indbygger
2009: 441 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune
2007: 283 kr. pr. indbygger
2008: 283 kr. pr. indbygger
2009: 297 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune ligger således markant under de øvrige kommuner i Region Sjælland.
Kommunerne Region Sjælland
2007: 446 kr. pr. indbygger
2008: 502 kr. pr. indbygger
2009: 441 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune
2007: 283 kr. pr. indbygger
2008: 283 kr. pr. indbygger
2009: 297 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune ligger således markant under de øvrige kommuner i Region Sjælland.
29 december 2009
Slagelse: Status på breddeidrætskommunetiltag medio december 2009
Center for Kultur og Fritid har udvalgt 5 nøgleprojekter i forbindelse med ansøgningen som breddeidrætskommune.
Projekt 1 ”udvidet idræt i skolerne” har fået bevilget et mindre beløb end det ansøgte, men forsøges gennemført i en anden udgave end først planlagt, hvor der nu i stedet sættes fokus på at øge antallet af
idrætslektioner på udvalgte årgange. Budget kr. 3,0 mio. mod et oprindeligt budget på kr. 3,8 mio.
Projekt 2 ”aktiviteter i daginstitutioner” omhandler fokus på aktivitetsinitiativer i hverdagen, udpegelse af reelle motionsbørnehave(er), efteruddannelse af personale. Godkendt af ministeriet. Budget kr. 0,7 mio.
Projekt 3 ”fritidskørekortet Free”, som tager udgangspunkt i 4 udvalgte fritidsklubber, og med fokus på motion og idræt for aldersklasserne 4.-8. klasse, forsøges gennemført, eventuelt i en mindre udgave, da ministeriet ikke har bevilget støtte til projektet. Der forsøges at finde en løsning på finansieringen, da alle parter vurderer at projektets indhold vil blive en klar gevinst for kommunens børn. Budget kr. 1,1 mio. mod et oprindeligt budget kr. 2.2 mio.
Projekt 4 ”motion i skoler”, som handler om optimering af igangværende idrætstimer, fokus på aktiviteter i frikvarterer, fysiske aktiviteter som en del af læringsmiljøet, efteruddannelse af idrætspædagoger. Godkendt af ministeriet med et budget på kr. 1,0 mio.
Projekt 5 ”faciliteter” udgår, da projektet ikke bevilges støtte fra ministeriet. Ønsker til dette område vil fremadrettet forsøges gennemført via sagsfremstilling og/eller støtte fra andre projekter.
Derudover ansættelse af en tovholder (breddekoordinator) i projektperioden på 2 år, godkendt af ministeriet med et budget på kr. 0,9 mio.
Det samlede budget udgører kr. 6,7 mio. Omkring det økonomiske har BULU og Sundhed givet tilsagn om mulig økonomisk støtte til projekterne.
Projekt 1 ”udvidet idræt i skolerne” har fået bevilget et mindre beløb end det ansøgte, men forsøges gennemført i en anden udgave end først planlagt, hvor der nu i stedet sættes fokus på at øge antallet af
idrætslektioner på udvalgte årgange. Budget kr. 3,0 mio. mod et oprindeligt budget på kr. 3,8 mio.
Projekt 2 ”aktiviteter i daginstitutioner” omhandler fokus på aktivitetsinitiativer i hverdagen, udpegelse af reelle motionsbørnehave(er), efteruddannelse af personale. Godkendt af ministeriet. Budget kr. 0,7 mio.
Projekt 3 ”fritidskørekortet Free”, som tager udgangspunkt i 4 udvalgte fritidsklubber, og med fokus på motion og idræt for aldersklasserne 4.-8. klasse, forsøges gennemført, eventuelt i en mindre udgave, da ministeriet ikke har bevilget støtte til projektet. Der forsøges at finde en løsning på finansieringen, da alle parter vurderer at projektets indhold vil blive en klar gevinst for kommunens børn. Budget kr. 1,1 mio. mod et oprindeligt budget kr. 2.2 mio.
Projekt 4 ”motion i skoler”, som handler om optimering af igangværende idrætstimer, fokus på aktiviteter i frikvarterer, fysiske aktiviteter som en del af læringsmiljøet, efteruddannelse af idrætspædagoger. Godkendt af ministeriet med et budget på kr. 1,0 mio.
Projekt 5 ”faciliteter” udgår, da projektet ikke bevilges støtte fra ministeriet. Ønsker til dette område vil fremadrettet forsøges gennemført via sagsfremstilling og/eller støtte fra andre projekter.
Derudover ansættelse af en tovholder (breddekoordinator) i projektperioden på 2 år, godkendt af ministeriet med et budget på kr. 0,9 mio.
Det samlede budget udgører kr. 6,7 mio. Omkring det økonomiske har BULU og Sundhed givet tilsagn om mulig økonomisk støtte til projekterne.
Slagelse: Medlemstilskud til idrætsforeningerne i 2010 - nu med tilskud til de +65 årige
Forvaltningen har i år 2009, på grundlag af udvalgets beslutning, udbetalt kr. 375,00 til børn mellem 0 og 18 år og kr. 250,00 til unge mellem 18 og 25 år i medlemstilskud.
I år 2009 var der til medlemstilskud afsat et budget på kr. 5.075.000, hvor forbruget pr. 31.10.2009 har udgjort kr. 4.640.555.
Medlemstilskuddet kan højst udgøre medlemmets kontingent til foreningen.
I år 2010 er der i budgettet afsat kr. 5.263.000 til medlemstilskud.
De sidste to år har foreningerne indberettet medlemsfordelingerne 0-18 år, 19-24 år, 25-64 år og 65 år+. Den sidste kategori efter ønske fra Udvalget for Fritid for at klarlægge hvor mange medlemmer der var 65 år+.
I 2008 var antallet 1.466 og i 2009 var antallet 2.016. Disse tal skal tages med det forbehold at foreninger der kun har medlemmer over 25 år ikke altid indberetter eller ikke alle har specificeret de to ”ældste” grupperinger.
Kultur og Fritid indstiller:
at nuværende satser for medlemstilskud fastholdes
at udvalget drøfter et eventuelt tilskud til 60 år+ eller 65 år+
Beslutning
Det besluttes at medlemstilskuddene fastholdes og at der ydes 150 kr. i støtte til 65+ .
Vedtaget af Udvalget for fritid d. 9/11 2009.
Satserne i Sorø er vist til sammenligninger herunder:
Byordningen giver 70 foreninger i Sorø 2000 kr. i grundtilskud og 181 kr. i tilskud pr. medlem under 25 år.
For de 0-18 årige giver Slagelse Kommune således mere end dobbelt så meget i tilskud end i Sorø.
I år 2009 var der til medlemstilskud afsat et budget på kr. 5.075.000, hvor forbruget pr. 31.10.2009 har udgjort kr. 4.640.555.
Medlemstilskuddet kan højst udgøre medlemmets kontingent til foreningen.
I år 2010 er der i budgettet afsat kr. 5.263.000 til medlemstilskud.
De sidste to år har foreningerne indberettet medlemsfordelingerne 0-18 år, 19-24 år, 25-64 år og 65 år+. Den sidste kategori efter ønske fra Udvalget for Fritid for at klarlægge hvor mange medlemmer der var 65 år+.
I 2008 var antallet 1.466 og i 2009 var antallet 2.016. Disse tal skal tages med det forbehold at foreninger der kun har medlemmer over 25 år ikke altid indberetter eller ikke alle har specificeret de to ”ældste” grupperinger.
Kultur og Fritid indstiller:
at nuværende satser for medlemstilskud fastholdes
at udvalget drøfter et eventuelt tilskud til 60 år+ eller 65 år+
Beslutning
Det besluttes at medlemstilskuddene fastholdes og at der ydes 150 kr. i støtte til 65+ .
Vedtaget af Udvalget for fritid d. 9/11 2009.
Satserne i Sorø er vist til sammenligninger herunder:
Byordningen giver 70 foreninger i Sorø 2000 kr. i grundtilskud og 181 kr. i tilskud pr. medlem under 25 år.
For de 0-18 årige giver Slagelse Kommune således mere end dobbelt så meget i tilskud end i Sorø.
Kulturministeriet / Slagelse: Erfaringer med projekter for overvægtige børn. Foreningerne skal understøttes ikke udkonkurreres.
En ny evaluering af en række idrætsprojekter for overvægtige børn viser, at børnene er klar til at dyrke idræt, hvis aktiviteterne er særligt tilrettelagt på deres betingelser.
Idrætsprojekterne er igangsat under Kulturministeriets og Indenrigs- og Socialministeriets 40 mio. kr. – pulje ”Idræt for vanskeligt stillede børn”, som kørte i 2005-2008.
I evalueringen af projekterne er konklusionen klar: Det kan lade sig gøre at få de overvægtige børn til at dyrke idræt i foreningerne, men det kræver, at idrætten er særligt tilrettelagt på børnenes betingelser.
Evalueringen konstaterer også, at der er store fremtidige perspektiver i et tæt samarbejde mellem idrætsforeninger og f.eks. skoler og SFO’er på området. Et sådant samarbejde kan bl.a. medføre, at børn bliver medlemmer af idrætsforeningerne – frem for at blive klient- og patiengjort i det offentlige system.
Fra Slagelse Kommune har Marievang IF deltaget med "Projekt PLAY".
Marievang IF oplevede, at DGI Vestsjælland startede et overvægtsprojekt op i samme område og gjorde det svært at rekruttere børn til foreningens projekt. Dette forblev et problem projektperioden igennem.
Rapporten fra Kulturministeriet konkluderer også, at man skal passe på foreningerne som aktør:
"Sidst men ikke mindst skal vi værne om det idrætsforeningsliv, vi har i Danmark, for i den civilsamfundskonstruktion har vi en uvurderlig medspiller i forhold til at løfte en velfærdsstatslig opgave.
Her udføres socialt arbejde, men der skabes medlemmer og individer i stedet for klienter og afhængighed. Her løftes en sundhedspolitisk opgave, men der skabes fællesskab, sundhed og selvværd i stedet for patienter, sygdom og afmagt. Der er tale om forebyggelse i stedet for helbredelse.
Min evaluering viser, at det ikke er tilfældige kræfter, der er involveret i det arbejde.
I foreningerne er børneprofessionelle og pædagogiske kræfter sammen med det idrætsorganisatoriske bagland dem, der bærer projekterne. Når arbejdet med denne blanding af socialt arbejde og sundhedsarbejde foregår indenfor rammerne af det frivillige idrætsforeningsarbejde, rummer det så store fordele for det enkelte barn, den enkelte familie og det enkelte lokalsamfund, at det ikke kan gøres op i kroner og øre.
Staten og kommunerne har et stort ansvar for at understøtte arbejdet, for når idrætten organiserer det største antal frivillige i Danmark, er dens arbejde at ligne med en kolos på lerfødder, der bryder sammen, hvis denne ressource overbruges – eller slet ikke bruges i fx sundhedskulturens hellige navn.
Det er en lige så væsentlig pointe, at fastholde foreningernes arbejde med at skabe medlemmer blandt de vanskeligt stillede børn skal opmuntres og støttes i stedet for som alternativ at inddrage fx fitness-industrien eller lave sundhedsprojekter organiseret udenfor foreningsrammen, som
projektkulturen i høj grad gør.
At vi i Danmark har et foreningsliv, der kan spille med, når
velfærdsstatslige opgaver skal løses, er en styrke, som både skal bruges og bruges med omtanke, når kommunerne planlægger deres forebyggelsesopgave."
Kulturministeriets rapport kan læses her:
http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Pressemeddelelser/2009/idr%E6tsprojekter%20for%20vanskeligt%20stillede%20b%F8rn/AMLC_rapport.pdf
Idrætsprojekterne er igangsat under Kulturministeriets og Indenrigs- og Socialministeriets 40 mio. kr. – pulje ”Idræt for vanskeligt stillede børn”, som kørte i 2005-2008.
I evalueringen af projekterne er konklusionen klar: Det kan lade sig gøre at få de overvægtige børn til at dyrke idræt i foreningerne, men det kræver, at idrætten er særligt tilrettelagt på børnenes betingelser.
Evalueringen konstaterer også, at der er store fremtidige perspektiver i et tæt samarbejde mellem idrætsforeninger og f.eks. skoler og SFO’er på området. Et sådant samarbejde kan bl.a. medføre, at børn bliver medlemmer af idrætsforeningerne – frem for at blive klient- og patiengjort i det offentlige system.
Fra Slagelse Kommune har Marievang IF deltaget med "Projekt PLAY".
Marievang IF oplevede, at DGI Vestsjælland startede et overvægtsprojekt op i samme område og gjorde det svært at rekruttere børn til foreningens projekt. Dette forblev et problem projektperioden igennem.
Rapporten fra Kulturministeriet konkluderer også, at man skal passe på foreningerne som aktør:
"Sidst men ikke mindst skal vi værne om det idrætsforeningsliv, vi har i Danmark, for i den civilsamfundskonstruktion har vi en uvurderlig medspiller i forhold til at løfte en velfærdsstatslig opgave.
Her udføres socialt arbejde, men der skabes medlemmer og individer i stedet for klienter og afhængighed. Her løftes en sundhedspolitisk opgave, men der skabes fællesskab, sundhed og selvværd i stedet for patienter, sygdom og afmagt. Der er tale om forebyggelse i stedet for helbredelse.
Min evaluering viser, at det ikke er tilfældige kræfter, der er involveret i det arbejde.
I foreningerne er børneprofessionelle og pædagogiske kræfter sammen med det idrætsorganisatoriske bagland dem, der bærer projekterne. Når arbejdet med denne blanding af socialt arbejde og sundhedsarbejde foregår indenfor rammerne af det frivillige idrætsforeningsarbejde, rummer det så store fordele for det enkelte barn, den enkelte familie og det enkelte lokalsamfund, at det ikke kan gøres op i kroner og øre.
Staten og kommunerne har et stort ansvar for at understøtte arbejdet, for når idrætten organiserer det største antal frivillige i Danmark, er dens arbejde at ligne med en kolos på lerfødder, der bryder sammen, hvis denne ressource overbruges – eller slet ikke bruges i fx sundhedskulturens hellige navn.
Det er en lige så væsentlig pointe, at fastholde foreningernes arbejde med at skabe medlemmer blandt de vanskeligt stillede børn skal opmuntres og støttes i stedet for som alternativ at inddrage fx fitness-industrien eller lave sundhedsprojekter organiseret udenfor foreningsrammen, som
projektkulturen i høj grad gør.
At vi i Danmark har et foreningsliv, der kan spille med, når
velfærdsstatslige opgaver skal løses, er en styrke, som både skal bruges og bruges med omtanke, når kommunerne planlægger deres forebyggelsesopgave."
Kulturministeriets rapport kan læses her:
http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Pressemeddelelser/2009/idr%E6tsprojekter%20for%20vanskeligt%20stillede%20b%F8rn/AMLC_rapport.pdf
23 december 2009
Sorø: Oversigt over tilskudsordninger til idrætten
Folkeoplysende aktivitetsforeninger:
Sorø ordningen
Fra Fagcenter Kultur og Fritid sendes ansøgningsskema i januar måned til alle godkendte foreninger som tilbyder folkeoplysende aktiviteter. Der ydes foreningstilskud og medlemstilskud.
Tilskud ydes 1 gang om året på baggrund af foreningens aktive medlemstal pr. 31.12. til medlemmer under 25 år. Se billedet øverst.
Ansøgningsfrist den 1. april .
Lokaletilskud
Fra Fagcenter Kultur og Fritid sendes ansøgningsskema i januar måned til alle godkendte foreninger som tilbyder folkeoplysende aktiviteter. Tilskud ydes 1 gang om året til medlemmer under 25 år på baggrund af foreningens godkendte lokaleudgifter i foregående år. Kopi af bilag skal vedlægges som dokumentation.
Ansøgningsfrist den 1. april
Rådighedsbeløbet.
Foreninger som er godkendt som folkeoplysende aktivitetsforening kan ansøge om tilskud til indkøb af materiel med videre i forbindelse med foreningens aktiviteter.
Ansøgningsfrist den 15. marts og den 15. september.
Kurser til leder/instruktørkurser.
Foreninger som er godkendt som folkeoplysende aktivitetsforening kan ansøge om tilskud til kurser for foreningens ledere/instruktører.
Ved ansøgningens fremsendelse skal dokumentation for foreningens afholdte udgifter til kurset vedlægges. Kurset skal være foregået i det år, hvor tilskuddet søges.
Ansøgningsfrist den 15. november.
Særligt foreningstilskud.
Kan søges af foreninger som har flygtninge/indvandrere som medlemmer. Der ydes et tilskud i 2 år til medlemmer under 17 år samt et tilskud i 1 år til medlemmer fra 18-24 år.
Hvis foreningen søger og får tilskud, skal medlemmet ikke betale kontingent til foreningen.
Ansøgningsfrist løbende.
Andre ferieaktiviteter.
Kan søges af foreninger som afholder arrangementer/aktiviteter i skolernes vinter- og efterårsferie.
Ved ansøgningens fremsendelse skal dokumentation for foreningens afholdte udgifter til arrangementet/aktiviteten vedlægges. Arrangementet/aktiviteten skal være foregået det år, hvor tilskuddet søges.
Ansøgningsfrist den 15. november.
Start- og Udviklingspuljen.
Kan søges af foreninger, klubber og enkeltpersoner til nye initiativer, udviklings- og samarbejdsprojekter, enkeltarrangementer samt folkeoplysende tilbud til børn og unge som ikke tiltrækkes af øvrige tilbud.
Ved ansøgningens fremsendelse skal projektbeskrivelse med budget vedlægges.
Ansøgningsfrist den 15. september.
Læs mere på Sorø Kommunes hjemmeside:
http://www.soroe.dk/cms/site.aspx?p=5471
Budgettal for Sorø (2009)
A) Byordningen: 1.216.000 kr.
B) Lokaletilskud: 753.170 kr.
C) Rådighedsbeløbet: 196.720 kr.
D) Kurser til ledere og instruktører: 24.590 kr.
E) Særligt foreningstilskud: 21.880 kr.
F) Andre ferieaktiviteter: 10.940 kr.
G) Sommerferieaktiviteter: 82.050 kr.
H) Start- og udviklingspuljen: 49.250 kr.
Antal indbyggere i Sorø Kommune: 29.540 personer.
Budgettal for Ringsted (2010):
A) Byordning: 2.000.000 kr.
B) Lokaletilskud: 1.800.000 kr.
C) Opdatering af udstyr og rekvisitter 150.000 kr.
D) Lederuddannelse foreningsledere 100.000,00
E) + F) Aktiv i Din Fritid 100.000 kr.
G) Sommersjov 50.000 kr.
H) Nye initiativer/projekter 100.000 kr.
I) Breddeidrætsprojekter 224.690 kr.
OBS: Uforbrugte midler for Folkeoplysningsområdet i Ringsted kan ved årets afslutning tillige søges af foreningerne.
På Kultur- og Fritidsudvalgets udvalgets septembermøde blev det besluttet, at udbyde følgende restpuljer af uforbrugte midler på 735.000 kr. til følgende formål:
Udstyr og rekvisitter
Børne- og ungeaktiviteter
Projekter
Miljø- og energibesparende projekter
Breddeidrætsprojekter
De til puljen indkomne ansøgninger til de 735.000 kr. fordelte sig således:
845.640,75 kr. til udstyr og rekvisitter
54.100 kr. til børne- og ungeaktiviteter
269.204 kr. til projekter
125.000 kr. til miljø- og energibesparende projekter
Med denne praksis kan det konkluderes, at Ringsteds kommunes støtte til idrætten på puljområderne i praksis er betydeligt bedre end i Sorø kommune. Hvis man f.eks. ser på puljen til rekvisitter i 2009 får man:
Sorø: 196.720 kr. (budget)
Ringsted: 150.000 kr. (budget) + (restpulje) 418.750 kr.
Ser vi på udviklingspuljen/nye projekter får vi:
Sorø: 49.250 kr. (budget)
Ringsted: 100.000 kr. (budget) + (restpulje) 169.000 kr.
For 2010 er det besluttet af de uforbrugte midler på Folkeoplysningsområdet igen kan søges i slutningen af 2010.
Antal indbyggere i Ringsted Kommune: 32.442 personer.
