17 december 2010

Medlems- og aktivitetsstøtten til idræt falder på landsplan


Idrættens Analyseinstitut og Kommunernes Landsforening har netop offentliggjort nye analyser på idrætsområdet.

På ét punkt viser tallene en klart faldende tendens: Siden 2005 er medlems- og aktivitetsstøtten til foreningerne, som kommunerne giver over folkeoplysningsloven, faldet fra 370 til 317 mio. kr. i 2009.

Det er en nedgang på 14 pct., og kommunernes budgetter indikerer, at faldet fortsætter.

I 2010 er der således kun afsat 303 mio. kr. til medlems- og aktitetsstøtte.

I Sorø Kommune vil foreningerne dog opleve en mindre forbedring i 2011, mens foreningerne i Ringsted kan forvente et stort set uændret tilskudsniveau på medlemsstøtten.

I første omgang var udgangspunktet for Ringsted kommunes budget for 2011 at foreningerne ville opleve besparelser og modtage et mindre medlemstilskud.

En efterfølgende beslutning om overførsel af uforbrugte fritidsmidler fra 2010 til 2011 betyder dog, at tilskudsniveauet alligevel ikke vil falde næste år i Ringsted.

Man kan læse mere om de landsdækkende undersøgelser af medlems- og aktivitetstøtten her:

http://www.idan.dk/~/media/Nyhedsbrev/Nyhedsbrevpdf/Nyhedsbrev36.ashx

02 december 2010

Sorø: Kultur- og fritidsudvalget vil støtte elitesport og talentudvikling

På Kultur- og Fritidsudvalgets møde d. 1. december 2010 drøftede udvalget retningslininerne for en ny elite- og talentpulje, som blev vedtaget i forbindelse med kommunens budget for 2011.

Udvalget besluttede på mødet, at der nu skal nedsættes en selvejende organisation kaldet Elite Team Sorø, der skal varetage opgaverne med at udvikle elitesporten og talentudviklingen i Sorø. Organisationen skal sammensættes af repræsentanter fra byrådet, erhvervslivet, Sorø Sportsråd og større sponsorer.

I budgettet for 2011 og overslagsårene er der afsat kr. 50.000 til etablering af Sports Team Sorø.

Sorø Kommune vil med tiltaget samarbejde med idrætsforeningerne og klubberne, skolerne, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet ud fra et ønske om at forbedre vilkårene for elite- og talentudvikling i Sorø.

Kommunens beløb forhøjes årligt – krone til krone op til kr. 100.000 ved tilsvarende tilskud fra eksterne samarbejdspartnere og sponsorer.

Sorø Sportsråd havde til mødet fremsat en række forslag til Kultur- og fritidsudvalget om puljen, herunder et forslag om, at der ikke skulle være præcise beskrivelser og kriterier for puljens uddelinger. Kultur- og fritidsudvalget valgte ikke at følge Sorø Sportsråds forslag.

26 november 2010

Slagelse: Folkeoplysningsudvalget indstiller satser for medlemstilskud, lederuddannelse og lokaletilskud

For det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde har Folkeoplysningsudvalget i Slagelse netop indstillet følgende satser for 2011:


Medlemstilskud

Center for Kultur og Fritid foreslår, at puljen fordeles forholdsmæssigt mellem antal indberettigede medlemmer med max. 350 kr pr. medlem mellem 1 og 18 år, og max. 175 kr for medlemmer mellem 19 og 25 år. Indberettes der et højere medlemstal end de to satser vil beløbet være mindre. Puljen er på ca. 4.423.000 kr.
Tilskud til leder- og instruktøruddannelse

Det af folkeoplysningsudvalget afsatte beløb til leder- og instruktøruddannelse på 500.000 kr anbefales af administrationen.

Lokaletilskud foreninger

Folkeoplysningsudvalget foreslår et budget på området på 5,225 mill. og en tilskudsprocent på 85%.

Center for Kultur og Fritid anbefaler den foreslåede tilskudsprocent på 85% og fastholdelse af budget på 5,5 mill., da det vurderes, at beløbet også skal tage højde for de generelle prisstigninger på området.

I Ringsted Kommune har budget 2011 resulteret i at medlemstilskuddet er reduceret fra 250 kr. til ca. 225 kr. Puljen er på ca. 1.890.000 kr.

