En ny evaluering af en række idrætsprojekter for overvægtige børn viser, at børnene er klar til at dyrke idræt, hvis aktiviteterne er særligt tilrettelagt på deres betingelser.
Idrætsprojekterne er igangsat under Kulturministeriets og Indenrigs- og Socialministeriets 40 mio. kr. – pulje ”Idræt for vanskeligt stillede børn”, som kørte i 2005-2008.
I evalueringen af projekterne er konklusionen klar: Det kan lade sig gøre at få de overvægtige børn til at dyrke idræt i foreningerne, men det kræver, at idrætten er særligt tilrettelagt på børnenes betingelser.
Evalueringen konstaterer også, at der er store fremtidige perspektiver i et tæt samarbejde mellem idrætsforeninger og f.eks. skoler og SFO’er på området. Et sådant samarbejde kan bl.a. medføre, at børn bliver medlemmer af idrætsforeningerne – frem for at blive klient- og patiengjort i det offentlige system.
Fra Slagelse Kommune har Marievang IF deltaget med "Projekt PLAY".
Marievang IF oplevede, at DGI Vestsjælland startede et overvægtsprojekt op i samme område og gjorde det svært at rekruttere børn til foreningens projekt. Dette forblev et problem projektperioden igennem.
Rapporten fra Kulturministeriet konkluderer også, at man skal passe på foreningerne som aktør:
"Sidst men ikke mindst skal vi værne om det idrætsforeningsliv, vi har i Danmark, for i den civilsamfundskonstruktion har vi en uvurderlig medspiller i forhold til at løfte en velfærdsstatslig opgave.
Her udføres socialt arbejde, men der skabes medlemmer og individer i stedet for klienter og afhængighed. Her løftes en sundhedspolitisk opgave, men der skabes fællesskab, sundhed og selvværd i stedet for patienter, sygdom og afmagt. Der er tale om forebyggelse i stedet for helbredelse.
Min evaluering viser, at det ikke er tilfældige kræfter, der er involveret i det arbejde.
I foreningerne er børneprofessionelle og pædagogiske kræfter sammen med det idrætsorganisatoriske bagland dem, der bærer projekterne. Når arbejdet med denne blanding af socialt arbejde og sundhedsarbejde foregår indenfor rammerne af det frivillige idrætsforeningsarbejde, rummer det så store fordele for det enkelte barn, den enkelte familie og det enkelte lokalsamfund, at det ikke kan gøres op i kroner og øre.
Staten og kommunerne har et stort ansvar for at understøtte arbejdet, for når idrætten organiserer det største antal frivillige i Danmark, er dens arbejde at ligne med en kolos på lerfødder, der bryder sammen, hvis denne ressource overbruges – eller slet ikke bruges i fx sundhedskulturens hellige navn.
Det er en lige så væsentlig pointe, at fastholde foreningernes arbejde med at skabe medlemmer blandt de vanskeligt stillede børn skal opmuntres og støttes i stedet for som alternativ at inddrage fx fitness-industrien eller lave sundhedsprojekter organiseret udenfor foreningsrammen, som
projektkulturen i høj grad gør.
At vi i Danmark har et foreningsliv, der kan spille med, når
velfærdsstatslige opgaver skal løses, er en styrke, som både skal bruges og bruges med omtanke, når kommunerne planlægger deres forebyggelsesopgave."
Kulturministeriets rapport kan læses her:
http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Pressemeddelelser/2009/idr%E6tsprojekter%20for%20vanskeligt%20stillede%20b%F8rn/AMLC_rapport.pdf