Både i Sorø og Ringsted kommuner får de respektive udvalg nye udvalgsformænd pr. 1/1 2010.
Kultur- og trivselsudvalget (Ringsted), ny formand Henrik Hvidesteen (V). Den hidtidige formand Poul Erik Madsen (C) blev ikke genvalgt til byrådet.
Kultur- og fritidsudvalget (Sorø), ny formand Gert Jørgensen. Den hidtidige formand Poul Hangler (SF) bliver istedet menigt medlem af udvalget.
16 december 2009
Ringsted: Kultur- og Trivselsudvalgets budget for 2010
Herunder kan man se hvor mange midler der i 2010 er til rådighed til kultur- og fritidsområdet i Ringsted:
Kontotekst Budget 2009 Budget 2010
Byordning 1.900.000,00 2.000.000,00
Lokaletilskud 1.900.000,00 1.800.000,00
Vedligehold af grønne anlæg 200.000,00 200.000,00
Sommersjov 50.000,00 50.000,00
Børnekræmmermarked 25.000,00 20.000,00
Nye initiativer/projekter 150.000,00 100.000,00
Fastlagte udgifter/brugermøde 100.000,00 80.000,00
Harpiksrengøring/rengøring på kasernen 50.000,00 50.000,00
Aktiv i Din Fritid 85.000,00 100.000,00
Foreningsdag 100.000,00 100.000,00
Tilskud til igangværende projekter 20.000,00 -
Tilskud til tolkebistand 3.000,00 12.000,00
Tilskud til handicapkørsel 20.000,00 20.000,00
Opkridtning af private idrætsanlæg 35.000,00 35.000,00
Vedligeholdelse af private idrætsanlæg 100.000,00 100.000,00
Vedligeholdelse af skaterbanen 30.000,00 30.000,00
Opdatering af udstyr og rekvisitter 150.000,00 150.000,00
Lederuddannelse - foreningsledere 152.240,00 100.000,00
Breddeidrætsprojekter - 224.690,00 (ny konto i 2010)
Diverse udgifter - 10.000,00
Budget i alt: 5.070.240,00 5.181.690,00
Budgettet i Ringsted for 2010 indeholder således en stigning på omkring 110.000 kr. fra 2009 til 2010.
Ændringerne fra 2009 til 2010 er bl.a. som følger:
Kontoen til lederuddannelse reduceres med 52.000 kr.
Ny konto til breddeidrætsaktivitter på 224.000 kr.
Kontoen for nye initiativer/projekter reduceres med 50.000 kr.
Byordningen forbedres fra 235 kr. til 250 kr. pr. medlem under 25 år.
Kontotekst Budget 2009 Budget 2010
Byordning 1.900.000,00 2.000.000,00
Lokaletilskud 1.900.000,00 1.800.000,00
Vedligehold af grønne anlæg 200.000,00 200.000,00
Sommersjov 50.000,00 50.000,00
Børnekræmmermarked 25.000,00 20.000,00
Nye initiativer/projekter 150.000,00 100.000,00
Fastlagte udgifter/brugermøde 100.000,00 80.000,00
Harpiksrengøring/rengøring på kasernen 50.000,00 50.000,00
Aktiv i Din Fritid 85.000,00 100.000,00
Foreningsdag 100.000,00 100.000,00
Tilskud til igangværende projekter 20.000,00 -
Tilskud til tolkebistand 3.000,00 12.000,00
Tilskud til handicapkørsel 20.000,00 20.000,00
Opkridtning af private idrætsanlæg 35.000,00 35.000,00
Vedligeholdelse af private idrætsanlæg 100.000,00 100.000,00
Vedligeholdelse af skaterbanen 30.000,00 30.000,00
Opdatering af udstyr og rekvisitter 150.000,00 150.000,00
Lederuddannelse - foreningsledere 152.240,00 100.000,00
Breddeidrætsprojekter - 224.690,00 (ny konto i 2010)
Diverse udgifter - 10.000,00
Budget i alt: 5.070.240,00 5.181.690,00
Budgettet i Ringsted for 2010 indeholder således en stigning på omkring 110.000 kr. fra 2009 til 2010.
Ændringerne fra 2009 til 2010 er bl.a. som følger:
Kontoen til lederuddannelse reduceres med 52.000 kr.
Ny konto til breddeidrætsaktivitter på 224.000 kr.
Kontoen for nye initiativer/projekter reduceres med 50.000 kr.
Byordningen forbedres fra 235 kr. til 250 kr. pr. medlem under 25 år.
15 december 2009
Køgemodel for talentudvikling på vej
Køge Kommune vil alligevel ikke søge om at blive eliteidrætskommune under Team Danmark.
Kommune ser ud til at droppe planerne om at indgå et elitesportsamarbejde med Team Danmark .
Et vægtigt argument er, at Køge Kommune ikke på nuværende tidspunkt vil være i stand til at honorere Team Danmarks krav om ansættelse af en eliteidrætskoordinator på fuld tid. Dertil kommer, at Team Danmark prioriterer støtte i idrætsgrene , hvor der er udsigt til EM-, OL -og VM-medaljer, og frygten i Køge er, at det vil betyde en nedprioritering af de lokale samarbejder inden for talentudviklingsområdet i andre idrætsgrene.
Kulturafdelingen vil nu i stedet arbejde videre med at skabe en såkaldt Køgemodel for talentudviklingsmiljøer -ikke blot på idrætsområdet men også inden for musik og billedkunst.
Køge er samtidig netop blevet udpeget som breddeidrætskommune med støtte fra Kulturministeriet.
I dag kan 18 kommuner over hele landet kalde sig eliteidrætskommune, og blandt dem er der fem på Sjælland. Det er Roskilde, Hillerød, Ballerup, Gentofte og København.
- Der er måske nogen, der undrer sig over, at vi siger nej til det her, men vi har ikke udelukket os fra at knytte os op på projektet senere, siger Køges borgmester.
Kommune ser ud til at droppe planerne om at indgå et elitesportsamarbejde med Team Danmark .
Et vægtigt argument er, at Køge Kommune ikke på nuværende tidspunkt vil være i stand til at honorere Team Danmarks krav om ansættelse af en eliteidrætskoordinator på fuld tid. Dertil kommer, at Team Danmark prioriterer støtte i idrætsgrene , hvor der er udsigt til EM-, OL -og VM-medaljer, og frygten i Køge er, at det vil betyde en nedprioritering af de lokale samarbejder inden for talentudviklingsområdet i andre idrætsgrene.
Kulturafdelingen vil nu i stedet arbejde videre med at skabe en såkaldt Køgemodel for talentudviklingsmiljøer -ikke blot på idrætsområdet men også inden for musik og billedkunst.
Køge er samtidig netop blevet udpeget som breddeidrætskommune med støtte fra Kulturministeriet.
I dag kan 18 kommuner over hele landet kalde sig eliteidrætskommune, og blandt dem er der fem på Sjælland. Det er Roskilde, Hillerød, Ballerup, Gentofte og København.
- Der er måske nogen, der undrer sig over, at vi siger nej til det her, men vi har ikke udelukket os fra at knytte os op på projektet senere, siger Køges borgmester.
03 december 2009
Folkeoplysningsloven til debat
Borgmester Jørn Sørensen (R), Holbæk, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg og byrådsmedlem Malene Carmel (K), Helsingør, KL’s medlem af regeringens Folkeoplysningsudvalg skriver nogle tanker i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 36 / 2009.
Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte i foråret et Folkeoplysningsudvalg, der blandt andet skal komme med forslag til ændringer i folkeoplysningsloven.
Vi mener, at en lovrevision er meget tiltrængt og vil her give et kommunalt indspark i debatten.
KL har for nylig udsendt "KL’s 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov".
Vi ønsker, at Folketinget i en revideret lov især skal fokusere på disse ting:
Når folkeoplysningsloven diskuteres rundt om i kommunerne, går kritikken næsten altid på, at loven er indviklet at administrere og på visse områder detaljeret nærmest ud i det komiske.
Lad os få en moderne folkeoplysningslov! De andre love på kulturområdet i kommunerne har karakter af en rammelovgivning, og det fungerer fint. Selvfølgelig skal Folketinget i en lov kunne udstikke de overordnede mål og formulere, hvad det generelle formål er med kommunernes støtte, men resten kan vi sagtens finde ud af lokalt – i et godt samarbejde med brugerne, som der heldigvis er en lang tradition for på dette område.
Kommunerne har utrolig stor glæde af et varieret fritidstilbud for borgerne og har heldigvis et tæt og tillidsfuldt forhold til de mange tusinde foreninger rundt om i landet.
Ja, det er vel ikke for meget at sige, at vi i kommunerne elsker vore foreninger! Og det er vores faste overbevisning, at en enkel rammelovgivning både vil gøre området mindre bureaukratisk og sikre, at tilskudsordningerne i den enkelte kommune kommer til at afspejle forholdene i netop det område af landet.
Alle kommuner yder reelt mere end folkeoplysningslovens minimumsregler, så også derfor synes vi, at vi har gode argumenter for en mere decentraliseret lovgivning.
I regeringens plan om regelforenkling, "Mere tid til velfærd", er der heldigvis også medtaget flere forslag på folkeoplysningsområdet, så vi ser med fortrøstning frem til en mere enkel lovgivning. Ikke mindst de nuværende lovregler om lokaletilskud og de mange indviklede regler om aftenskoletilskud trænger til en meget kærlig hånd.
Vi må også i kommunerne gribe i egen barm og kigge grundigt på vores lokale tilskudsordninger. En del af disse kunne vist godt trænge til en aflusning og en forenkling, selv om det måske kunne koste lidt på millimeterretfærdigheden. Vi skylder de mange frivillige ledere enkle og let administrerbare tilskudsregler.
Vi mener, at en ny og moderne lov bør afspejle forskelligheden i foreningslivet: Nogle foreninger vil bare dyrke deres fritidsinteresse i fred, og det skal de selvfølgelig have tilskud og lokaler til, og foreningsdemokratiet må så selv fordele pengene hen, hvor de gør størst nytte i foreningen. Men mange foreninger er faktisk meget interesseret i at gå ind i et aktivt partnerskab med kommunen og kommunale institutioner om løsningen af mere specifikke opgaver, for eksempel forebyggelse, overvægtige børn, integration, ældreidræt os så videre. Vi skal selvfølgelig have en lovgivning, der ikke giver barrierer for sådanne løsninger, men tværtimod støtter op om dem.Grundtilskud til alle foreninger
Derfor foreslår KL en lov bygget op om et grundtilskud til alle foreninger: Foreningsliv for børn og unge har en værdi i sig selv, uden at det nødvendigvis bidrager til at opfylde særlige politiske ønsker.
Men det skal kombineres med målrettede tilskud til særlige indsatsområder for kommunen. De fleste kommuner yder allerede i dag tilskud til særlige formål, men det sker mere på trods af folkeoplysningsloven end med opbakning fra den.
Nogle af midlerne til sådanne målrettede tilskud kunne passende komme fra nogle af de mange kortsigtede statslige puljer på området. Et lokalområde har naturligvis mere glæde af et solidt, flerårigt samarbejde mellem kommunen og et par lokalforeninger end af et statsligt dirigeret "projekt". Ofte gør de statslige puljer mere skade end gavn, fordi foreningslivet står slukøret tilbage, når den flygtige varme fra puljepengene er væk.
Skal vi bevare foreningsbegrebt
Ja, selvfølgelig skal vi bevare foreningsbegrebet! Foreningen er en genial opfindelse og er rygraden i hele civilsamfundet. "Forenings-Danmark" er af uvurderlig betydning for samfundets demokrati og sammenhængskraft. Mere jordnært er foreningen også en fin juridisk og organisatorisk ramme for at kommunale tilskud forvaltes på en klog og sikker måde.
Men det skal naturligvis ikke forhindre, at vi i kommunerne eksperimenterer med andre organisationsformer for at opfylde ønskerne fra især unge, der hellere vil indgå i netværk eller andre forpligtende fællesskaber end i foreningsregi. Så en revideret lov må heller ikke på dette område forhindre gode, lokale løsninger.
Gratis kommunale lokaler
Alle kommunalpolitikere kender vist et af de grundlæggende principper i folkeoplysningsloven: At kommunale lokaler og anlæg skal udlånes gratis til foreninger og aftenskoler. Og det er et flot og godt princip, at når skatteborgerne har betalt en kommunal bygning, skal den selvfølgelig også udnyttes i så mange timer som muligt.
Men gratisprincippet har også uheldige virkninger. Vi må erkende, at der nogle steder i landet kun findes to slags lokaler: Meget lækre – men også meget dyre – lokaler i fitnesscentrene og så temmelig nedslidte – men til gengæld ganske gratis – kommunale lokaler. En revideret lov er nødt til at tackle dette problem.
Et konkret eksempel: Byens fodboldklubber har længe sukket efter en kunstgræsbane, så træningssæsonen kan udvides, og er indstillet på selv at spæde til økonomisk. Kommunen må opgive projektet, fordi folkeoplysningsloven forbyder selv en beskeden brugerbetaling. Det er da surt!
Når visionære idrætsledere er begyndt at bruge udtrykket "hellere gode lokaler end gratis lokaler", tyder det heldigvis på, at der også fra foreningslivet selv er vilje til at se på fornuftige løsninger. Og de ændrede idrætsmønstre i befolkningen, vi oplever i disse år, gør ikke behovet for en renovering af vore idrætsanlæg mindre. Tværtimod.
Aktiv brugerindflydelse
Der er en lang og rodfæstet tradition for en stærk brugerindflydelse og brugerinvolvering på fritidsområdet. Et sådant engagement skal vi værne om. Folkeoplysningslovens eneste svar i dag er de lokale folkeoplysningsudvalg, og loven indeholder detaljerede regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning og kompetence. I den forgangne valgperiode har 16 kommuner valgt folkeoplysningsudvalget fra, og alt tyder på, at tallet bliver større i de næste fire år.
I vore kommuner (Holbæk og Helsingør) har vi valgt vidt forskellige modeller for brugerindflydelse, som der lokalt er stor tilfredshed med, og det illustrerer meget godt, at kommunerne må gives mulighed for forskellige løsninger. Vi foreslår derfor, at en ny lov sikrer aktiv brugerindflydelse, men at den konkrete udformning afgøres lokalt.
KL vil forhandle konstruktivt
Vi kan garantere for, at KL går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om en ny folkeoplysningslov. Vi ser frem til en enkel og moderne lov, som kan medvirke til at løse nutidens udfordringer, og som både kommuner og foreningsliv kan være tilfredse med.
Vi kan garantere for, at KL går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om en ny folkeoplysningslov. Vi ser frem til en enkel og moderne lov, som kan medvirke til at løse nutidens udfordringer, og som både kommuner og foreningsliv kan være tilfredse med.
KL's bestyrelse har vedtaget "KL's 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov".
Synspunkterne danner bl.a. baggrund for KL's arbejde i regeringens Folkeoplysningsudvalg, der arbejder med en større revision af folkeoplysningsloven.
"KL's 10 skarpe" har følgende overskrifter:
1. Ingen detailstyring, tak!
2. Foreningsbegrebet skal ajourføres og suppleres
3. Foreningslivet som samarbejdspartner for kommunerne
4. Gode vilkår for de frivillige ledere
5. Aftenskolerne skal ikke kvæles i statslige regler
6. Aktiv brugerindflydelse
7. Offentlige lokaler skal udnyttes bedst muligt
8. Lokaletilskud: Modernisering af forældede regler
9. Børn og unge i fokus
10. Folkeoplysningslov, foreningslov eller fritidslov.
I oplægget er KL's synspunkter uddybet nærmere.
Læs mere på http://www.kl.dk/10skarpe
Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte i foråret et Folkeoplysningsudvalg, der blandt andet skal komme med forslag til ændringer i folkeoplysningsloven.
Vi mener, at en lovrevision er meget tiltrængt og vil her give et kommunalt indspark i debatten.
KL har for nylig udsendt "KL’s 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov".
Vi ønsker, at Folketinget i en revideret lov især skal fokusere på disse ting:
Når folkeoplysningsloven diskuteres rundt om i kommunerne, går kritikken næsten altid på, at loven er indviklet at administrere og på visse områder detaljeret nærmest ud i det komiske.
Lad os få en moderne folkeoplysningslov! De andre love på kulturområdet i kommunerne har karakter af en rammelovgivning, og det fungerer fint. Selvfølgelig skal Folketinget i en lov kunne udstikke de overordnede mål og formulere, hvad det generelle formål er med kommunernes støtte, men resten kan vi sagtens finde ud af lokalt – i et godt samarbejde med brugerne, som der heldigvis er en lang tradition for på dette område.
Kommunerne har utrolig stor glæde af et varieret fritidstilbud for borgerne og har heldigvis et tæt og tillidsfuldt forhold til de mange tusinde foreninger rundt om i landet.
Ja, det er vel ikke for meget at sige, at vi i kommunerne elsker vore foreninger! Og det er vores faste overbevisning, at en enkel rammelovgivning både vil gøre området mindre bureaukratisk og sikre, at tilskudsordningerne i den enkelte kommune kommer til at afspejle forholdene i netop det område af landet.
Alle kommuner yder reelt mere end folkeoplysningslovens minimumsregler, så også derfor synes vi, at vi har gode argumenter for en mere decentraliseret lovgivning.
I regeringens plan om regelforenkling, "Mere tid til velfærd", er der heldigvis også medtaget flere forslag på folkeoplysningsområdet, så vi ser med fortrøstning frem til en mere enkel lovgivning. Ikke mindst de nuværende lovregler om lokaletilskud og de mange indviklede regler om aftenskoletilskud trænger til en meget kærlig hånd.
Vi må også i kommunerne gribe i egen barm og kigge grundigt på vores lokale tilskudsordninger. En del af disse kunne vist godt trænge til en aflusning og en forenkling, selv om det måske kunne koste lidt på millimeterretfærdigheden. Vi skylder de mange frivillige ledere enkle og let administrerbare tilskudsregler.
Vi mener, at en ny og moderne lov bør afspejle forskelligheden i foreningslivet: Nogle foreninger vil bare dyrke deres fritidsinteresse i fred, og det skal de selvfølgelig have tilskud og lokaler til, og foreningsdemokratiet må så selv fordele pengene hen, hvor de gør størst nytte i foreningen. Men mange foreninger er faktisk meget interesseret i at gå ind i et aktivt partnerskab med kommunen og kommunale institutioner om løsningen af mere specifikke opgaver, for eksempel forebyggelse, overvægtige børn, integration, ældreidræt os så videre. Vi skal selvfølgelig have en lovgivning, der ikke giver barrierer for sådanne løsninger, men tværtimod støtter op om dem.Grundtilskud til alle foreninger
Derfor foreslår KL en lov bygget op om et grundtilskud til alle foreninger: Foreningsliv for børn og unge har en værdi i sig selv, uden at det nødvendigvis bidrager til at opfylde særlige politiske ønsker.
Men det skal kombineres med målrettede tilskud til særlige indsatsområder for kommunen. De fleste kommuner yder allerede i dag tilskud til særlige formål, men det sker mere på trods af folkeoplysningsloven end med opbakning fra den.
Nogle af midlerne til sådanne målrettede tilskud kunne passende komme fra nogle af de mange kortsigtede statslige puljer på området. Et lokalområde har naturligvis mere glæde af et solidt, flerårigt samarbejde mellem kommunen og et par lokalforeninger end af et statsligt dirigeret "projekt". Ofte gør de statslige puljer mere skade end gavn, fordi foreningslivet står slukøret tilbage, når den flygtige varme fra puljepengene er væk.
Skal vi bevare foreningsbegrebt
Ja, selvfølgelig skal vi bevare foreningsbegrebet! Foreningen er en genial opfindelse og er rygraden i hele civilsamfundet. "Forenings-Danmark" er af uvurderlig betydning for samfundets demokrati og sammenhængskraft. Mere jordnært er foreningen også en fin juridisk og organisatorisk ramme for at kommunale tilskud forvaltes på en klog og sikker måde.
Men det skal naturligvis ikke forhindre, at vi i kommunerne eksperimenterer med andre organisationsformer for at opfylde ønskerne fra især unge, der hellere vil indgå i netværk eller andre forpligtende fællesskaber end i foreningsregi. Så en revideret lov må heller ikke på dette område forhindre gode, lokale løsninger.