I Sorø Kommune skal satserne og fordelingen under Sorø-ordningen drøftes på et møde i Kultur- og Fritidsudvalget d. 1/12 2010 efter at byrådet i budget 2011 har tilført yderligere 250.000 til området.

23 november 2010

Slagelse: Ny kunstgræsbane på vej

Slagelse kommune har vedtaget en placering af en ny kunstgræsbane i Korsør. Udvalget for Kultur og Fritid har afsat 5.2 mio. kr. hertil i budget 2011.

Banen anlægges ved Korsør Idrætscenter/Korsør Hallen, der er udpeget som base for fodboldaktiviteter i Korsør.

En opgørelse af kunsgræsbaner viser herefter følgende status:

Ringsted: 2 baner
Sorø: 0 baner
Slagelse: 4 baner

18 november 2010

Ringsted: Skolesport har stor succes

Skolesport er et idrætskoncept lige efter skoletid for indskolingen og mellemtrinnet. Ringsted Kommune er blandt de kommuner, der har stor succes med konceptet.

Skolesport bevæger sig i feltet imellem det frivillige foreningslivs specialiserede tilbud og de professionelle idrætslæreres univers af faglighed og læring. Skolesport er en metode til, at endnu flere børn og unge kommer til at bevæge sig - også i fritiden.

Skolesport er et koncept, som alle kommuner kan igangsætte på skolerne.

Se et klip om Skolesports succes i Ringsted kommune her:

Følgende skoler i Ringsted deltager i ordningen :

Dagmarskolen
Vigersted skole
Kværkeby skole
Asgårdsskolen
Sdr. Parkskolen

10 november 2010

Sorø: Idrætsforeninger skal hjælpe problemramte børn og unge

Børn og unge-området i Sorø Kommune skal nu vendes på hovedet og rystes godt og grundigt efter kommunens mening.

Det bagvedliggende formål er et håb om at kunne spare på de kommunale budgetter, når frivillige kræfter tager over med en indsats for de svage børn.

På et møde i går i Dianalund mødte knap 40 repræsentanter bl.a. fra idrætslivet frem, og her blev projektplanerne mødt med en vis skepsis fra foreningerne, der i flere tilfælde forudså problemer med at gå fra at være forening til en slags socialrådgivere.

Andre foreninger så dog muligheder i bl.a. at lave lektieordninger efter skoletid.

Det er muligheden for at få penge fra Tips- og lottomidlerne til frivillige socialt arbejde, der tænkes at være den gulerod, der skal give foreningerne i Sorø lyst til at være med.

Sorø Kommune vil derfor bistå i arbejdet med søge penge til et pilotprojekt med ansøgningsfrist 1. februar 2011.

Se mere i dette videoklip:
http://www.sn.dk/Nyt-projekt-for-boern-i-Soroe/Soroe/artikel/83587?video=2470

Man kan læse mere om puljen her:

http://www.sm.dk/Puljer/sociale-omraader/frivillig/saerligsoc/Sider/Start.aspx

Ringsted: Tordenskjolds mange soldater fik et flot Landsbyhus

I Gyrstinge/Ørslevvester bor der nogle mennesker med visioner og ideer. Efter mere end 20 års arbejde kunne lokalsamfundet i september 2010 tage et nyt multihus kaldet ”Landsbyhuset” i brug.
Baggrunden var, at man i Gyrstinge/Ørslevvester ønskede at samle og forstærke aktiviteterne ved at etablere et kulturelt samlingssted på tværs af aktiviteter, organisationer, interesser og aldre.

Landsbyhuset skal skabe et fælles rum med mulighed for at styrke fællesskabet i Gyrstinge/Ørslevvester samtidigt med, at der skabes plads til aktiviteter, som i dag bliver dyrket uden for lokalområdet, herunder idrætsaktiviteter.

De forskellige ønsker og behov skal forenes i Landsbyhuset, idet skolen har behov for at benytte lokaler i dagtimerne, aftenskole - foreninger og klubber i aftentimerne - og forskellige organisationer og foreninger om aftenen og i weekender.

Landsbyhuset er en selvejende fond og ledes af en bestyrelse på seks medlemmer og fire arbejdende suppleanter, der alle er udpeget af Gyrstinge Idrætsforening, Lokalrådet for Gyrstinge og Ørslevvester, Kildeskolen samt Gyrstinge Byg og Bo.