Gratis kommunale lokaler
Alle kommunalpolitikere kender vist et af de grundlæggende principper i folkeoplysningsloven: At kommunale lokaler og anlæg skal udlånes gratis til foreninger og aftenskoler. Og det er et flot og godt princip, at når skatteborgerne har betalt en kommunal bygning, skal den selvfølgelig også udnyttes i så mange timer som muligt.
Men gratisprincippet har også uheldige virkninger. Vi må erkende, at der nogle steder i landet kun findes to slags lokaler: Meget lækre – men også meget dyre – lokaler i fitnesscentrene og så temmelig nedslidte – men til gengæld ganske gratis – kommunale lokaler. En revideret lov er nødt til at tackle dette problem.
Et konkret eksempel: Byens fodboldklubber har længe sukket efter en kunstgræsbane, så træningssæsonen kan udvides, og er indstillet på selv at spæde til økonomisk. Kommunen må opgive projektet, fordi folkeoplysningsloven forbyder selv en beskeden brugerbetaling. Det er da surt!
Når visionære idrætsledere er begyndt at bruge udtrykket "hellere gode lokaler end gratis lokaler", tyder det heldigvis på, at der også fra foreningslivet selv er vilje til at se på fornuftige løsninger. Og de ændrede idrætsmønstre i befolkningen, vi oplever i disse år, gør ikke behovet for en renovering af vore idrætsanlæg mindre. Tværtimod.
Aktiv brugerindflydelse
Der er en lang og rodfæstet tradition for en stærk brugerindflydelse og brugerinvolvering på fritidsområdet. Et sådant engagement skal vi værne om. Folkeoplysningslovens eneste svar i dag er de lokale folkeoplysningsudvalg, og loven indeholder detaljerede regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning og kompetence. I den forgangne valgperiode har 16 kommuner valgt folkeoplysningsudvalget fra, og alt tyder på, at tallet bliver større i de næste fire år.
I vore kommuner (Holbæk og Helsingør) har vi valgt vidt forskellige modeller for brugerindflydelse, som der lokalt er stor tilfredshed med, og det illustrerer meget godt, at kommunerne må gives mulighed for forskellige løsninger. Vi foreslår derfor, at en ny lov sikrer aktiv brugerindflydelse, men at den konkrete udformning afgøres lokalt.
KL vil forhandle konstruktivt
Vi kan garantere for, at KL går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om en ny folkeoplysningslov. Vi ser frem til en enkel og moderne lov, som kan medvirke til at løse nutidens udfordringer, og som både kommuner og foreningsliv kan være tilfredse med.
Vi kan garantere for, at KL går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om en ny folkeoplysningslov. Vi ser frem til en enkel og moderne lov, som kan medvirke til at løse nutidens udfordringer, og som både kommuner og foreningsliv kan være tilfredse med.
KL's bestyrelse har vedtaget "KL's 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov".
Synspunkterne danner bl.a. baggrund for KL's arbejde i regeringens Folkeoplysningsudvalg, der arbejder med en større revision af folkeoplysningsloven.
"KL's 10 skarpe" har følgende overskrifter:
1. Ingen detailstyring, tak!
2. Foreningsbegrebet skal ajourføres og suppleres
3. Foreningslivet som samarbejdspartner for kommunerne
4. Gode vilkår for de frivillige ledere
5. Aftenskolerne skal ikke kvæles i statslige regler
6. Aktiv brugerindflydelse
7. Offentlige lokaler skal udnyttes bedst muligt
8. Lokaletilskud: Modernisering af forældede regler
9. Børn og unge i fokus
10. Folkeoplysningslov, foreningslov eller fritidslov.
I oplægget er KL's synspunkter uddybet nærmere.
Læs mere på http://www.kl.dk/10skarpe
22 november 2009
Nye udvalg i Ringsted og Sorø indenfor kultur, fritid og trivsel
Fra 1/1 2010 ser Sorø Kommunes Kultur- og fritidsudvalg således ud: Gert Jørgensen (K), formand, Anita Skjoldager Eskildsen (S), næstformand, Søren Andersen (S), Poul Hangler (SF) og Erik Sennenwaldt (DF).
Dermed bliver den nuværende formand Poul Hangler menigt medlem af udvalget.
I Ringsted ændrer Kultur- og Fritidsudvalget navn til Kultur- og Trivselsudvalget, og fudvalget år Henrik Hvidesteen (V) som ny formand pr. 1/1 2010. Den hidtidge formand Poul Erik Madsen (C) opnåede ikke genvalg.
Venstres Henrik Hvidesten nævnte på DGI´s valgmøde om Breddeidræt d. 10/11 2010 nogle af sine mærkesager, nemlig at sammenhængen til forebyggelsesområdet og sundhed kunne tilføre idrætten flere midler, men at man i første gang måtte tage de lavthængende frugter. Naturfitness og træning i det fri, integration via idrætten og lederuddannelse er også områder, Venstre vil satse på, sagde han.
Dermed bliver den nuværende formand Poul Hangler menigt medlem af udvalget.
I Ringsted ændrer Kultur- og Fritidsudvalget navn til Kultur- og Trivselsudvalget, og fudvalget år Henrik Hvidesteen (V) som ny formand pr. 1/1 2010. Den hidtidge formand Poul Erik Madsen (C) opnåede ikke genvalg.
Venstres Henrik Hvidesten nævnte på DGI´s valgmøde om Breddeidræt d. 10/11 2010 nogle af sine mærkesager, nemlig at sammenhængen til forebyggelsesområdet og sundhed kunne tilføre idrætten flere midler, men at man i første gang måtte tage de lavthængende frugter. Naturfitness og træning i det fri, integration via idrætten og lederuddannelse er også områder, Venstre vil satse på, sagde han.
19 november 2009
Sorø Sportsråds formand Ole Ring blev ikke valgt til byrådet i Sorø
I efteråret 2009 var der stor utilfredshed blandt flere af Sorø Sportsråds medlemmer, da formanden for rådet Ole Ring bekendtgjorde, at han stillede op til kommunalvalget i Sorø.
Ved flere valgmøder for idrætten sad Ole Ring således i politikerpanelet samtidig med, at han var formand for Sorø Sportsråd.
Fodboldklubben Freja mente, at opstillingen til valget var uforenelig med posten som Sportsrådsformand, hvor man skulle tale idrætsforeningernes sag overfor kommunen helt upolitisk.
Også Sorø Tennisforening udtrykte stor utilfredshed med Ole Rings mange kasketter.
Udover at være formand for Sorø Sportsråd er Ole Ring også formand for Sorø Kultur- og Fritidscenter, samt MotionsFitness Sorø og MotionsFitness Stenlille. De 2 sidstnævnte foreninger er også medlemmer af Sorø Sportsråd, hvor Ole Ring også er formand, men de 2 foreninger har ingen medlemmer endnu.
Sorø Freja meldte sig som følge af utilfredsheden med Ole Ring ud af Sorø Sportsråd og dannede efterfølgende et nyt netværk, hvor alle fodboldklubberne i Sorø idag er repræsenterede.
Sorø Natur- og Jagtforening har tidligere meldt sig ud af Sorø Sportsråd i protest mod Ole Rings dobbeltkasketter.
Ved kommunalvalget 2009, hvor Sportsrådets formand stillede op for borgmesterpartiet Socialdemokraterne, opnåede Ole Ring dog ikke valg til kommunalbestyrelsen. Blandt de 18 opstillede kandidater fra liste A, opnåede Ole Ring tilsammen 20 stemmer i kommunen og en 18. plads på socialdemokraternes liste.
Stemmerne fordelte sig således på afstemningsstederne:
3 stemmer blev opnået i Sorø by
5 stemmer i Alsted-Fjenneslev
4 stemmer på Frederiksberg
1 stemme i Nyrup
4 stemmer i Pedersborg
3 stemmer i Slaglille
0 stemmer i Dianalund, Ruds Vedby, Niløse, Stenlille, Flinterup, Munkebjergby og Stenmagle.
Med 22.413 stemmeberettigede vælgere i kommunen gav de 20 stemmer ikke valg til Ole Ring.
Ole Ring har udtalt, at han gerne vil fortsætte som formand for Sorø Sportsråd frem til 2011, hvor han så har været formand for rådet i 26 år.
Ved flere valgmøder for idrætten sad Ole Ring således i politikerpanelet samtidig med, at han var formand for Sorø Sportsråd.
Fodboldklubben Freja mente, at opstillingen til valget var uforenelig med posten som Sportsrådsformand, hvor man skulle tale idrætsforeningernes sag overfor kommunen helt upolitisk.
Også Sorø Tennisforening udtrykte stor utilfredshed med Ole Rings mange kasketter.
Udover at være formand for Sorø Sportsråd er Ole Ring også formand for Sorø Kultur- og Fritidscenter, samt MotionsFitness Sorø og MotionsFitness Stenlille. De 2 sidstnævnte foreninger er også medlemmer af Sorø Sportsråd, hvor Ole Ring også er formand, men de 2 foreninger har ingen medlemmer endnu.
Sorø Freja meldte sig som følge af utilfredsheden med Ole Ring ud af Sorø Sportsråd og dannede efterfølgende et nyt netværk, hvor alle fodboldklubberne i Sorø idag er repræsenterede.
Sorø Natur- og Jagtforening har tidligere meldt sig ud af Sorø Sportsråd i protest mod Ole Rings dobbeltkasketter.
Ved kommunalvalget 2009, hvor Sportsrådets formand stillede op for borgmesterpartiet Socialdemokraterne, opnåede Ole Ring dog ikke valg til kommunalbestyrelsen. Blandt de 18 opstillede kandidater fra liste A, opnåede Ole Ring tilsammen 20 stemmer i kommunen og en 18. plads på socialdemokraternes liste.
Stemmerne fordelte sig således på afstemningsstederne:
3 stemmer blev opnået i Sorø by
5 stemmer i Alsted-Fjenneslev
4 stemmer på Frederiksberg
1 stemme i Nyrup
4 stemmer i Pedersborg
3 stemmer i Slaglille
0 stemmer i Dianalund, Ruds Vedby, Niløse, Stenlille, Flinterup, Munkebjergby og Stenmagle.
Med 22.413 stemmeberettigede vælgere i kommunen gav de 20 stemmer ikke valg til Ole Ring.
Ole Ring har udtalt, at han gerne vil fortsætte som formand for Sorø Sportsråd frem til 2011, hvor han så har været formand for rådet i 26 år.
18 november 2009
Sorø: Ændringer i Kultur-og fritidsudvalget må forventes
Tre ud af Kultur- og Fritidsudvalgets 5 medlemmer i Sorø fik genvalg ved byrådsvalget 17. november.
Genvalg var der til:
Anita Skjoldager Eskildsen
Ib Andersen
Poul Hangler
Følgende opnåede ikke genvalg:
Klaus Gylling (A). Han. er bl.a. formand for Sorø Internationale Musikfestival
Ingse Rasmussen (Borgerlisten) genopstillede ikke.
Forskellen i stemmetallene samlet set fra 2005 til 2009 er således:
Venstre: - 134 stemmer
Konservative: + 559 stemmer
Dansk Folkeparti: + 585 stemmer
SF: + 1078 stemmer
A: - 964 stemmer
Borgerlisten: -902 stemmer
Medborgerlisten: +351 stemmer
Konstitueringen i Kultur- og Fritidsudvalget vil givet resultere i væsentlige ændringer i sammensætningen af udvalget.
Det er ikke utænkeligt, at SF´s Poul Hangler fortsætter som formand for et andet udvalg, og i givet fald kunne formandsposten måske tænkes at tilfalde de konservative.
Genvalg var der til:
Anita Skjoldager Eskildsen
Ib Andersen
Poul Hangler
Følgende opnåede ikke genvalg:
Klaus Gylling (A). Han. er bl.a. formand for Sorø Internationale Musikfestival
Ingse Rasmussen (Borgerlisten) genopstillede ikke.
Forskellen i stemmetallene samlet set fra 2005 til 2009 er således:
Venstre: - 134 stemmer
Konservative: + 559 stemmer
Dansk Folkeparti: + 585 stemmer
SF: + 1078 stemmer
A: - 964 stemmer
Borgerlisten: -902 stemmer
Medborgerlisten: +351 stemmer
Konstitueringen i Kultur- og Fritidsudvalget vil givet resultere i væsentlige ændringer i sammensætningen af udvalget.
Det er ikke utænkeligt, at SF´s Poul Hangler fortsætter som formand for et andet udvalg, og i givet fald kunne formandsposten måske tænkes at tilfalde de konservative.
17 november 2009
Sorø: Orienteringsklubben støtter Ole Ring
Orienteringsklubben i Sorø støtter Sorø Sportsråds formand Ole Ring, og mener at Sorø Freja skal melde sig ind i Sorø Sportsråd igen.
Klubben mener, at Ole Ring - der iøvrigt har været mangeårigt medlem af netop orienteringsklubben - har gjort meget for sporten i Sorø med at skaffe penge og forhandle skovaftalen for skov- og søbrugerne. Det er orienteringsklubben glade for.
Orienteringsklubben anfører i et læserbrev, at resultaterne efter deres opfattelse er opnået i Sorø Sportsråd, selv om Ole Rings forretningsmetoder er lidt flossede i kanten.
Klubben anfører, at det til tider lave fremmøde skyldes, at foreningerne er faktisk er tilfredse med forretningsudvalgets arbejde.
Sorø Freja er ikke enige og har sammen med de øvrige fodboldklubber i Sorø istedet oprettet et nyt fodboldnetværk, hvor fodboldklubberne i Sorø Kommune kan mødes og drøfte områder af fælles interesse.
Sorø Frejas bestyrelse har enstemmigt besluttet at melde sig ud af Sportsrådet.
Om Orienteringsklubben OK Sorø mener, at Sorø Jagt og Naturforening også igen skal melde sig ind i Sorø Sportsråd er uklart.
Denne forening meldte sig for få år siden ud af Sorø Sportsråd i protest mod Ole Rings sammenblanding af kasketter privat og som formand for Sorø Sportsråd i en sag fra Løng-området, hvor Sportsrådets formand er bosiddende.
Denne sammenblanding gjorde, at Sorø Jagt og Naturforening ikke mente, at Ole Ring var idrættens mand og varetog medlemmernes interesser men istedet plejede egne private særinteresser.
Ole Ring havde sammen med andre beboere i Løng medunderskrevet en protestskrivelse vedrørende Sorø Jagt & Naturforenings ønske om udvidelse af skydetider.
Sorø Jagt og Naturforening var i en række år repræsenteret i Sportsrådets forretningsudvalg.
16 november 2009
Sorø: Status på DGI-partnerskabsaftalen
Sorø Kommune indgik landets 2. partnerskabsaftale med DGI i 2007.
Læs kommunens pressemeddelelse her.
Vi ser her på, hvilke initiativer der er kommet i gang, og hvordan aftalen gennemføres.
Indhold i aftalen:
Aftalen mellem Sorø Kommune og DGI Vestsjælland har til formål at beskrive parternes gensidige forventninger, at fastlægge de ønskede resultater og beskrive de vilkår, der skal være gældende for partnerskabets gennemførelse.
1. Mission
Partnerskabet mellem Sorø Kommune og DGI Vestsjælland skal bidrage til at få kommunens borgere - ung som gammel - til at dyrke mere idræt for derigennem at styrke de engagerende fællesskaber og den almene sundhed i kommunen. Desuden skal partnerskabet medvirke til at udnytte ressourcer og faciliteter endnu bedre i fællesskab, samt til at skabe opmærksomhed.
2. Vision
Partnerskabet mellem Sorø Kommune og DGI Vestsjælland skal udvikle en bred og varieret vifte af idrætstilbud for såvel individuelle brugere som foreninger med fokus på målrettede tilbud og fleksible rammer.
3. Strategi
Sorø Kommune og DGI Vestsjælland ønsker i fællesskab at løfte nogle af de kommende års store udfordringer på idræts- og sundhedsområdet. Parterne iværksætter med det sigte en række initiativer, der skaber udvikling inden for fire dimensioner:
a) Idræt.
Idrætten er kernen i foreningernes virksomhed og gymnastik, fodbold, håndbold, badminton m.v. er levende aktiviteter i stadig udvikling og med appel til mange mennesker.
I tillæg til disse centrale aktiviteter, ønsker parterne i fællesskab at udvikle en række tilbud, som går nye veje med hensyn til organisering og indhold. Initiativerne skal involvere såvel børn og unge som voksne på nye måder med henblik på at bidrage til en bredere og mere mangfoldig idrætsdeltagelse.
b) Faciliteter.
De fysiske rammer udgør det basale grundlag for enhver idrætsudfoldelse. I takt med de markante ændringer i borgernes efterspørgsel efter idræt ændres også kravene til udformningen af idrætsfaciliteterne.
På den baggrund vil parterne iværksætte en planlægning af åbne, fleksible og udfordrende faciliteter i borgernes nærmiljø, i kommunens institutioner og skoler.
c) Sundhed.
Motion er en central faktor i den forebyggende indsats. Motion nedsætter risikoen for en række udbredte livsstilssygdomme med 40-50 %, forøger livslængde og – kvalitet og medfører besparelser på udgifterne til indlæggelser og sygdomsbehandling. Med henblik på at forstærke den forebyggende indsats iværksættes en række målrettede projekter med fokus på at skabe gode motionsvaner hos børn, på at reducere antallet af overvægtige børn og voksne og på at skabe et aktivt seniorliv.
d) Kompetenceudvikling.
Kommunens ansatte og de frivillige foreningsledere og – instruktører vil i fællesskab spille en vigtig rolle i realiseringen af partnerskabets målsætninger. Parterne er enige om at tilrettelægge et udviklingsforløb for de relevante personalegrupper og for de frivillige ledere og instruktører med henblik på at udvikle de nødvendige kompetencer, der kan løfte de opgaver og initiativer, der indgår i partnerskabet.
Aftalen skal samtidig også være med til at øge foreningernes mulighed for at udvikle deres kompetencer generelt og specifikt for foreningernes ledere.
Parterne er enige om, at aftalen og de initiativer, den afføder, er et supplement til de eksisterende idrætsforeningers daglige virke, der indirekte har en afsmittende effekt på de opstillede målsætninger.
Økonomi:
Der er ikke i Sorø Kommune afsat økonomi til DGI´s partnerskabsaftale eller projekterne herunder.
Projekter
Delprojekt 1A, Udbygning af Play , flere hold for overvægtige børn
Delprojekt 2C, Delprojekt for ældre
Delprojekt 2D, Uddannelse af personale, SFO
Delprojekt 3C, Udvikling af event
Delprojekt 3F, Udvikling af ”tankpasserjob”, i første omgang rettet mod SFO
Der er til gennemførelse af partnerskabsaftalen nedsat en koordineringsgruppe med følgende deltagere:
DGI Vestsjælland - Steen Ulrik Hansen, Lasse Russotti
Sorø Sportsråd - Ole Ring
Sorø Kommune - Lone Ulholm, Per Timm Jensen, Flemming Baagø
Koordineringsgruppen skal sørge for den videre projektinitiering.
Målopfyldelse og status november 2009:
1A) Etablering af flere PLAY-hold gennem inddragelse af flere skoler og foreninger. Der er hidtil igangsat nye PLAY-hold i samarbejde med 2 foreninger i Sorø, nemlig PGI og SOR.
På skolesiden var Pedersborg Skole, Sorø Borgerskole, Slaglille-Bjernede Skole og Stenlille været involveret.
DGI har i efteråret 2009 desuden udbudt et PLAY-hold for 0. - 4. klasse i Sorø-hallen sammen med SOR. PGI har således også oprettet et PLAY-hold for børn i enten 0. - 4. klasse eller 5. - 9. klasse i efteråret 2009, hvoraf det af programmet fremgår:
- PLAY er hold for børn og unge, der har tendens til overvægt eller allerede er overvægtige.
- PLAY er hold for overvægtige børn og unge, der trænger til at røre sig og blive en del af et socialt fællesskab.
- PLAY kan være baseret på en allerede eksisterende idrætsdisciplin eller på noget helt nyt.
- PLAY ønsker at fremme samspil og samarbejde med forældrene.
- PLAY er et nyt projekt, der hele tiden prøver at etablere nye idrætstilbud for overvægtige børn og unge i idrætsforeninger tilknyttet DGI i Vestsjælland.
I Slagelse har en situation, hvor DGI er gået i direkte konkurrence med idrætsforeningerne om afvikling af PLAY-projekter givet store problemer og utilfredshed i Marievang IF.
PLAY-projekterne indgår i "Sorø, sund og stærk". Læs mere her.
2D) Borgeskolens SFO har fra april til juni 2009 har en ugentlig time med motion på programmet under PLAY-proektet. I alt er der gennemført ca. 12 timers aktivitet.
Der er igangsat undervisning af SFO-personale, hvor 13 daginstitutioner ligeledes har valgt at sende personale på kursus.
Læs mere her
3F) I første omgang arbejder Sportsrådet og DGI videre med delprojektet. Efterfølgende kobles kommunen (PTJ og SFO-ledere) på projektet. Ordningen forsøges i januar 2010 startet op med 8 unge i alderen 14-16 år, der skal være 20 uger i en SFO 2 x2 timer ugentligt.
DGI Vestsjælland har derudover rådgivet Sorø Sportsråd om etableringen af foreningsbaserede træningscentre.
Det er stiftet 2 foreninger Motionsfitness Sorø og MotionsFitness Stenlile, hvor Sorø Sportsråds formand Ole Ring er formand for begge. Der er ingen medlemmer i foreningerne, da træningscentrene ikke er startet. Ole Ring er desuden medlem af koordineringsruppen for DGI-partnerskabsaftalen i Sorø.
MotionsFitnes Sorø ønker at etablere sig i et kælderlokale i Sorø-hallen, men lokalet fremstår råt, og der mangler mere end en halv mio kr. til færdiggørelsen af lokalet. Der skal desuden skaffes midler til træningsudstyr på nogle hundrede tusinde kroner.
MotionsFitness Stenlille skal etableres i forbindelse med den nye Stenlillehal.
DGI´s og DIF´s eget udviklede støttekoncept "Foreningsfitness" til træningsbaserede motionscentre, har de 2 foreninger ikke ønsket at gøre brug af. Tidsplanen for opstarten af træningscentrene er ukendt. I efteråret 2009 ansøgte MotionsFitness Sorø om 1/2 mio. kr. til kælderlokalet i Sorø-hallen. Et flertal i byrådet (Socialdemokraterne og SF) stemte imod dette.
80 foreninger i Danmark har indtil nu fået rådgivning og låneramme hos Foreningsfitness, men bestyrelsen for MotionsFitness Sorø og Stenlille (med næsten identiske sammensatte bestyrelser) ønsker ikke dette.
Læs mere om Foreningsfitness her.
Læs mødereferat fra koordineringsgruppen her!
Læs kommunens pressemeddelelse her.
Vi ser her på, hvilke initiativer der er kommet i gang, og hvordan aftalen gennemføres.
Indhold i aftalen:
Aftalen mellem Sorø Kommune og DGI Vestsjælland har til formål at beskrive parternes gensidige forventninger, at fastlægge de ønskede resultater og beskrive de vilkår, der skal være gældende for partnerskabets gennemførelse.
1. Mission
Partnerskabet mellem Sorø Kommune og DGI Vestsjælland skal bidrage til at få kommunens borgere - ung som gammel - til at dyrke mere idræt for derigennem at styrke de engagerende fællesskaber og den almene sundhed i kommunen. Desuden skal partnerskabet medvirke til at udnytte ressourcer og faciliteter endnu bedre i fællesskab, samt til at skabe opmærksomhed.
2. Vision
Partnerskabet mellem Sorø Kommune og DGI Vestsjælland skal udvikle en bred og varieret vifte af idrætstilbud for såvel individuelle brugere som foreninger med fokus på målrettede tilbud og fleksible rammer.
3. Strategi
Sorø Kommune og DGI Vestsjælland ønsker i fællesskab at løfte nogle af de kommende års store udfordringer på idræts- og sundhedsområdet. Parterne iværksætter med det sigte en række initiativer, der skaber udvikling inden for fire dimensioner:
a) Idræt.
Idrætten er kernen i foreningernes virksomhed og gymnastik, fodbold, håndbold, badminton m.v. er levende aktiviteter i stadig udvikling og med appel til mange mennesker.
I tillæg til disse centrale aktiviteter, ønsker parterne i fællesskab at udvikle en række tilbud, som går nye veje med hensyn til organisering og indhold. Initiativerne skal involvere såvel børn og unge som voksne på nye måder med henblik på at bidrage til en bredere og mere mangfoldig idrætsdeltagelse.
b) Faciliteter.
De fysiske rammer udgør det basale grundlag for enhver idrætsudfoldelse. I takt med de markante ændringer i borgernes efterspørgsel efter idræt ændres også kravene til udformningen af idrætsfaciliteterne.
På den baggrund vil parterne iværksætte en planlægning af åbne, fleksible og udfordrende faciliteter i borgernes nærmiljø, i kommunens institutioner og skoler.
c) Sundhed.
Motion er en central faktor i den forebyggende indsats. Motion nedsætter risikoen for en række udbredte livsstilssygdomme med 40-50 %, forøger livslængde og – kvalitet og medfører besparelser på udgifterne til indlæggelser og sygdomsbehandling. Med henblik på at forstærke den forebyggende indsats iværksættes en række målrettede projekter med fokus på at skabe gode motionsvaner hos børn, på at reducere antallet af overvægtige børn og voksne og på at skabe et aktivt seniorliv.
d) Kompetenceudvikling.
Kommunens ansatte og de frivillige foreningsledere og – instruktører vil i fællesskab spille en vigtig rolle i realiseringen af partnerskabets målsætninger. Parterne er enige om at tilrettelægge et udviklingsforløb for de relevante personalegrupper og for de frivillige ledere og instruktører med henblik på at udvikle de nødvendige kompetencer, der kan løfte de opgaver og initiativer, der indgår i partnerskabet.
Aftalen skal samtidig også være med til at øge foreningernes mulighed for at udvikle deres kompetencer generelt og specifikt for foreningernes ledere.
Parterne er enige om, at aftalen og de initiativer, den afføder, er et supplement til de eksisterende idrætsforeningers daglige virke, der indirekte har en afsmittende effekt på de opstillede målsætninger.
Økonomi:
Der er ikke i Sorø Kommune afsat økonomi til DGI´s partnerskabsaftale eller projekterne herunder.
Projekter
Delprojekt 1A, Udbygning af Play , flere hold for overvægtige børn
Delprojekt 2C, Delprojekt for ældre
Delprojekt 2D, Uddannelse af personale, SFO
Delprojekt 3C, Udvikling af event
Delprojekt 3F, Udvikling af ”tankpasserjob”, i første omgang rettet mod SFO
Der er til gennemførelse af partnerskabsaftalen nedsat en koordineringsgruppe med følgende deltagere:
DGI Vestsjælland - Steen Ulrik Hansen, Lasse Russotti
Sorø Sportsråd - Ole Ring
Sorø Kommune - Lone Ulholm, Per Timm Jensen, Flemming Baagø
Koordineringsgruppen skal sørge for den videre projektinitiering.
Målopfyldelse og status november 2009:
1A) Etablering af flere PLAY-hold gennem inddragelse af flere skoler og foreninger. Der er hidtil igangsat nye PLAY-hold i samarbejde med 2 foreninger i Sorø, nemlig PGI og SOR.
På skolesiden var Pedersborg Skole, Sorø Borgerskole, Slaglille-Bjernede Skole og Stenlille været involveret.
DGI har i efteråret 2009 desuden udbudt et PLAY-hold for 0. - 4. klasse i Sorø-hallen sammen med SOR. PGI har således også oprettet et PLAY-hold for børn i enten 0. - 4. klasse eller 5. - 9. klasse i efteråret 2009, hvoraf det af programmet fremgår:
- PLAY er hold for børn og unge, der har tendens til overvægt eller allerede er overvægtige.
- PLAY er hold for overvægtige børn og unge, der trænger til at røre sig og blive en del af et socialt fællesskab.
- PLAY kan være baseret på en allerede eksisterende idrætsdisciplin eller på noget helt nyt.
- PLAY ønsker at fremme samspil og samarbejde med forældrene.
- PLAY er et nyt projekt, der hele tiden prøver at etablere nye idrætstilbud for overvægtige børn og unge i idrætsforeninger tilknyttet DGI i Vestsjælland.
I Slagelse har en situation, hvor DGI er gået i direkte konkurrence med idrætsforeningerne om afvikling af PLAY-projekter givet store problemer og utilfredshed i Marievang IF.
PLAY-projekterne indgår i "Sorø, sund og stærk". Læs mere her.
2D) Borgeskolens SFO har fra april til juni 2009 har en ugentlig time med motion på programmet under PLAY-proektet. I alt er der gennemført ca. 12 timers aktivitet.
Der er igangsat undervisning af SFO-personale, hvor 13 daginstitutioner ligeledes har valgt at sende personale på kursus.
Læs mere her
3F) I første omgang arbejder Sportsrådet og DGI videre med delprojektet. Efterfølgende kobles kommunen (PTJ og SFO-ledere) på projektet. Ordningen forsøges i januar 2010 startet op med 8 unge i alderen 14-16 år, der skal være 20 uger i en SFO 2 x2 timer ugentligt.
DGI Vestsjælland har derudover rådgivet Sorø Sportsråd om etableringen af foreningsbaserede træningscentre.
Det er stiftet 2 foreninger Motionsfitness Sorø og MotionsFitness Stenlile, hvor Sorø Sportsråds formand Ole Ring er formand for begge. Der er ingen medlemmer i foreningerne, da træningscentrene ikke er startet. Ole Ring er desuden medlem af koordineringsruppen for DGI-partnerskabsaftalen i Sorø.
MotionsFitnes Sorø ønker at etablere sig i et kælderlokale i Sorø-hallen, men lokalet fremstår råt, og der mangler mere end en halv mio kr. til færdiggørelsen af lokalet. Der skal desuden skaffes midler til træningsudstyr på nogle hundrede tusinde kroner.
MotionsFitness Stenlille skal etableres i forbindelse med den nye Stenlillehal.
DGI´s og DIF´s eget udviklede støttekoncept "Foreningsfitness" til træningsbaserede motionscentre, har de 2 foreninger ikke ønsket at gøre brug af. Tidsplanen for opstarten af træningscentrene er ukendt. I efteråret 2009 ansøgte MotionsFitness Sorø om 1/2 mio. kr. til kælderlokalet i Sorø-hallen. Et flertal i byrådet (Socialdemokraterne og SF) stemte imod dette.
80 foreninger i Danmark har indtil nu fået rådgivning og låneramme hos Foreningsfitness, men bestyrelsen for MotionsFitness Sorø og Stenlille (med næsten identiske sammensatte bestyrelser) ønsker ikke dette.
Læs mere om Foreningsfitness her.
Læs mødereferat fra koordineringsgruppen her!
13 november 2009
Ny Kultur- og Fritidskonsulent igen: Okker Gokker Sorø Lokker
Så er stillingen som Kultur- og Fritidskonsulent i Sorø Kommune igen slået op. Denne gang til besættelse pr. 1/1 2010. Kommunens seneste Kultur- og fritidskonsulent sad lige omkring 1 år i stolen.
Af stillingsbeskrivelsen fremgår det, at personen skal arbejde med at understøtte og udvikle Kultur- og Fritidsområdet i kommunen.
Ordet "idræt" er dog slet ikke nævnt i stillingsbeskrivelsen. Kommunen har udarbejdet en Kultur- og fritidspolitik for 2008 - 2011, men ressourcerne til at gennemføre denne er endnu ikke afsat. Når den nye medarbejder starter i 2010 har Sorø kommune endnu ikke udarbejdet nogen handlingsplaner for Kultur- og fritidspolitikken, som blev vedtaget i 2008.
Som Kultur- og Fritidskonsulent får man "lidt at arbejde med", for både når det gælder kultur- og idræt ligger kommunens tilskud pr. indbygger langt under nabokommmunerne.
I forhold til landsgennemsnittet ligger Sorø 40% under gennemsnittet med tilskud pr. indbygger til idræt, og 45% under landsgennemsnittet for tilskud til kultur pr. indbygger.
Af kommunens stillingsbeskrivelse fremgår det:
Kommunen søger en selvstændig, dynamisk og engageret medarbejder, der sammen med alle kultur- og fritidsaktører i kommunen vil være med til at gøre visionen til virkelighed.
Vi søger en kollega, der kan lide at ''tænke nyt '', men som samtidig er god til at videreudvikle og kvalitetssikre eksisterende Kultur- og Fritidstilbud.
Sorø Kommune forventer, at man kan mange ting, men vil især lægge vægt på
* At man brænder for området og har en god bred generel viden i relation til Kultur- og Fritidsområdet.
* At børnekulturen står ens hjerte nær.
* At man er god til at understøtte og inspirere og kan arbejde alene, i netværk og projektorienteret.
Der vil være mange opgaver, men nogle af de centrale vil være
· Deltage i det tværfaglige samarbejde i forhold til børneområdet i kommunen.
· Pressearbejde
· Tovholder i forhold til kommunens Ungdomsråd, ungdomskulturarbejde
· Udarbejde handleplaner i forhold til politikker og strategier
· Understøtte kulturinstitutioner og kulturprojekter, være med til at rådgive i forhold til projekter og ansøgninger.
· Web-redigering: Kommunal hjemmeside, ''Oplev Sorø''.
· Sagsbehandling i forhold til politisk udvalg
Idrætten har et stort afsnit i Sorø Kommunes vedtagne Kultur- og Fritidspolitik, men hvorfor skal Kultur- og Fritidskonsulenten mon ikke beskæftige sig med idrætten ?
Er en administrativ medarbejder for idrætten til at håndtere tilskuddene under Folkeoplysningsområdet i Sorø godt nok ?
I de nærliggende kommuner Slagelse og Ringsted, er der ansat idrætskonsulenter, der bl.a. arbejder med projektudvikling, rådgivning og fremskaffelse af eksterne midler inden for idrætsområdet.
Hvorfor er Sorø anderledes her kunne det gode spørgsmål lyde?
Vi har har også set på arbejdsopgaverne hos en Kultur- og Frtidskonsulent i andre kommuner.
I Vordingborg er Kultur- og Fritidskonsulenten tovholder på ansøgninger fra idrætsforeningerne under kommunens eliteidrætsstøtteprojekt, foreningslederuddannelse og med handicapidræt.
I Høje Taastrup skal Kultur- og Fritidskonsulenten bidrage til udvikling af fritids-, kultur-, idræts- og integrationsområdet.
I Lolland Komune er Kultur- og Fritidskonsulenten involveret i det årlige mesteskabsarrangement for DM, NM og OL-medaljeveindere bl.a. på pressesiden.
I Næstved Kommnune står Fritidskonsulenten bag nyhedsbreve til idrætsforeningerne i kommunen.
I Hundested har Kultur- og Fritidskonsulenten arbejdet med igangsætningen af et 14 måneders langt fokusprojekt "Motion for livet"
Sorø: 10. dyreste på personskatter og 6. dårligste til idræt i Danmark
Tidligere var Sorø den rigeste kommune i region Sjælland, men nu går det ikke så godt. Kommunen ligger som 10. dyreste kommune i landet i 2010, når det gælder personskatter.
Byrådet i Sorø har i 2008 vedtaget en Kultur- og Fritidspolitik for perioden 2008-2011.
Af politikken fremgår visionen for kommunen således:
Sorø Kommune har en vision om at få en ”stærk placering på det kultur- og fritidspolitiske landkort”.
Hvordan det hænger sammen med, at Sorø Kommune ifølge Indenrigsministeriet i 2009 har et markant lavere tilskud til idræt pr. indbygger end alle vores nabokommuner, Slagelse, Ringsted, Køge, Næstved og Holbæk, må man undre sig over.
Man må undre sig yderligere, når Sorø Kommune er den kommune, der i 2009 ifølge Indenrigsministeriet yder det 6. laveste tilskud til idræt pr. indbygger ud af landets 98 kommuner. Tilskuddet i Sorø er knap 40% under landsgennemsnittet.
På Kulturområdet yder Sorø Kommune et tilskud pr. indbygger, der ligeledes er noget lavere end alle vores nabokommuner Slagelse, Ringsted, Køge og Næstved. 80 andre kommuner i landet yder et større tilskud pr. indbygger til kulturen end Sorø.
Sorø ligger 45 % under landsgennemsnittet, når det gælder tilskud til idræt og kultur pr. indbygger
De 10 dyreste personskattekommuner i Danmark er vist her:
Langeland 27,8 %
Furesø, Farum 27,2 %
Vesthimmerland 27,2 %
Svendborg 26,8 %
Ringsted 26,7 %
Lolland 26,7 %
Brønderslev 26,7 %
Odsherred 26,6 %
Haderslev 26,5 %
Sorø 26,4 %
Samtidig er Sorø Kommune den kommune, der yder det 6. laveste tilskud til idræt pr. indbygger ifølge Indenrigsministeriet. De to forhold, står i skærene kontrast til hinanden.
Også på kulturområdet ydes et markant lavere tilskud til kultur pr. indbygger i Sorø end i de omkringliggende kommuner.
Ser man på tallene for de omkringliggende kommuner ligger Sorø kommune således dårligst både på kultur- og idrætsområdet med tilskud pr. indbygger, når man sammenligner med Ringsted, Slagelse, Køge og Næstved.
Sorø 297 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Næstved 431 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Slagelse 441 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Køge 456 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Ringsted 521 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Landsgennemsnit: 540 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur.
Kilde: www.noegletal.dk
Op til Kommunalvalget har en af kandidaterne og nuværende byrådsmedlem, Klaus Gylling (A) i et læserbrev til kommunalvalget skrevet en hyldest til de frivillige i Sorø. Klik på billedet øverst for at læse denne hyldest.
Sorø: Medlemstilskud og lokaletilskud pr. forening
Medlemstilskudene i Sorø kommune gives til 70 foreninger under Sorø-ordningen.
Byordningen giver således 70 foreninger 2000 kr. i grundtilskud og 181 kr. i tilskud pr. medlem under 25 år.
Ca. 20 foreninger registreret i kommunen har enten ikke søgt om medlemstilskud eller har ingen medlemmer under 25 år.
De største modtagere af medlemstilskud er:
LBI: 114.211 kr. (10,6 % af de samlede udbetalte medlemstilskud i kommunen)
Dianalund Idrætsforening: 90.319 kr.
Stenlille IF: 85.975 kr.
SOR: 83.079 kr.
Svøm & Leg: 71.857 kr.
Sorø Freja: 59.549 kr.
PGI: 53.033 kr.
De 7 største foreninger modtager tilsammen omkring 52% af kommunens samlede udbetalte medlemstilskud. Seks ud af disse syv idrætsforeninger benytter offentlige haller og anlæg, der er gratis at benytte.
Antallet af medlemmer 0-24 år i disse foreninger er:
LBI: 631
Dianalund Idrætsforening: 373
Stenlille IF: 475
SOR: 459
Svøm & Leg: 397
Sorø Freja: 329
PGI: 293
Dette svarer samlet til 49% af alle de børn i alderen 0-24 år, der ydes tilskud til i Sorø.
Kommunen yder medlemstilskud til børn og unge i alderen 0-24 år for 6023 børn og unge.
Antallet af medlemmer på 25 år og opefter registreret i foreninger under Sorø-ordningen er 6422 voksne. Kilde: Sorø Kommune, 2009-tal.
I 2008 udbetalte Sorø Kommune 548.367 kr. i lokaletilskud efter Folkeoplysningslovens mindstesats på 65%.
De største modtagere var:
SVØM & LEG Sorø: 78.897 kr.
Karl af Riise: 65.060 kr.
FDF Stenlille 51.257 kr.
Sorø Golfklub: 31.765 kr.
KFUM Frederiksberg: 31.082 kr.
Ruds Vedby IF: 29.194 kr.
Disse 6 modtagere fik 52% af de samlede udbetalte lokaletilskud, fordelt således:
SVØM & LEG: 14,4% af de samlede udbetalte lokaletilskud
Karl af Riise: 11,8 %
FDF Stenlille: 9.3%
Sorø Golfklub: 5,7%
KFUM: 5,6%
Ruds Vedby IF: 5,3 %
Bl.a. følgende foreninger benytter derudover kommunale lokaler/klublokaler:
Sorø Roklub
Orienteringsklubben Sorø
Sorø Tennis Forening
Den forening, der samlet set modtager de største idrætstilskud i Sorø Kommune (både medlemstilskud og lokaletilskud) er SVØM & LEG. Foreningen er ikke medlem af Sorø Sportsråd.
Byordningen giver således 70 foreninger 2000 kr. i grundtilskud og 181 kr. i tilskud pr. medlem under 25 år.
Ca. 20 foreninger registreret i kommunen har enten ikke søgt om medlemstilskud eller har ingen medlemmer under 25 år.
De største modtagere af medlemstilskud er:
LBI: 114.211 kr. (10,6 % af de samlede udbetalte medlemstilskud i kommunen)
Dianalund Idrætsforening: 90.319 kr.
Stenlille IF: 85.975 kr.
SOR: 83.079 kr.
Svøm & Leg: 71.857 kr.
Sorø Freja: 59.549 kr.
PGI: 53.033 kr.
De 7 største foreninger modtager tilsammen omkring 52% af kommunens samlede udbetalte medlemstilskud. Seks ud af disse syv idrætsforeninger benytter offentlige haller og anlæg, der er gratis at benytte.
Antallet af medlemmer 0-24 år i disse foreninger er:
LBI: 631
Dianalund Idrætsforening: 373
Stenlille IF: 475
SOR: 459
Svøm & Leg: 397
Sorø Freja: 329
PGI: 293
Dette svarer samlet til 49% af alle de børn i alderen 0-24 år, der ydes tilskud til i Sorø.
Kommunen yder medlemstilskud til børn og unge i alderen 0-24 år for 6023 børn og unge.
Antallet af medlemmer på 25 år og opefter registreret i foreninger under Sorø-ordningen er 6422 voksne. Kilde: Sorø Kommune, 2009-tal.
I 2008 udbetalte Sorø Kommune 548.367 kr. i lokaletilskud efter Folkeoplysningslovens mindstesats på 65%.
De største modtagere var:
SVØM & LEG Sorø: 78.897 kr.
Karl af Riise: 65.060 kr.
FDF Stenlille 51.257 kr.
Sorø Golfklub: 31.765 kr.
KFUM Frederiksberg: 31.082 kr.
Ruds Vedby IF: 29.194 kr.
Disse 6 modtagere fik 52% af de samlede udbetalte lokaletilskud, fordelt således:
SVØM & LEG: 14,4% af de samlede udbetalte lokaletilskud
Karl af Riise: 11,8 %
FDF Stenlille: 9.3%
Sorø Golfklub: 5,7%
KFUM: 5,6%
Ruds Vedby IF: 5,3 %
Bl.a. følgende foreninger benytter derudover kommunale lokaler/klublokaler:
Sorø Roklub
Orienteringsklubben Sorø
Sorø Tennis Forening
Den forening, der samlet set modtager de største idrætstilskud i Sorø Kommune (både medlemstilskud og lokaletilskud) er SVØM & LEG. Foreningen er ikke medlem af Sorø Sportsråd.
12 november 2009
Analyse af tilskud til idrætten i Kalundborg
Her er sammenfattet tilskuddene til idrætten i Kalundborg Kommune, der på Indenrigsministeriets statistik over tilskud til idræt pr. indbygger ligger langt over landsgennemsnittet.
På Folkeoplysningsområdet gør følgende sig gældende:
1) Lokaletilskud ydes med 75% tilskud til lejrpladser og klublokaler og 65 % til udendørs anlæg. Lokaletilskudsbudgettet er på 2.030.000 kr.
16 foreninger i Kalundborg Kommune får desuden et tilskud for at gøre rent i de kommunale klubhuse, de benytter. Beløbet er: 408.042 kr.
2) Udgifter til folkeoplysende foreningsarbejde udgjorde i alt 2.622.000 kr. i 2009.
1) + 2) giver i alt 5.061.042 kr. svarende til 102 kr. pr. indbygger.
Beregnes der under 1) alene med lokaletilskuddet til idrætsforeninger (1.675.750 kr.) + rengøringtilskuddet til de 16 foreninger giver beløbet 95 kr. pr. indbygger
Læs om rengøringstilskud her
Læs alle budgettallene her
De tilsvarende tal for Sorø Kommune kan ses herunder:
Kultur- og fritidsudvalgets budget (Sorø-ordningen, inkl. lokaletilskud med 65% og puljerne) = 2.387.620 kr. svarende til 81 kr. pr. indbygger.
Reglerne for Kalundborg kan læses her
Ifølge Indenrigsministeriets tal ligger Kalundborg kommune samlet set inkl. drift af kommunale haller og idrætsanlæg et godt stykke over landsgennemsnittet på 1080 kr. pr. indbygger. Kalundborg yder 1242 kr. pr. indbygger til idræt og Sorø 811 kr. pr. indbygger.
Konklusionen på sammenligningen mellem Kalundborg og Sorø er bl.a.:
- Der ydes i Kalundborg et højere medlemstilskud pr. medlem under 25 år (210 kr. mod 181 kr. i Sorø).
- Tilskud til lederuddannelse er langt bedre, der ydes 100% dog max. 4000 kr. I Sorø er hele puljen for alle foreninger på 24.600 kr. I Kalundborg er puljen til uddannelse 209.400 kr.
- Lokaletilskud til egne lokaler er 75 % eller 65% (udendørs anlæg)
mod Sorøs 65% for alle typer anlæg og lokaler.
- Sorø har ingen udgifter til drift af offentlige svømmehaller, hvilket Kalundborg Kommune har og det påvirker både udgifterne til idræt pr. indbygger og aktivitetsniveauet.
Klik på billedet øverst for udvalgte kommuners tilskud pr. indbygger til idræt.
Administrative ressourcer til idrætten
Vi sætter her fokus på, hvordan udvalgte kommuner understøtter idrætten administrativt.
Køge:
Køge Kommune har oprettet Team Idræt og foreninger i Kulturafdelingen. Teamet består af 5 medarbejdere, der driver og udvikler området. Teamet yder konsulentbistand for foreningerne, vejleder foreningerne omkring støttemuligheder og udviklingsprojekter og afholder kurser og fyraftensmøder.
Sorø:
Sorø Kommune har ansat en Kultur- og fritidskonsulent, og har tilknyttet administrative resourcer til håndtering af tilskud efter byordningen og Folkeoplysningsloven.
Kultur- og fritidskonsulentens arbejdsbeskrivelser er i praksis relateret til ikke-idrætslige aktiviteter.
Man kan se nogle af de igangsatte kulturelle tiltag i 2009 her
Ringsted:
Ringsted Kommune har ansat en Fritids- og Kulturkonsulent samt en fritidsmedarbejder, der begge har arbejdsopgaver relateret til idrætten, folkeoplysningsområdet og byordningen.
Man kan læse om nogle af Fritids- og Kulturkonsulentens arbejdsopgaver her
Ringsted Kommune har også ansat en idrætskonsulent.
Køge:
Køge Kommune har oprettet Team Idræt og foreninger i Kulturafdelingen. Teamet består af 5 medarbejdere, der driver og udvikler området. Teamet yder konsulentbistand for foreningerne, vejleder foreningerne omkring støttemuligheder og udviklingsprojekter og afholder kurser og fyraftensmøder.
Sorø:
Sorø Kommune har ansat en Kultur- og fritidskonsulent, og har tilknyttet administrative resourcer til håndtering af tilskud efter byordningen og Folkeoplysningsloven.
Kultur- og fritidskonsulentens arbejdsbeskrivelser er i praksis relateret til ikke-idrætslige aktiviteter.
Man kan se nogle af de igangsatte kulturelle tiltag i 2009 her
Ringsted:
Ringsted Kommune har ansat en Fritids- og Kulturkonsulent samt en fritidsmedarbejder, der begge har arbejdsopgaver relateret til idrætten, folkeoplysningsområdet og byordningen.
Man kan læse om nogle af Fritids- og Kulturkonsulentens arbejdsopgaver her
Ringsted Kommune har også ansat en idrætskonsulent.
Syv breddeidrætskommuner valgt
Kulturminister Carina Christensen og Nordea-fonden har valgt syv kommuner, der i de næste to år skal sætte særlig fokus på breddeidrætten ud fra Breddeidrætsudvalgets 42 anbefalinger, skriver Nordea-fonden på deres hjemmesiden.
De syv breddeidrætskommuner er:
Aalborg
Viborg
Varde
Faaborg-Midtfyn
Gentofte
Køge
Slagelse
De syv kommuner deler den pulje på i alt 20 mio. kr., som Kulturministeriet og Nordea-fonden har udbudt til formålet. Kommunerne bidrager selv med et tilsvarende beløb.
"Nordea-fondens formål er at støtte aktiviteter, der fremmer gode liv, og vi tror på, at de syv breddeidrætskommuner vil løfte breddeidrætten i Danmark, så flere mennesker begynder at motionere.
Valget af de syv breddeidrætskommuner er truffet på baggrund af bl.a. indstilling fra en faglig følgegruppe bestående af direktør Torben Frölich, Lokale- og Anlægsfonden (formand), fitness-ekspert Janne Risbjerg Andreasen, professor Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet og professor Else Trangbæk, Københavns Universitet.
Kommunerne har i deres ansøgninger grebet Breddeidrætsudvalgets 42 anbefalinger an på meget forskellig måde. Ved bedømmelsen af ansøgningerne er der blandet andet lagt vægt på, hvor meget og hvor bredt initiativerne fremmer idrætsdeltagelsen i kommunen. Der er lagt vægt på nyskabelse og realismen i projekterne, planer for videreførelse mv.
Der er således ikke tale om en kåring af de syv bedste idrætskommuner i Danmark, men om de syv kommuner, som på baggrund af deres ansøgninger synes at have det største potentiale for skabe nye og bedre vilkår og muligheder for breddeidrætten i netop deres kommuner.
Kommunerne skal fungere som modelkommuner for resten af landets kommuner ved at stille deres erfaringer og resultater til rådighed for alle landet kommuner, foreninger og øvrige interessenter, således at de gode erfaringer fra en kommune kan spredes ikke bare til nabokommunen men også til kommunen i den anden ende af landet. De syv kommuners aktiviteter vil løbende bliver fulgt og afsluttes med en samlet tværgående evaluering.
De syv breddeidrætskommuner er:
Aalborg
Viborg
Varde
Faaborg-Midtfyn
Gentofte
Køge
Slagelse
De syv kommuner deler den pulje på i alt 20 mio. kr., som Kulturministeriet og Nordea-fonden har udbudt til formålet. Kommunerne bidrager selv med et tilsvarende beløb.
"Nordea-fondens formål er at støtte aktiviteter, der fremmer gode liv, og vi tror på, at de syv breddeidrætskommuner vil løfte breddeidrætten i Danmark, så flere mennesker begynder at motionere.
Valget af de syv breddeidrætskommuner er truffet på baggrund af bl.a. indstilling fra en faglig følgegruppe bestående af direktør Torben Frölich, Lokale- og Anlægsfonden (formand), fitness-ekspert Janne Risbjerg Andreasen, professor Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet og professor Else Trangbæk, Københavns Universitet.
Kommunerne har i deres ansøgninger grebet Breddeidrætsudvalgets 42 anbefalinger an på meget forskellig måde. Ved bedømmelsen af ansøgningerne er der blandet andet lagt vægt på, hvor meget og hvor bredt initiativerne fremmer idrætsdeltagelsen i kommunen. Der er lagt vægt på nyskabelse og realismen i projekterne, planer for videreførelse mv.
Der er således ikke tale om en kåring af de syv bedste idrætskommuner i Danmark, men om de syv kommuner, som på baggrund af deres ansøgninger synes at have det største potentiale for skabe nye og bedre vilkår og muligheder for breddeidrætten i netop deres kommuner.
Kommunerne skal fungere som modelkommuner for resten af landets kommuner ved at stille deres erfaringer og resultater til rådighed for alle landet kommuner, foreninger og øvrige interessenter, således at de gode erfaringer fra en kommune kan spredes ikke bare til nabokommunen men også til kommunen i den anden ende af landet. De syv kommuners aktiviteter vil løbende bliver fulgt og afsluttes med en samlet tværgående evaluering.
11 november 2009
Ringsted: Debat om breddeidræt med mange idéer
Knap 30 deltagere var mødt op, da DGI og Ringsted Idrætsunion havde inviteret til valgmøde i anlægspavillonen i Ringsted om breddeidrætten. Visionerne og ideerne på mødet var mange, men en stor sum penge vil der ikke være til rådighed, lød det fra alle politikerne.
Men politikerne kunne nærmest i kor blive enige om at idrætten var vigtig også i Ringsted Kommune.
Kommunens egne midler, der oprindeligt indgik i Ringsted Kommunes ansøgning om at blive breddeidrætskommune, ligger ikke budgetlagt, og vil ikke være til rådighed med afslaget fra Kulturministeriet, kom det frem.
I de kommende år igangsætter byrådet en kunststofbane, et multihus i Gyrstinge, en ny hal ved gymnasiet og et gymnastikhus (11 mio. kr. afsat i 2011), der allerede er vedtaget. Desuden er der i budget 2010 afsat 300.000 kr. til mere idræt i skolerne.
Blandt mulige nye projekter i Ringsted nævnte formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Poul Erik Madsen en BMX-bane, en rulleskøjtebane, beachvolley og fokus på mere idræt i det fri.
For både de konservative og radikale var der også fokus på mulighederne i at opgradere omklædningsrummene i klublokalerne.
De Radikales Torben Lollikes visioner omfattede bl.a. fokus på idrætssvage børn, opstart af idræts SFO´er, lektiehjælpere, betalte instruktører i skolerne og familievenligt foreningsfitness. Han nævnte, at kommunerne primært selv må finde pengene, da regeringen ikke har afsat mange midler. Han sidder selv i Ringsted arbejdsgrupperne for Leg og bevægelse for de mindste børn og er også med i arbejdsgruppen omkring Skolesport og visionsgruppen for Ringsted Idrætsanlæg.
Venstres Henrik Hvidesten nævnte, at sammenhængen til forebyggelsesområdet og sundhed kunne tilføre idrætten flere midler, men at man i første gang måtte tage de lavthængende frugter. Naturfitness og træning i det fri, integration via idrætten og lederuddannelse er også områder, Venstre vil satse på.
Socialdemokraternes Benny Christensen nævnte, de kommende tiltag med gymnastikhus og kunststofbane samt de afsatte 300.000 kr. til mere idræt i skolerne. Han sagde, at det er en god idé, at anvende betalte gæstelærere fra foreningerne på skolerne. Derudover er det vigtigt i de kommende lokalplaner, at indtænke mulighederne for idræt i det fri fra start. Han mente at rapporten ”Mere bevægelse i byens rum” ville være god inspiration.
SF´s Torben Lundsgaard fremhævede, at penge til idræt er givet godt ud. Man kunne måske fokusere på skolernes frikvarterer, eller etablere samarbejde mellem SFO´er og foreninger. Måske kan en nøgleordning give yderligere adgang til de kommunale lokaler og dermed mere idræt. Der skal også fokus på ældreidræt i dagtimerne.
Liberal Alliances Tulle Olsen nævnte, at kommunens lokalerne skulle udnyttes så meget som muligt, og gerne endnu mere i dagtimerne af forskellige grupper.
Investering i idrætten kommer mange gange hjem igen. Gæstelærere eller samarbejde med DGI´s gæstelærere kunne være en mulighed. Hun ville gerne have fokus på sundhed og bevægelse i det offentlige rum og nærhedsprincippet for idræt for både børn og ældre.
Men politikerne kunne nærmest i kor blive enige om at idrætten var vigtig også i Ringsted Kommune.
Kommunens egne midler, der oprindeligt indgik i Ringsted Kommunes ansøgning om at blive breddeidrætskommune, ligger ikke budgetlagt, og vil ikke være til rådighed med afslaget fra Kulturministeriet, kom det frem.
I de kommende år igangsætter byrådet en kunststofbane, et multihus i Gyrstinge, en ny hal ved gymnasiet og et gymnastikhus (11 mio. kr. afsat i 2011), der allerede er vedtaget. Desuden er der i budget 2010 afsat 300.000 kr. til mere idræt i skolerne.
Blandt mulige nye projekter i Ringsted nævnte formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Poul Erik Madsen en BMX-bane, en rulleskøjtebane, beachvolley og fokus på mere idræt i det fri.
For både de konservative og radikale var der også fokus på mulighederne i at opgradere omklædningsrummene i klublokalerne.
De Radikales Torben Lollikes visioner omfattede bl.a. fokus på idrætssvage børn, opstart af idræts SFO´er, lektiehjælpere, betalte instruktører i skolerne og familievenligt foreningsfitness. Han nævnte, at kommunerne primært selv må finde pengene, da regeringen ikke har afsat mange midler. Han sidder selv i Ringsted arbejdsgrupperne for Leg og bevægelse for de mindste børn og er også med i arbejdsgruppen omkring Skolesport og visionsgruppen for Ringsted Idrætsanlæg.
Venstres Henrik Hvidesten nævnte, at sammenhængen til forebyggelsesområdet og sundhed kunne tilføre idrætten flere midler, men at man i første gang måtte tage de lavthængende frugter. Naturfitness og træning i det fri, integration via idrætten og lederuddannelse er også områder, Venstre vil satse på.
Socialdemokraternes Benny Christensen nævnte, de kommende tiltag med gymnastikhus og kunststofbane samt de afsatte 300.000 kr. til mere idræt i skolerne. Han sagde, at det er en god idé, at anvende betalte gæstelærere fra foreningerne på skolerne. Derudover er det vigtigt i de kommende lokalplaner, at indtænke mulighederne for idræt i det fri fra start. Han mente at rapporten ”Mere bevægelse i byens rum” ville være god inspiration.
SF´s Torben Lundsgaard fremhævede, at penge til idræt er givet godt ud. Man kunne måske fokusere på skolernes frikvarterer, eller etablere samarbejde mellem SFO´er og foreninger. Måske kan en nøgleordning give yderligere adgang til de kommunale lokaler og dermed mere idræt. Der skal også fokus på ældreidræt i dagtimerne.
Liberal Alliances Tulle Olsen nævnte, at kommunens lokalerne skulle udnyttes så meget som muligt, og gerne endnu mere i dagtimerne af forskellige grupper.
Investering i idrætten kommer mange gange hjem igen. Gæstelærere eller samarbejde med DGI´s gæstelærere kunne være en mulighed. Hun ville gerne have fokus på sundhed og bevægelse i det offentlige rum og nærhedsprincippet for idræt for både børn og ældre.
08 november 2009
Sorø: Nyt fodboldnetværk etableret
De seks fodboldklubber i Sorø kommune; Lynge Broby IF, Team AS, Stenlille IF, Dianalund IF, Ruds Vedby IF og Fodboldklubben Sorø Freja har etableret et nyt spændende lokalt netværkssamarbejde; FODBOLDNETVÆRK SORØ.
De seks fodboldklubber har i mange år hver for sig arbejdet for at fremme fodboldspillet i Sorø kommune og der er efter kommunalreformen nu efterhånden så mange indlysende fælles områder der kan samarbejdes om, at et egentligt samarbejde nu er blevet en realitet.
De seks klubber lægges dog med det nye initiativ på ingen måde sammen eller blot noget lignende, men vil fremover på flere forskellige områder - i langt højere grad end tidligere set - samarbejde omkring fodbolden i Sorø.
Hver enkelt klubs selvstændighed, særpræg og måde at drive fodboldklub på berøres på ingen måde af det nye netværks samarbejde.
FODBOLDNETVÆRK SORØ vil fast mødes minimum 4 gange om året med de respektive klubbers fodboldformænd som repræsentanter, og herudover vil det allerede nedsatte Banebrugerråd,hvor alle seks klubber i forvejen deltager, blive lagt ind i det nye regi, så de seks lokale fodboldklubber nu i langt højere grad end tidligere vil samarbejde om bl.a. optimering af de fysiske vilkår for soransk fodbold.
Blandt samarbejdspunkterne nævner klubberne bl.a. områder som stævneafholdelse,
koordinering af aktiviteter, træner- og lederudviklingskurser, fællesarrangementer samt træningsturneringer.
De seks fodboldklubber har i mange år hver for sig arbejdet for at fremme fodboldspillet i Sorø kommune og der er efter kommunalreformen nu efterhånden så mange indlysende fælles områder der kan samarbejdes om, at et egentligt samarbejde nu er blevet en realitet.
De seks klubber lægges dog med det nye initiativ på ingen måde sammen eller blot noget lignende, men vil fremover på flere forskellige områder - i langt højere grad end tidligere set - samarbejde omkring fodbolden i Sorø.
Hver enkelt klubs selvstændighed, særpræg og måde at drive fodboldklub på berøres på ingen måde af det nye netværks samarbejde.
FODBOLDNETVÆRK SORØ vil fast mødes minimum 4 gange om året med de respektive klubbers fodboldformænd som repræsentanter, og herudover vil det allerede nedsatte Banebrugerråd,hvor alle seks klubber i forvejen deltager, blive lagt ind i det nye regi, så de seks lokale fodboldklubber nu i langt højere grad end tidligere vil samarbejde om bl.a. optimering af de fysiske vilkår for soransk fodbold.
Blandt samarbejdspunkterne nævner klubberne bl.a. områder som stævneafholdelse,
koordinering af aktiviteter, træner- og lederudviklingskurser, fællesarrangementer samt træningsturneringer.
Ringsted: Ringsted Børnehave bliver en idrætsbørnehave
Ringsted Børnehave har nu besluttet at tage skridtet fuldt ud og blive etableret som Ringsted Kommunes første idrætsbørnehave, hvilket helt officielt sker den 4. januar 2010, skriver Lokalbladet Ringsted.
I Ringsted Børnehave har der gennem 2009 været øget fokus på bevægelse og det at føre sundhedspædagogik både fysisk og psykisk. Der arbejdes løbende på at implementere nye tiltag til sundhedsfremme.
Det sidste nye tiltag er indførelse af daglig morgengymnastik fra kl. 9.30-10.00, hvor alle børn og medarbejdere deltager i morgengymnastik, motionsløb eller anden fysisk udfoldelse, som afsluttes med afslapningsøvelser. Tanken bag idrætspædagogik som arbejdsform er, at børn lærer gennem brug af kroppen, det er derfor hensigten, at der også arbejdes med opfyldelse af læreplansmål via idræt og bevægelse.
Institutionen håber derfor på at kunne medvirke til at forebygge fedme, social udstødelse og fremme selvværd og trivsel både psykisk og fysisk.
Det betyder helt konkret, at stuerne vil blive indrettet, så børnene til enhver tid frit kan vælge en fysisk aktivitet på lige fod med puslespil og perle nørkleri. Derfor er der blandt andet vipper, gymnastikredskaber, madrasser og kondicykler på stuerne. Børnehaven råder også over en kælder, som netop nu er ved at blive istandsat og indrettet til motionsrum. Også legepladsen er under udvikling. Gamle redskaber er netop fjernet og et nyt natur-klatre-lege-system er opsat, uden trapper og stiger, men med net og klatre muligheder for at nå til rutchebanen. På legepladsen er også en stor fodboldbane, som i sommer fik malet bander, så den fremover også kan bruges til opvisninger for forældrene.
Læs mere her
I Ringsted Børnehave har der gennem 2009 været øget fokus på bevægelse og det at føre sundhedspædagogik både fysisk og psykisk. Der arbejdes løbende på at implementere nye tiltag til sundhedsfremme.
Det sidste nye tiltag er indførelse af daglig morgengymnastik fra kl. 9.30-10.00, hvor alle børn og medarbejdere deltager i morgengymnastik, motionsløb eller anden fysisk udfoldelse, som afsluttes med afslapningsøvelser. Tanken bag idrætspædagogik som arbejdsform er, at børn lærer gennem brug af kroppen, det er derfor hensigten, at der også arbejdes med opfyldelse af læreplansmål via idræt og bevægelse.
Institutionen håber derfor på at kunne medvirke til at forebygge fedme, social udstødelse og fremme selvværd og trivsel både psykisk og fysisk.
Det betyder helt konkret, at stuerne vil blive indrettet, så børnene til enhver tid frit kan vælge en fysisk aktivitet på lige fod med puslespil og perle nørkleri. Derfor er der blandt andet vipper, gymnastikredskaber, madrasser og kondicykler på stuerne. Børnehaven råder også over en kælder, som netop nu er ved at blive istandsat og indrettet til motionsrum. Også legepladsen er under udvikling. Gamle redskaber er netop fjernet og et nyt natur-klatre-lege-system er opsat, uden trapper og stiger, men med net og klatre muligheder for at nå til rutchebanen. På legepladsen er også en stor fodboldbane, som i sommer fik malet bander, så den fremover også kan bruges til opvisninger for forældrene.
Læs mere her
07 november 2009
Slagelse sylter idrætten
P4 sjælland skriver, at flere idrætsforeninger i Slagelse kaster sig ind i valgkampen med en kraftig opfordring til det byråd, som om 14 dage skal afløse det siddende. Få idræt på dagsordenen!
Det er absurd, ja nærmest paradoksalt at vi lever i en tid, hvor tv-reklamer skal minde os om, at vi skal spise sundt og dyrke masser af motion, hvis vi vil leve et langt og godt liv. For ordene runger hult i Slagelse kommune, hvor idrætten længe har været forsvundet fra politikernes dagsorden.
- Der er for ringe faciliteter i mage haller, lyder det.
Derfor håber Lars Rasmussen fra Slagelse Gymnastiskforening, at det kommende byråd vil grave dybt i lommerne, når der i fremtiden skal findes penge til idrætten i kommunen. Hvis ikke det sker, er konsekvenserne til at få øje på, siger han til P4 Sjælland.
- Vi har børn som begår hærværk og keder sig, og vi har livsstilssygdomme, som koster kommunerne dyrt. Det er alt sammen noget, som kan forebygges ved hjælp af idræt, siger han til P4 Sjælland.
Læs mere her
Slagelses investeringer 2009 - 2013 kan man se her.
Der er bl.a. boldbaner, motionsoaser og breddeidræltsprojekter i kommunens planer, men der er ikke afsat midler til nye haller.
Slagelse Kommunes økonomi til både drift og anlæg er dog betydeligt større end f.eks. i Ringsted og Sorø i de kommende år.
Det er absurd, ja nærmest paradoksalt at vi lever i en tid, hvor tv-reklamer skal minde os om, at vi skal spise sundt og dyrke masser af motion, hvis vi vil leve et langt og godt liv. For ordene runger hult i Slagelse kommune, hvor idrætten længe har været forsvundet fra politikernes dagsorden.
- Der er for ringe faciliteter i mage haller, lyder det.
Derfor håber Lars Rasmussen fra Slagelse Gymnastiskforening, at det kommende byråd vil grave dybt i lommerne, når der i fremtiden skal findes penge til idrætten i kommunen. Hvis ikke det sker, er konsekvenserne til at få øje på, siger han til P4 Sjælland.
- Vi har børn som begår hærværk og keder sig, og vi har livsstilssygdomme, som koster kommunerne dyrt. Det er alt sammen noget, som kan forebygges ved hjælp af idræt, siger han til P4 Sjælland.
Læs mere her
Slagelses investeringer 2009 - 2013 kan man se her.
Der er bl.a. boldbaner, motionsoaser og breddeidræltsprojekter i kommunens planer, men der er ikke afsat midler til nye haller.
Slagelse Kommunes økonomi til både drift og anlæg er dog betydeligt større end f.eks. i Ringsted og Sorø i de kommende år.
DGI vil have Motionsfond
Folkesundheden skal øges med oprettelse af en Motionsfond på 400 millioner kroner - det skal styrke idrætsforeningernes indsats for at få flere danskere til at dyrke motion, foresår DGI.
”Vi ved, at vi kan spare omkring fire milliarder kroner årligt til forebyggelse og sygdomsbehandling, hvis vi får en halv million inaktive danskere til at dyrke motion. Det er en kompleks opgave, som kræver udviklingsarbejde og erfaringsopsamling, og det vil en Motionsfond kunne understøtte, ” siger formanden for DGI, Søren Møller til www.dgi.dk
”Det lyder måske af meget, men hvis vi husker på, at samfundet kan spare 10 gange så mange penge, og at en halv million danskere får bedre livskvalitet, så er det svært at argumentere mod en Motionsfond,” konstaterer Søren Møller.
”Vi er helt på det rene med, at det her ikke bare handler om at hælde mange flere penge i den traditionelle idræt. Det har man prøvet i Sverige i de senere år, og det har ikke været en succes. Det handler om partnerskaber, målrettede strategier og opfølgning på resultaterne. Det handler om idræt på arbejdspladsen, i skoler og institutioner, det handler om idræt på egen hånd og i idrætsforeninger,” lyder det fra Søren Møller på DGI´s hjemmesinde.
Han understreger, at idrætsforeningerne er helt centrale i forsøget på at få en halv million inaktive danskere til at dyrke motion.
”Hvis målet skal være så højt, som vi lægger op til her, så skal idrætsforeningerne være centrale aktører, lyder det fra DGI.
”Vi ved, at vi kan spare omkring fire milliarder kroner årligt til forebyggelse og sygdomsbehandling, hvis vi får en halv million inaktive danskere til at dyrke motion. Det er en kompleks opgave, som kræver udviklingsarbejde og erfaringsopsamling, og det vil en Motionsfond kunne understøtte, ” siger formanden for DGI, Søren Møller til www.dgi.dk
”Det lyder måske af meget, men hvis vi husker på, at samfundet kan spare 10 gange så mange penge, og at en halv million danskere får bedre livskvalitet, så er det svært at argumentere mod en Motionsfond,” konstaterer Søren Møller.
”Vi er helt på det rene med, at det her ikke bare handler om at hælde mange flere penge i den traditionelle idræt. Det har man prøvet i Sverige i de senere år, og det har ikke været en succes. Det handler om partnerskaber, målrettede strategier og opfølgning på resultaterne. Det handler om idræt på arbejdspladsen, i skoler og institutioner, det handler om idræt på egen hånd og i idrætsforeninger,” lyder det fra Søren Møller på DGI´s hjemmesinde.
Han understreger, at idrætsforeningerne er helt centrale i forsøget på at få en halv million inaktive danskere til at dyrke motion.
”Hvis målet skal være så højt, som vi lægger op til her, så skal idrætsforeningerne være centrale aktører, lyder det fra DGI.
05 november 2009
Sorø: Kommunens økonomi til anbringelser af børn og unge ude af kontrol
Ifølge referatet fra Børn og Undervisningsudvalget d. 3/11 2009 forventer udvalget et merforbug på hele 28,4 mio. kr.
Største enkeltområde er de forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge. Her vil der alene være et forventet overskridelser med et merforbrug på kr. 17,7 mio. i forhold til budgettet.
Der ydes til hele Folkeoplysningsområdet i 2009 2.387.620 kr. (Foreningstilskud, lokaletilskud, Sorø-ordningen og puljerne).
Det anslåede beløb til hele foranstaltningsområdet for børn og unge er hele 33 gange større i 2010 end hele Kultur- og Fritidsudvalgets budget i 2009.
Der forventes i Sorø et samlet forbrug i 2010 på:
21.688.516 kr. til anbringelser på opholdssteder
18.344.012 kr. til anbringelser i familiepleje
Idrætten bliver ofte nævnte som en vigtig brik i det forebyggende sociale arbejde for børn og unge.
Hvis dette kort skal spilles bedre i Sorø, må der nye tiltag igang fra politisk side.
Med et tilskudsniveau til idrætten i Sorø som landets 6. dårligste, kunne man godt stille spørgsmålet, om der er en eller anden form for kobling til de helt løbske udgifter til anbringelser af børn og unge uden for hjemmet i Sorø?
Knap 40 mio. kr. i udgifter 2010 til anbringelser af børn og unge på opholdsteder og i familiepleje er ganske mange penge, og alt andet lige går de penge fra noget andet, som kunne igangsættes i Sorø.
En række af landets kommuner - hvoraf nogle bl.a. netop har fået støtte fra Kulturministeriets breddeidrætskommunepulje - arbejder således med projekter for de idrætssvage børn og unge og en større koordineret forebyggende indsats på det sundhedsmæssige og sociale område i samarbejde med idrætten.
Største enkeltområde er de forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge. Her vil der alene være et forventet overskridelser med et merforbrug på kr. 17,7 mio. i forhold til budgettet.
Der ydes til hele Folkeoplysningsområdet i 2009 2.387.620 kr. (Foreningstilskud, lokaletilskud, Sorø-ordningen og puljerne).
Det anslåede beløb til hele foranstaltningsområdet for børn og unge er hele 33 gange større i 2010 end hele Kultur- og Fritidsudvalgets budget i 2009.
Der forventes i Sorø et samlet forbrug i 2010 på:
21.688.516 kr. til anbringelser på opholdssteder
18.344.012 kr. til anbringelser i familiepleje
Idrætten bliver ofte nævnte som en vigtig brik i det forebyggende sociale arbejde for børn og unge.
Hvis dette kort skal spilles bedre i Sorø, må der nye tiltag igang fra politisk side.
Med et tilskudsniveau til idrætten i Sorø som landets 6. dårligste, kunne man godt stille spørgsmålet, om der er en eller anden form for kobling til de helt løbske udgifter til anbringelser af børn og unge uden for hjemmet i Sorø?
Knap 40 mio. kr. i udgifter 2010 til anbringelser af børn og unge på opholdsteder og i familiepleje er ganske mange penge, og alt andet lige går de penge fra noget andet, som kunne igangsættes i Sorø.
En række af landets kommuner - hvoraf nogle bl.a. netop har fået støtte fra Kulturministeriets breddeidrætskommunepulje - arbejder således med projekter for de idrætssvage børn og unge og en større koordineret forebyggende indsats på det sundhedsmæssige og sociale område i samarbejde med idrætten.
Sorø: Sportsrådets næstformand afviser kritik af sin formand
Sportsrådets næstformand Niels Andersen har i et læserbrev til Sorø Posten anført, at Sorø Sportsråd efter hans mening ledes på et professionelt niveau af formanden Ole Ring og at den fremførte kritik på et valgmøde af Venstres Flemming Olsen er helt uberettiget.
Læserbrevet i sin fulde længde kan man læse ved at klikke på billedet øverst.
Ole Ring har til 24-sjællandske udtalt at Sorø Sportsråd er fuldstændig upolitisk, og altid vil være det, så længe han er formand.
Næstformanden i Sorø Sportsråd Niels Andersen slutter sit læserbrev med at skrive, "at han har tiltro til, at vælgerne har gennemskuet, hvor useriøs Flemming Olsen er, og derfor ikke kan blive borgmester".
Ole Ring har tidligere været formand for Venstre i Sorø. Til kommunalvalget 2009 opstiller Ole Ring for Socialdemokraterne.
Sorø kommunes tilskud til idrætten i Sorø 2007-2010
Borgmester Ivan Hansen (A) nævnte i sin nytårsudtalelse i december 2008, at:
Sorø Kommune i 2007 har afsluttet opførelsen af den nye hal ved Sorø-Hallen (24 mio.), og at der er taget fat på udvidelsen af Stenlille-Hallen (21 mio.) I 2010 kommer turen til Frederiksberg, hvor idrætsfaciliteterne skal udbygges for 3 mio. kr.
I nytårsudtalelsen nævnte borgmesteren endvidere:
"at det ligger os i Byrådet meget på sinde at understøtte det meget aktive fritidsliv, der er i kommunen, ses tydeligt af anlægsinvesteringerne".
Til 2010 budgettet har Sorø Kommune i efteråret 2009 afsat 150.000 kr. til et lysanlæg ved Frederiksberg-hallen.
Jeg har i bloggen tidligere redegjort for analysen på Folkeoplysningsområdet, hvor det i 2009 viser sig at:
Byordningen (Sorø-ordningens medlems- og foreningstilskud) er betydeligt ringere end i de omkringliggende kommuner Ringsted og Slagelse.
Lokaletilskudsordningen i Sorø kører efter den lavest tilladte tilskudsprocent på 65% i følge folkeoplysningsloven. Bl.a. i Slagelse, Ringsted, Køge og Næstved yder kommune langt større tilskud til foreninger, der selv må betale driften af egne lokaler.
Eliteidrætten og talentudvikling kan ikke opnå støtte af Sorø kommune, som bl.a. foreninger i Slagelse, Køge og Næstved kan i deres kommune. Der er ikke ansøgt om at blive breddeidrætskommune som Slagelse, Ringsted, Næstved, Holbæk og Køge har gjort.
Tilskudsmulighederne hvad angår uddannelse af instruktører og ledere er på et betydeligt lavere niveau i Sorø end f.eks. i Slagelse og Ringsted.
Udviklingspuljen i Sorø til nye initiativer er tillige betydeligt mindre end f.eks. i Slagelse, Næstved og Ringsted.
Samlet set viser Indenrigs- og socialministeriets nøgletal, at Sorø Kommune er den 6. dårligste kommune i landet, hvad angår tilskud til idræt pr. indbygger. Kommunen ligger 39,3 % under landsgennemsnittet.
På generalforsamlingen i Sorø Sportsråd i februar 2009 nævnte formanden Ole Ring, at Sorø Kommune i budgettet for 2009 ikke havde afsat en eneste krone til forbedring af foreningernes vilkår.
Budgettet fra 2008 er helt uændret kørt videre endda uden den kommunale fremskrivningsprocent, sagde han på generalforsamlingen.
Sportsrådet har et ønske om, at 2009 vil udløse større tilskud til foreningerne, fremgik det af Ole Rings formandsberetning.
Ved vedtagelsen af kommunens budget for 2010 blev dette ikke imødekommet.
Derudover var der i efteråret 2009 afslag til både MotionsFitness Sorø og Sorø Roklub, der tilsammen havde ansøgt et større millionbeløb på anlægssiden til nye faciliteter.
Ingen af de ønsker der i øvrigt var omtalt i Planlægningsrapporten for 2009/2010 blev i øvrigt imødekommet af Sorø Kommune.
Ønskerne i Planlægningsrapporten 2009/2010 er omtalt herunder:
5) Ønsker i prioriteret rækkefølge:
Investeringer:
Sportsrådet ønsker, at halkapaciteten forøges på Frederiksberg og i Alsted/Fjenneslev. Gymnastilsalen på
Alsted/Fjenneslev skole er inddraget til bibliotek, hvilket har forringet halkapaciteten væsentligt.
Sportsrådet ønsker, at Holberghallen bringes i forsvarlig vedligholdelsesstand i sommeren 2009
Sportsrådet ønsker, at der sikres en tilfredsstillende aftale med Kolonien Filadelfia om Elmegårdshallen.
Sportsrådet ønsker, at det undersøges om der kan skaffes plads til yderligere fodboldbaner ved Sorøhallerne, men at det skal foregå således at alle de aktiviteter, der drives på området i dag fortsat kan være der.
Sportsrådet kan dog oplyse, at Randver om nødvendigt kan flytte, hvis der slet ingen andre muligheder er, og hvis det sker uden omkostninger for klubben og der findes en ny placering, der er lige så attraktiv.
Sportsrådet mener også, at der er behov for flere fodboldbaner andre steder i kommunen. Behovet for fodboldbaner bør belyses over hele kommunen under et, og nyanlæg ske i behovsrækkefølge.
Sportsrådet ønsker at påpege, at en del hegn på anlæggene er i dårlig stand (eks.: mellem boldbaner og bueskydningsbaner hhv. ridebane ved Sorø Hallen, mellem grusbane og opvisningsbane i Dianalund)
Sportsrådet ønsker, at der på sigt etableres 1-2 kunstgræsfodboldbaner i kommunen
Sportsrådet ønsker, at der etableres en lysløjpe for motionsløb, f.eks. på den gamle Veddebane.
Drift:
Sportsrådet ønsker, at de kommunale tilskud øges, således at de i løbet af få år når op på landsgennemsnittet, dvs. øges med ca. 250.000 kr. Forøgelsen bør først og fremmest komme forenings- og medlemstilskud til gode.
Sportsrådet ønsker, at der herudover afsættes en særlig pulje til mindre anlægsopgaver ved klubhuse o.l.
Sportsrådet ønsker, at der ryddes sne på udendørs baner om vinteren
Sportsrådet ønsker, at der leveres sand til beachvolleybaner i kommunen i lighed med grus til tennisbaner
Det bør sikres, at Fritidsfabriken fortsat har adgang til Stenlillehallen 2 timer ugentligt i dagtimerne.
Sportsrådet ønsker, at lysforholdene i den gamle Sorøhal (rundbuehallen) forbedres
Øvrige:
Sportsrådet konstaterer, at slåningen af græsset på Grønningen igen lader meget tilbage at ønske.
Den hyppigere græsslåning der påbegyndtes i 2005 er allerede indstillet igen, og ønskes genoptaget. ????
Sportsrådet ser frem til en debat med Stiftelsen Sorø Akademi om udnyttelse af de færdiggravede arealer i Bromme området.
Det er væsentligt for Sportsrådet at igangværende aktiviteter som f.eks. ridning sikres uændrede aktivitetsvilkår under og efter gravningen, herunder, at der etableres ridestier tættest muligt på gravefronten efterhånden som den flytter sig.
Sportsrådet ønsker mulighed for at indgå en aftale med Thomas Jull Olsen om anvendelse af hans „bjerg“ til fritidsaktiviteter på et udgiftsniveau pr. ha som gældende for Stiftelsens arealer
Sportsrådet går aktivt ind i forsøget på at etablere Lørdag i Hallen i Stenlille og Dianalund.
Sportsrådet vil fortsat arbejde for at øge mængden af frivillige idrætstilbud og deltager i etablereringen Motionsfitnesscentre i Stenlille og Sorø, og agter på længere sigt at forsøge at etablere yderligere centre.
Sorø Kommune i 2007 har afsluttet opførelsen af den nye hal ved Sorø-Hallen (24 mio.), og at der er taget fat på udvidelsen af Stenlille-Hallen (21 mio.) I 2010 kommer turen til Frederiksberg, hvor idrætsfaciliteterne skal udbygges for 3 mio. kr.
I nytårsudtalelsen nævnte borgmesteren endvidere:
"at det ligger os i Byrådet meget på sinde at understøtte det meget aktive fritidsliv, der er i kommunen, ses tydeligt af anlægsinvesteringerne".
Til 2010 budgettet har Sorø Kommune i efteråret 2009 afsat 150.000 kr. til et lysanlæg ved Frederiksberg-hallen.
Jeg har i bloggen tidligere redegjort for analysen på Folkeoplysningsområdet, hvor det i 2009 viser sig at:
Byordningen (Sorø-ordningens medlems- og foreningstilskud) er betydeligt ringere end i de omkringliggende kommuner Ringsted og Slagelse.
Lokaletilskudsordningen i Sorø kører efter den lavest tilladte tilskudsprocent på 65% i følge folkeoplysningsloven. Bl.a. i Slagelse, Ringsted, Køge og Næstved yder kommune langt større tilskud til foreninger, der selv må betale driften af egne lokaler.
Eliteidrætten og talentudvikling kan ikke opnå støtte af Sorø kommune, som bl.a. foreninger i Slagelse, Køge og Næstved kan i deres kommune. Der er ikke ansøgt om at blive breddeidrætskommune som Slagelse, Ringsted, Næstved, Holbæk og Køge har gjort.
Tilskudsmulighederne hvad angår uddannelse af instruktører og ledere er på et betydeligt lavere niveau i Sorø end f.eks. i Slagelse og Ringsted.
Udviklingspuljen i Sorø til nye initiativer er tillige betydeligt mindre end f.eks. i Slagelse, Næstved og Ringsted.
Samlet set viser Indenrigs- og socialministeriets nøgletal, at Sorø Kommune er den 6. dårligste kommune i landet, hvad angår tilskud til idræt pr. indbygger. Kommunen ligger 39,3 % under landsgennemsnittet.
På generalforsamlingen i Sorø Sportsråd i februar 2009 nævnte formanden Ole Ring, at Sorø Kommune i budgettet for 2009 ikke havde afsat en eneste krone til forbedring af foreningernes vilkår.
Budgettet fra 2008 er helt uændret kørt videre endda uden den kommunale fremskrivningsprocent, sagde han på generalforsamlingen.
Sportsrådet har et ønske om, at 2009 vil udløse større tilskud til foreningerne, fremgik det af Ole Rings formandsberetning.
Ved vedtagelsen af kommunens budget for 2010 blev dette ikke imødekommet.
Derudover var der i efteråret 2009 afslag til både MotionsFitness Sorø og Sorø Roklub, der tilsammen havde ansøgt et større millionbeløb på anlægssiden til nye faciliteter.
Ingen af de ønsker der i øvrigt var omtalt i Planlægningsrapporten for 2009/2010 blev i øvrigt imødekommet af Sorø Kommune.
Ønskerne i Planlægningsrapporten 2009/2010 er omtalt herunder:
5) Ønsker i prioriteret rækkefølge:
Investeringer:
Sportsrådet ønsker, at halkapaciteten forøges på Frederiksberg og i Alsted/Fjenneslev. Gymnastilsalen på
Alsted/Fjenneslev skole er inddraget til bibliotek, hvilket har forringet halkapaciteten væsentligt.
Sportsrådet ønsker, at Holberghallen bringes i forsvarlig vedligholdelsesstand i sommeren 2009
Sportsrådet ønsker, at der sikres en tilfredsstillende aftale med Kolonien Filadelfia om Elmegårdshallen.
Sportsrådet ønsker, at det undersøges om der kan skaffes plads til yderligere fodboldbaner ved Sorøhallerne, men at det skal foregå således at alle de aktiviteter, der drives på området i dag fortsat kan være der.
Sportsrådet kan dog oplyse, at Randver om nødvendigt kan flytte, hvis der slet ingen andre muligheder er, og hvis det sker uden omkostninger for klubben og der findes en ny placering, der er lige så attraktiv.
Sportsrådet mener også, at der er behov for flere fodboldbaner andre steder i kommunen. Behovet for fodboldbaner bør belyses over hele kommunen under et, og nyanlæg ske i behovsrækkefølge.
Sportsrådet ønsker at påpege, at en del hegn på anlæggene er i dårlig stand (eks.: mellem boldbaner og bueskydningsbaner hhv. ridebane ved Sorø Hallen, mellem grusbane og opvisningsbane i Dianalund)
Sportsrådet ønsker, at der på sigt etableres 1-2 kunstgræsfodboldbaner i kommunen
Sportsrådet ønsker, at der etableres en lysløjpe for motionsløb, f.eks. på den gamle Veddebane.
Drift:
Sportsrådet ønsker, at de kommunale tilskud øges, således at de i løbet af få år når op på landsgennemsnittet, dvs. øges med ca. 250.000 kr. Forøgelsen bør først og fremmest komme forenings- og medlemstilskud til gode.
Sportsrådet ønsker, at der herudover afsættes en særlig pulje til mindre anlægsopgaver ved klubhuse o.l.
Sportsrådet ønsker, at der ryddes sne på udendørs baner om vinteren
Sportsrådet ønsker, at der leveres sand til beachvolleybaner i kommunen i lighed med grus til tennisbaner
Det bør sikres, at Fritidsfabriken fortsat har adgang til Stenlillehallen 2 timer ugentligt i dagtimerne.
Sportsrådet ønsker, at lysforholdene i den gamle Sorøhal (rundbuehallen) forbedres
Øvrige:
Sportsrådet konstaterer, at slåningen af græsset på Grønningen igen lader meget tilbage at ønske.
Den hyppigere græsslåning der påbegyndtes i 2005 er allerede indstillet igen, og ønskes genoptaget. ????
Sportsrådet ser frem til en debat med Stiftelsen Sorø Akademi om udnyttelse af de færdiggravede arealer i Bromme området.
Det er væsentligt for Sportsrådet at igangværende aktiviteter som f.eks. ridning sikres uændrede aktivitetsvilkår under og efter gravningen, herunder, at der etableres ridestier tættest muligt på gravefronten efterhånden som den flytter sig.
Sportsrådet ønsker mulighed for at indgå en aftale med Thomas Jull Olsen om anvendelse af hans „bjerg“ til fritidsaktiviteter på et udgiftsniveau pr. ha som gældende for Stiftelsens arealer
Sportsrådet går aktivt ind i forsøget på at etablere Lørdag i Hallen i Stenlille og Dianalund.
Sportsrådet vil fortsat arbejde for at øge mængden af frivillige idrætstilbud og deltager i etablereringen Motionsfitnesscentre i Stenlille og Sorø, og agter på længere sigt at forsøge at etablere yderligere centre.
Sorø: Fokusområder i Kultur- og Fritidsudvalget på idrætsområdet
I referatet fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 4/11 2009 fremgår det, at udvalget og administrationen arbejder med at understøtte følgende igangværende indsatsområder bl.a. med mødedeltagelse:
1) Udvidelsen af Stenlille-hallen
2) Opførelse af en svømmehal
3) Optimering af de udendørs anlæg, herunder boldbaner.
4) Understøtte foreningsbaserede motionscentre (Sorø og Stenlille MotionsFitness)
Baggrunden herfor er, at netop "fysiske rammer" er udvalgt som særligt indsatsområde i Kultur- og Fritidspolitikken. Fysiske rammer er omtalt som punkt 5.5 i Kultur- og Fritidspolitikken.
Læs hele Kultur- og Fritidspolitikken her
Indikatorer for målopfyldelsen er i følge bilaget, at deltage i møder og andre processer i forhold til de enkelte projekters realisering.
Klik på billederne øverst for at zoome ind på teksten.
Der foreligger ikke andre indsatsområder j.v.f. kommunens vedtagne Kultur- og Fritidspolitik på idrætsområdet f.eks. afsnit 5.4, der gengives herunder:
Sorø Kommunes vedtagne Kultur- og Fritidspolitik, afsnit 5.4:
Sorø Kommune har en vision om at få en ”stærk placering på det kultur- og fritidspolitiske landkort”. Denne vision kan efterleves gennem en strategisk og helhedsorienteret politik, som skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og ikke mindst med satsningen på sundhedsområdet, som vil blive central i Sorø Kommune i de kommende år.
Den indgåede partnerskabsaftale mellem Sorø Kommune og DGI Vestsjælland kan ses
som et eksempel på en udmøntning af denne vision.
Idrætsforeningerne er det bærende element i idrætslivet i Sorø Kommune. Der eksisterer en lang række stærke og varierede idrætsforeninger, som involverer omkring 85% af kommunens børn. Foreningerne engagerer frivillige og er dermed med til at skabe sammenhold, de er med til at definere et lokalområde og give det særpræg. For tilflyttere er det en vigtig del af basis og en mulighed for at skabe netværk.
Den selvorganiserede gruppe idrætsudøvere – borgere, som benytter naturen til løbeture, går i fitnesscentre eller dyrker anden idræt udenfor klublivet og foreningerne – er en voksende gruppe. Denne gruppe er en vigtig faktor, når der skal tænkes i nye idrætsfaciliteter, og det stiller krav til foreninger og faciliteter om øget fleksibilitet og åbenhed.
Overordnede målsætninger for idrætslivet
• Det er en prioritering, at der i de enkelte bydele og lokalsamfund skal være idrætsanlæg og områder, som indbyder til et aktivt idræts- og fritidsliv og til at styrke det lokale og sociale samvær. Sorø Kommune vil skabe rammerne for at borgerne kan styrke den fysiske aktivitet – motionen – i alle dens afskygninger og dermed medvirke til at styrke folkesundheden for alle kommunens borgere. Nærhed og kvalitet i tilbuddene er udgangspunktet.
• Inden for de givne økonomiske rammer stilles de bedst mulige idræts- og fritidsfaciliteter til rådighed med tilbud og mulighed for bred og mangfoldig deltagelse. Den lokale forankring og de lokale basistilbud prioriteres.
• Institutioner, kommunale fagcentre og eksterne parter er aktive samarbejdspartnere i idrætsprojekter i relation til foreninger og øvrige initiativtagere. Foreningernes egenart og egen forvaltning skal respekteres som det bærende princip.
• Det skal være attraktivt at være frivillig leder, træner og instruktør i et aktivt foreningsliv. Sorø Kommune skal medvirke til en kompetenceudvikling, der skal fungere som et supplement til de eksisterende idrætsforeningers daglige virke.
• Sorø Kommune skal være med til at udvikle og fastholde talenter ved en målrettet indsats for både bredde- og eliteidræt. Udviklingen organiseres i et forpligtende fællesskab ved medvirken fra Sorø Kommune, foreninger, erhvervsliv og andre relevante parter.
• Eliteidrætten kan være med til at markedsføre Sorø Kommune indadtil og udadtil.
Grundlaget for idræt i Sorø Kommune er foreningerne og deres respektive aktiviteter. Den enkelte forenings egenart og frivillige lederskab skal respekteres. Kommunale anlæg stilles vederlagsfrit til rådighed. Foreninger, som selv står for drift og anlæg, kan efter ansøgning til Sorø Kommune få tildelt lokaletilskud.
Idrætten er kernen i foreningernes aktiviteter. Sorø Kommune ønsker i samarbejde med
foreninger og andre relevante parter at supplere de eksisterende tilbud og at medvirke til at udvikle tilbud og organisationsformer. Formålet er at opnå en bredere og mere mangfoldig idrætsdeltagelse, helt i forlængelse af Sorø Kommunes sundhedspolitik.
Eliteidrætten kan ligeledes understøttes og synliggøres som et vigtigt element i markedsføringen af Sorø Kommune. Eliteidrætten kan, sammen med breddeidrætten, være med til at profilere kommunen, skabe identitet og fremhæve lokale særpræg. Det er en udfordring at forbinde bredde og elite og et eksempel på, at Sorø Kommune ønsker aktivt at medvirke til tværgående og gensidigt givende samarbejdsrelationer.
De markante ændringer i borgernes efterspørgsel efter idræt, skal afspejles i udviklingen af de fysiske rammer. Kravene til åbne, fleksible og udfordrende faciliteter i borgernes nærmiljø, i kommunens institutioner og skoler skal være udgangspunktet.
De selvorganiserede gruppers og individers idrætsaktiviteter skal understøttes. Dette skal ske gennem udvikling af infrastrukturen, cykelstier og øvrige stisystemer. Vandreture, cykelture, mulighederne for aktiv udfoldelse i Åmosen, badefaciliteter med ”blåt flag” skal synliggøres og udvikles. Adgangen til eksisterende legepladser eller etablering af nye legepladser skal prioriteres. Brugen af byrum og offentlige arealer til selvorganiserede aktiviteter skal understøttes og medtænkes i lokalplaner, hvor det er muligt.
Eksisterende faciliteter skal synliggøres og udvikles, så de svarer til borgernes behov og præmisser. Eksempler på initiativer, som tager udgangspunkt i nye typer af brugere, er ”Lørdag i hallerne”, ad hoc-medlemskaber af idrætsforeninger eller specifikke indsatser i forhold til nytilflyttere med udgangspunkt i nytilflytternes ressourcer og ønske om lokale netværk. Sådanne initiativer skal ske med inddragelse af relevante parter, særligt foreningslivet, som har erfaringerne og kender målgrupperne for indsatsen.
Med henblik på at forstærke en forebyggende indsats og med særligt fokus på de ikke-
idrætsaktive iværksættes en række målrettede projekter med fokus på at skabe gode motionsvaner hos børn, på at reducere antallet af overvægtige børn og voksne og på at skabe et aktivt seniorliv.
De relevante kommunale fagcentre skal samarbejde med foreninger og andre parter om at tiltrække børn, unge og voksne med svag idræts- og motionsinteresse. Vi skal samarbejde om projekter og målrettede aktiviteter rettet mod de ikke-idrætsaktive. Denne indsats skal ske i tråd med Sorø Kommunes Sundhedspolitik.
Læs hele Kultur- og Fritidspolitikken her
Sorø: Anbringelser af børn og unge for 79 mio. kr. mens idrætten får landets 6. laveste tilskud
Der forventes i Sorø Kommune et samlet forbrug i 2010 på:
21.688.516 kr. til anbringelser på opholdssteder
18.344.012 kr. til anbringelser i familiepleje
Disse 2 områder er de 2 dyreste for kommunen indenfor Familierådgivningen.
Statistikken på anbringelserne af børn og unge kan ses her.
Samlet forventes en udgift i 2010 på hele 79.013.242 kr. fordelt på 455 foranstaltninger. Et barn kan godt have flere foranstaltninger.
Det anslåede beløb til anbringelser og foranstaltningsområdet for børn og unge er hele 33 gange større i 2010 end hele Kultur- og Fritidsudvalgets budget i 2009.
Værdien af det gratis og frivillige idrætsarbejde anslår vi - på baggrund af analyser fra Allerød og Hillerød - til at udgøre 30 - 40 mio. kr. årligt i Sorø kommune.
Der ydes til hele Folkeoplysningsområdet i 2009 2.387.620 kr. (Foreningstilskud, Sorø-ordningen, Lokaletilskud og puljerne). Sorø kommune yder knap 40% under landsgennemsnittet i tilskud til idræt pr. indbygger.
21.688.516 kr. til anbringelser på opholdssteder
18.344.012 kr. til anbringelser i familiepleje
Disse 2 områder er de 2 dyreste for kommunen indenfor Familierådgivningen.
Statistikken på anbringelserne af børn og unge kan ses her.
Samlet forventes en udgift i 2010 på hele 79.013.242 kr. fordelt på 455 foranstaltninger. Et barn kan godt have flere foranstaltninger.
Det anslåede beløb til anbringelser og foranstaltningsområdet for børn og unge er hele 33 gange større i 2010 end hele Kultur- og Fritidsudvalgets budget i 2009.
Værdien af det gratis og frivillige idrætsarbejde anslår vi - på baggrund af analyser fra Allerød og Hillerød - til at udgøre 30 - 40 mio. kr. årligt i Sorø kommune.
Der ydes til hele Folkeoplysningsområdet i 2009 2.387.620 kr. (Foreningstilskud, Sorø-ordningen, Lokaletilskud og puljerne). Sorø kommune yder knap 40% under landsgennemsnittet i tilskud til idræt pr. indbygger.
03 november 2009
Frivilligt idrætsarbejde for 30 - 40 millioner årligt i Sorø og Ringsted
I Allerød Kommune er der omkring 24.000 indbyggere og godt 11.000 medlemskaber af idrætsforeninger. Det udgangspunkt har Allerød Idræts Union regnet lidt på.
Trænere, ledere og frivillige anvendte i 2008 237.000 timer, og hvis timerne skulle aflønnes med 120 kr. i timen, svarer det til godt 28 mio. kr. og ca. 140 fuldtidsstillinger.
Også Hillerød med ca. 30.000 indbyggere har gennemført en tilsvarende analyse.
3.489 trænere, ledere og frivillige hjælpere arbejdede sidste år i 365.967 timer for at sikre borgere i Hillerød Kommune et tilbud om at dyrke idræt 365.967 timer.
Skulle trænere, holdledere, bestyrelses- og udvalgsmedlemmer eller frivillige hjælpere have timelønnen på 120 kr. for at udføre det samme arbejde, ville det koste godt 43,6 millioner kroner om året at skabe et tilbud om at dyrke idræt for de godt 17.000 borgere, der er medlemmer af Hillerøds idrætsforeninger.
Skulle man lave en tilsvarende analyse i Ringsted eller Sorø kunne man tage udgangspunkt i følgende.
Ringsted har ca. 33.000 indbyggere, og altså lidt flere indbyggere end Hillerød. Hvis man antager at aktivitetsniveauet er sammenligneligt, så udgør værdien af det frivillige idrætsarbejde i Ringsted dermed formentlig omkring 30 - 40 mio. kr. om året.
Ifølge ” Dyrk Idræt i Ringsted ” er der 13.120 personer, der dyrker idræt blandt Ringsted Kommunes ca. 33.000 indbyggere. 62% af borgerne bor i Ringsted – Benløse, mens 38 % bor i landområderne.
I Sorø er der ca. 30.000 indbyggere, og med en antagelse om at aktivitetsniveauet ikke er ringere end i Allerød og Hillerød, udgør værdien af det frivillige idrætsarbejde formentlig ligeledes omkring 30 mio. - 40 mio. kr. om året.
Sorø Sportsråd eller Ringsted Idrætsunion har ikke selv foretaget analyser af værdien af det frivillige idrætsarbejde i kommunerne.
Trænere, ledere og frivillige anvendte i 2008 237.000 timer, og hvis timerne skulle aflønnes med 120 kr. i timen, svarer det til godt 28 mio. kr. og ca. 140 fuldtidsstillinger.
Også Hillerød med ca. 30.000 indbyggere har gennemført en tilsvarende analyse.
3.489 trænere, ledere og frivillige hjælpere arbejdede sidste år i 365.967 timer for at sikre borgere i Hillerød Kommune et tilbud om at dyrke idræt 365.967 timer.
Skulle trænere, holdledere, bestyrelses- og udvalgsmedlemmer eller frivillige hjælpere have timelønnen på 120 kr. for at udføre det samme arbejde, ville det koste godt 43,6 millioner kroner om året at skabe et tilbud om at dyrke idræt for de godt 17.000 borgere, der er medlemmer af Hillerøds idrætsforeninger.
Skulle man lave en tilsvarende analyse i Ringsted eller Sorø kunne man tage udgangspunkt i følgende.
Ringsted har ca. 33.000 indbyggere, og altså lidt flere indbyggere end Hillerød. Hvis man antager at aktivitetsniveauet er sammenligneligt, så udgør værdien af det frivillige idrætsarbejde i Ringsted dermed formentlig omkring 30 - 40 mio. kr. om året.
Ifølge ” Dyrk Idræt i Ringsted ” er der 13.120 personer, der dyrker idræt blandt Ringsted Kommunes ca. 33.000 indbyggere. 62% af borgerne bor i Ringsted – Benløse, mens 38 % bor i landområderne.
I Sorø er der ca. 30.000 indbyggere, og med en antagelse om at aktivitetsniveauet ikke er ringere end i Allerød og Hillerød, udgør værdien af det frivillige idrætsarbejde formentlig ligeledes omkring 30 mio. - 40 mio. kr. om året.
Sorø Sportsråd eller Ringsted Idrætsunion har ikke selv foretaget analyser af værdien af det frivillige idrætsarbejde i kommunerne.
02 november 2009
Idræt får nøglerolle i regeringens handlingsplan for børn og unges bevægelse
I begyndelsen af oktober 2009 offentliggjorde regeringen Sundhedspakke 2009. Blandt regeringens nye initiativer er en national handlingsplan for, at alle børn og unge får mulighed for mindst 7 timers idræt og motion om ugen.
Handlingsplanen er blandt de forslag, som Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg fremsatte tidligere i år.
Kulturminister Carina Christensen siger:
"At skabe flere idræts- og motionsmuligheder for børn og unge har absolut topprioritet for regeringen. Den nationale handlingsplan er et af de mange gode forslag fra Breddeidrætsudvalget. Planen vil indeholde inspiration til, hvordan alle børn og unge får mulighed for mindst 7 timers idræt og motion om ugen.
Handlingsplanen vil blive drøftet med idrættens aktører undervejs. Som breddeidrætsudvalgets rapport påpeger, er der brug for samspil mellem alle gode kræfter i denne vigtige sag!"
Breddeidrætsudvalgets rapport indeholder 42 konkrete forslag til forbedring af befolkningens muligheder for at dyrke idræt og motion.
Kilde: Kulturministeriet
Læs mere her
Handlingsplanen er blandt de forslag, som Kulturministeriets Breddeidrætsudvalg fremsatte tidligere i år.
Kulturminister Carina Christensen siger:
"At skabe flere idræts- og motionsmuligheder for børn og unge har absolut topprioritet for regeringen. Den nationale handlingsplan er et af de mange gode forslag fra Breddeidrætsudvalget. Planen vil indeholde inspiration til, hvordan alle børn og unge får mulighed for mindst 7 timers idræt og motion om ugen.
Handlingsplanen vil blive drøftet med idrættens aktører undervejs. Som breddeidrætsudvalgets rapport påpeger, er der brug for samspil mellem alle gode kræfter i denne vigtige sag!"
Breddeidrætsudvalgets rapport indeholder 42 konkrete forslag til forbedring af befolkningens muligheder for at dyrke idræt og motion.
Kilde: Kulturministeriet
Læs mere her
Sorø: Uddeling af midler fra Sorø Spare- & Laanekasses Fond
Foreningerne i Sorø har mulighed for at få hjælp hos Sorø Spare- og Laanekasses Fond, hvilket givet er interessant for en række foreninger.
Sorø Spare- & Laanekasses Fond har igen i januar 2010 uddeling af støtte til Sorø-sporten.
Uddelingerne er lidt større i omfang end normalt, da bestyrelsen vil give klubber og foreninger en ekstra håndsrækning, da tilgangen af midler til projekter, materiel og udvikling kunne trænge til et løft.
Sorø Spare- & Laanekasses Fond er grundlagt, da sparekassen fusionerede med Bikuben i 1973, hvor et beløb blev grundlaget for en formue, hvor 90% af det årlige afkast, der i de forgangne år har uddelt over 20 mio. kr., bliver uddelt til lokal sport, kultur og foreninger. Uddelingerne vil i denne omgang være rettet mod sporten, men alle foreninger kan løbende året igennem ansøge om støtte til projekter, materiel og lignende.
Der gives dog ikke støtte til foreningernes drift. Ansøgningsskema kan afhentes i Danske Bank, Storgade 14A, 4180 Sorø. Sidste frist for ansøgning er 1. december 2009.
Sorø Spare- & Laanekasses Fond har igen i januar 2010 uddeling af støtte til Sorø-sporten.
Uddelingerne er lidt større i omfang end normalt, da bestyrelsen vil give klubber og foreninger en ekstra håndsrækning, da tilgangen af midler til projekter, materiel og udvikling kunne trænge til et løft.
Sorø Spare- & Laanekasses Fond er grundlagt, da sparekassen fusionerede med Bikuben i 1973, hvor et beløb blev grundlaget for en formue, hvor 90% af det årlige afkast, der i de forgangne år har uddelt over 20 mio. kr., bliver uddelt til lokal sport, kultur og foreninger. Uddelingerne vil i denne omgang være rettet mod sporten, men alle foreninger kan løbende året igennem ansøge om støtte til projekter, materiel og lignende.
Der gives dog ikke støtte til foreningernes drift. Ansøgningsskema kan afhentes i Danske Bank, Storgade 14A, 4180 Sorø. Sidste frist for ansøgning er 1. december 2009.
Sorø: Kritik af dobbeltroller i Sorø Sportsråds ledelse
I forlængelse af debatten om Fodboldklubben Frejas udmeldelse fra Sorø Sportsråd har vi kigget på en del af problemstillingen, som fodboldklubben Freja har fremført.
Til 24-Sjællandske siger formanden Bjarne Lorentzen, at klubben ikke mener, at man samtidig kan beklæde formandsposten for Sorø Sportsråd, der netop er en paraplyorganisation for idrættens interesser i forhold til Sorø Kommune og så være kandidat til byrådet, hvor man ønsker at fremme egne politiske interesser.
Ole Ring udtaler efter Frejas udmeldelse af Sportsrådet til 24-Sjællandske, at Sorø Sportsråd aldrig har været politisk og heller ikke vil blive det, sålænge han er formand.
Vi har her set nærmere på organisationsstrukturen omkring Sorø Sportsråd.
Ole Ring er formand for Sorø Sportsråd, men er også formand for Sorø Kultur- og Fritidscenter, hvor bestyrelsen består af 5 personer.
Ole Ring og Vibeke Gylling er her med i denne bestyrelse og begge er samtidig medlemmer af Socialdemokraterne, mens Peter Hammer er medlem af SF og sidder også i bestyrelsen for Sorø Kultur- og Fritidscenter.
De øvrige to bestyrelsesmedlemmer i Sorø Kultur- og Fritidscenter, Jussi Wolkovitz og Svend Panse, er tillige medlemmer af Sorø Sportsråds forretningsudvalg og også samtidig bestyrelsesmedlemmer i Stenlille MotionsFitness og Sorø MotionsFitness, hvor Ole Ring er formand alle tre steder.
Pedellen på Sorø Kultur- og Fritidscenter, hvor Ole Ring er formand, er desuden bestyrelsesmedlem i MotionsFitness Sorø, hvor Ole Ring er formand. MotionsFitness Sorø og Motionsfitness Stenlille er begge foreninger, der er medlemmer af
Sorø Sportsråd, hvor Ole Ring er formand.
MotionsFitness Sorø og MotionsFitness Stenlille har begge Ole Ring som formand.
Fra Sorø Sportsråds forretningsudvalg opstiller 2 medlemmer til kommunalvalget, Ole Ring opstiller for Socialdemokraterne og Jørgen Larsen opstiller for Venstre.
Sorø Freja anfører i begrundelsen for deres udmeldelse, at der i dag indenfor Sorø kommunes idrætsforeninger mere end nogensinde er behov for dynamik, samarbejde, innovation og udvikling.
Idrætsforeningerne står i dag overfor en række forskelligartede udfordringer. Udfordringer som et dynamisk og samarbejdende Sorø Sportsråd ville kunne være med til at løse, men desværre ikke med en struktur og form som i dag evner at løse som vi ser det i Sorø Freja, skriver klubbens formand i en pressemeddelelse.
Man kan læse hele Sorø Frejas begrundelse for at melde sig ud af Sorø Sportsråd her
Ole Ring udtaler til 24-Sjællandske, at det er Sorø Freja, der udgør problemet.
Sorøs trængte økonomi en hæmsko for kultur og idræt
Sorøs økonomiske situation er hovedtemaet i valgkampen. Både Socialdemokraterne, Venstre og Konservative vil have styr på pengene, så velfærden kan leveres på de områder partierne går ind for.
Skoler, institutioner samt borgerservice til børn, unge og ældre har været store temaer i debatten indtil nu.
Idrætten er i Sorø blevet skubbet i baggrunden i det store slag om borgmesterposten i Sorø, hvor Ivan Hansen, Gert Jørgensen og Flemming Olsen kæmper om stolen.
Der er udfordringer nok at tage fat på, og uanset hvem der vinder slaget, så skal alle borgerserviceområderne i kommunen fremover dækkes ind. Vil idrætten og kulturen her kun fremover have en marginal rolle ?
Status for idrætten og kulturen i Sorø er:
Byordningen (Sorø-ordningens medlems- og foreningstilskud) er betydeligt ringere end i de omkringliggende kommuner Ringsted og Slagelse.
Lokaletilskudsordningen i Sorø kører efter den lavest tilladte tilskudsprocent på 65% i følge folkeoplysningsloven. Bl.a. i Slagelse, Ringsted, Køge og Næstved yder kommune langt større tilskud til foreninger, der selv må betale driften af egne lokaler.
Eliteidrætten og talentudvikling kan ikke opnå støtte af Sorø kommune, som bl.a. foreninger i Slagelse, Køge og Næstved kan i deres kommune. Der er ikke ansøgt om at blive breddeidrætskommune som Slagelse, Ringsted, Næstved, Holbæk og Køge har gjort.
Tilskudsmulighederne hvad angår uddannelse af instruktører og ledere er på et betydeligt lavere niveau i Sorø end f.eks. i Slagelse og Ringsted.
Udviklingspuljen i Sorø til nye initiativer er tillige betydeligt mindre end f.eks. i Slagelse, Næstved og Ringsted.
Samlet set viser Indenrigs- og socialministeriets nøgletal, at Sorø Kommune er den 6. dårligste kommune i landet, hvad angår tilskud til idræt pr. indbygger. Kommunen ligger 39,3 % under landsgennemsnittet.
På kulturområdet er kommunen 18. lavest placerede kommune i forhold til landets 98 kommuner. Tilskuddet udgør her i 2009 297 kr. pr. indbygger mod landsgennemsnittets 540 kr.
Dette svarer for Sorøs vedkommende til 45 % under landsgennemsnittet på kulturområdet.
Ser man på tallene for de omkringliggende kommuner ligger Sorø kommune dårligst både på kultur- og idrætsområdet med tilskud pr. indbygger, når man sammenligner med Ringsted, Slagelse, Køge og Næstved.
Sorø 297 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Næstved 431 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Slagelse 441 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Køge 456 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Ringsted 521 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Landsgennemsnit: 540 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur.
Er Sorø således et kulturelt center midt på Sjælland, eller taler tallene sit eget sprog. Rollespil for udklædte børn arrangeret af DR på Parnasgrunden trækker 5.000 Barda-gæster fra hele landet på en dag til Sorø uden reelle effekter for forretninger og erhvervslivet i Sorø.
Ballet og operea på Kinahøjen i Akademihaven finansieret af bl.a. Danske Bank trækker et par tusinde gæster pr. arrangement.
Et nyt kunstmuseum er efter årtier undervejs i Sorø og kastes ind som nyt Sorø trumfkort i bibliotekets gård. Lokalplanen for museet er netop kommet i høring frem til december 2009. Læs her
Men hvad skal der til for at vende billedet i Sorø, hvor 80 ud af de 98 kommuner i Danmark er bedre end Sorø på kulturområdet og hele 91 kommuner er bedre end Sorø på idrætsområdet?
- Højere skat eller andre indtægter?
- Effektivisering og besparelser?
- Vilje og prioritering i forhold til sundhed, oplevelser, bosætning og forebyggelse på det sociale område?
- En ny kommunesammenlægning ?
Man kan læse mere om de byrådskandidater, der stiller op til kommunalvalget i Sorø og har kultur og idræt som mærkesager.
Læs deres bud i valgkampen her!
01 november 2009
Kun 10 procent er klar til skære i den offentlige støtte til idrætten
Danmarks Idrætsforbund refererer på deres hjemmesiden en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort.
En ny måling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende og TV 2 Lorry, viser nemlig, at 42 procent af danskerne er villige til at mindske støtten til kunst og musik, men kun 10 procent ønsker at spare på idrætten. Befolkningens støtte til idrætten glæder Danmarks Idræts-Forbunds formand, Niels Nygaard.
»Det er utroligt glædeligt, at vi oplever en så massiv opbakning til idrætten fra den danske befolkning. Specielt i disse krisetider betyder det meget, at befolkningen ikke mener, at idrætten skal ligge til last for den økonomiske situation, vi befinder os i.
I alt dyrker 56 procent af den danske befolkning sport og motion, mens 41 procent er medlem af en idrætsforening, skriver DIF.
http://www.dif.dk/OmDIF/Forside/Nyheder/2009/10/20091030_befolkning_freder_idraet.aspx
30 oktober 2009
Slagelse udpeget som ny breddeidrætskommune
Det var Aalborg, Viborg, Varde, Faaborg-Midtfyn, Slagelse, Køge og Gentofte Kommuner, der idag ud af 36 ansøgere blev valgt som Breddeidrætskommuner og nu skal føre nogle af Breddeidrætsudvalgets forslag om at fremme sundhed og idræt i befolkningen ud i livet.
Kommunerne skal dele 20 mio. kr., som er øremærket konkrete projekter.
Aalborg Kommune tildeles 3,4 mio. kr. til flere projekter, herunder DU-sport (fysisk aktivitet på 10 udvalgte skoler), idrætspas, gå-ud-på-gaden-idræt, faciliteter, samarbejdsportal, TIB samt idræt i landdistrikterne.
Viborg Kommune tildeles 2,5 mio. kr. til en række projekter, herunder Idrætssvage SFO-børn 6-9 år, Idrætssvage klubbørn 10-15 år (eventyr er lig sport), stærkt overvægtige børn 11-13 år, unge 8-18 år, der ønsker uorganiseret idræt (multisport), erhvervsskoleelever 15-18 år samt funktionsnedsatte.
Op til cirka 80 procent af alle børn og unge er motions- eller idrætsaktive.
Viborg Kommunes breddeidrætsprojekt retter sig mod de sidste 20 procent og målet er at gøre alle børn i kommunen » bevægelsesaktive « .
Varde Kommune tildeles 3,3 mio. kr. til en række projekter, herunder bl.a.: introduktion til e-sport, børnefitness i skolerne, idrætsundervisning i naturen, lederuddannelse af frivillige, der arbejder med idrætssvage børn, rum til fysisk aktivitet, mere bevægelse til alle, partnerskabsprojekt for arbejdssøgende og motion på arbejdspladsen.
Faaborg-Midtfyn Kommune tildeles 3,8 mio. kr. til en række projekter, bl.a.: bevægelse i bibliotekerne, SMS – Social Med Sport, udeliv i Sundskolen, sund og klog i naturområdet Tarup Davinde, idræt for yngre sen-hjerneskadede, samarbejdsstrukturer mellem frivillig sociale foreninger og idrætsforeninger, idrætsaktiviteter i skolernes ferier.
Gentofte Kommune tildeles 2,7 mio. kr. til bl.a. projekter vedr. idrætsundervisningen, fritidsundervisningen og GFO, koblingsmedarbejder til handicapinklusion, borger BKO (bevægelsesklare områder), BKO Helligdommen, kom og vær med-aktiviteter, energi på arbejdspladsen samt FamilieZonen.
Gentofte Kommune supplerer selv med det samme beløb til projekter, hvor der især er fokus på at fastholde unge og på at give dem sunde motionsvaner gennem følgende projekter:
• Inddragelse af specialister i idrætsundervisningen og GFO.
• Energi i skoledagen. Bevægelse bliver inddraget i andre fag end idræt.
• Brobygning mellem institutioner og foreninger. Der bliver inddraget specialister fra idrætsforeninger i skoler og GFOer.
• Kvalificering af svømmeundervisning. Svømmeundervisningen bliver reorganiseret.
Særlige målgrupper
Derudover har Gentofte Kommune udviklet en række projekter, hvor der er fokus på inddragelse af en bred vifte af målgrupper:
• Handicapinklusion i idrætsforeninger. Der bliver ansat en medarbejder, som skal guide og støtte handicappede i deres kontakt og deltagelse i idrætsforeninger.
• Udvikling af BKO’er (Bevægelsesklare områder). De eksisterende BKO’er bliver opgraderet med udstyr og tilbud.
• BKO Helligdommen skal udvikles til at blive et knudepunkt.
• FamilieZonen. Det er et projekt, hvor Gentofte Kommune tager højde for børnefamiliers vanskeligheder ved at forene idrætsliv og familieliv.
• Kom og vær med aktiviteter- gratis idrætstilbud.
Køge Kommune tildeles 1,6 mio. kr. til projekterne: ”Bredt spillet ud”, ”Forældrene på banen”, ”Aktiviteter tiltrækker – relationer fastholder”, ”Bruger de bolden?” og ”Ultimate volley experience – fra fest til forening”.
Man kan læse Køge Kommunes ansøgning om at blive breddeidrætskommune her
Projektet "Bred spillet ud" handler om efteruddannelse af idrætsledere til at modtage grupper, der ikke normalt dyrker idræt. "Forældrene på banen" støtter forældre til de unge, som ikke er vant til at komme i foreningerne.
Slagelse Kommune tildeles 2,7 mio. kr. til projekterne opgradering af skole og institutionsidræt, aktiviteter i dagsinstitutioner, mere idræt i skolen.
Slagelse Kommune bidrager selv med 8 mio. kr. til nye breddeidrætsprojekter i perioden 2010-2013.
Ifølge en udsendt meddelelse fra kultur og fritidsforvaltningen skal pengene bruges til følgende:
- Særlige indsatser sammen med de lokale uddannelsesinstitutioner omkring efteruddannelse af lærere og pædagoger og oprettelse af edderkoppestillinger, samt inddragelse af gæsteundervisere i idrætsundervisningen.
- Øget fokus på muligheden for fysisk aktivitet i dagtilbud for 0 til 6 årige ( idrætsbørnehaver ).
- Idrætsrelaterede partnerskaber mellem daginstitutioner, skoler, fritidstilbud og foreninger med henblik på at øge børns motivation for og adgang til idræt og bevægelse.
- Muligheder for minimum en times motion og bevægelse i skolehverdagen med større vægt på brug af frikvarterer til fysiske aktiviteter. Endvidere at skabe fysiske aktiviteter i skolefritidsordningerne.
- Etablering af et overblik over den reelle udnyttelse af de eksisterende faciliteter med efterfølgende lokale ordninger, der giver bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter for såvel de traditionelle foreninger som de mere selvorganiserede brugere.
- Muligheder for at hele familien kan dyrke idræt samtidigt og efterfølgende samles om sund cafè mad i hallens cafeteria.
- Indarbejdelse af fysiske rum for idræt og motion i kommuneplanerne, således at sammenhængende motionsstisystemer indgår i helhedsplaner.
- Prioriteringer af trafiksikre naturstier, cykelstier og skovstier til glæde for løbere og vandrere. Bynære motionsområder gøres aktive en større del af døgnet.
Læs mere her
Abonner på:
Opslag (Atom)