Følgende har givet økonomisk støtte til etablering af Landsbyhuset:

- Ringsted Kommune
- Lokale- og Anlægsfonden
- Realdania
- Landsbyhuset, Indsamlede midler
- EU, artikel 33 midler
- EU, LAG midler
- Friluftsrådet

Landsbyhuset i Gyrstinge indeholder:

- Fitness (foreningsfitness)
- Festlokale
- Mødelokaler
- Landsbyvandrehjem
- Sportshal
- Shelters (kommer i 2011)

Sportshallen indeholder:

3 badminton baner
2 volleyball baner
1 basketball bane (for børn på tværs)
1 forkortet håndboldbane
1 fitnesscenter

Landsbyhuset har kostet 17,8 mio. kr. at opføre.

Slagelse søger om at blive årets idrætskommune 2010

Danmarks Idrætsforbund (DIF) uddeler for femte gang prisen ”Årets Idrætskommune”. 'Årets idrætskommune 2010' vinder 200.000 kr. til medfinansiering af et idrætsprojekt i kommunen.

Danmarks Idræts-Forbund kårede i januar Gentofte Kommune til ”Årets idrætskommune 2009”. Kåringen fandt sted ved DR’s årlige sportsgalla, hvor Gentofte var i skarp konkurrence med Herning og Esbjerg Kommune om den store anerkendelse.

Igen i år kårer DIF "Årets Idrætskommune" og i alt 10 kommuner er indstillet til prisen. Omkring 1. december 2010 bliver de tre nominerede kommuner udpeget, og kåringen af vinderen finder sted ved DR's sportsgalla den 8. januar 2011.

I bedømmelsen af 'Årets idrætskommune 2010' vil der blive lagt vægt på indsatsen indenfor følgende fire områder:

Idrætspolitik
Foreningsliv
Idræt for særlige målgrupper
Idrætsfaciliteter

Prisen går til den kommune, som vurderes til, at have understøttet en markant udvikling i løbet af 2010 indenfor et eller flere af følgende idrætsområder: Idrætspolitik, foreningsliv, idræt for særlige målgrupper og idrætsfaciliteter.

Slagelse Kommune ansøgte prisen tiltage i 2008, men blev ikke udvalgt på grund af manglende opfyldelse af de fastsatte kriterier. I 2009 blev det besluttet, at vente med at ansøge til 2010 og dermed afventede kommunens breddeidrætsprojekt.

Slagelse Kommune håber nu på en nominering blandt de tre kommuner, der indstilles i dysten om prisen.

I 2008 gik prisen til Svendborg og i 2007 var det Ballerup, der løb med den fornemme titel.

05 november 2010

Sorø giver øgede tilskud til idrætten i 2011 trods spareplaner

Mange kommuner har i 2011 skåret på idrætsområdet, men sådan er det ikke i Sorø Kommune.

Udover en forbedring i Sorøordningen på 250.000 kr. i 2011, afsættes også et mindre beløb til etablering af en eliteidrætspulje.

I 2010 var Sorø Kommune dog placeret som Danmarks 4. dårligste kommune målt på tilskud til idræt pr. indbygger. Når 2011-tallene på landsplan foreligger fra Indenrigsministeriet vil vi i denne blog analysere effekterne i udvalgte kommuner.

Læs mere her om Sorø øgede tilsskud i 2011:

http://www.tv2east.dk/artikler/fordele-ved-gaa-mod-stroemmen

27 oktober 2010

Ringsted: Foreningslivet rammes af besparelser på 1 mio. kr. i 2011

Ringsted Kommunes budget for 2011 blev vedtaget den 11. oktober 2010. Budgettet indebærer en besparelse på 1 mio. kr. på foreningsområdet og Kultur- og Trivselsudvalget skulle her beslutte, hvilke områder besparelsen på foreningsområdet skal udmøntes på.

På foreningsområdet er der vedtaget besparelser for ca. 750.000 kr. fordelt på Ringstedordningen, vedligehold af grønne anlæg, nye initiativer, projektet "aktiv i din fritid", opdatering af udstyr og rekvisitter og breddeidrætsprojekter.

Fordelingen i forslaget betyder, at de fleste poster på budgettet påvirkes og foreningsområdet vil opleve et lavere serviceniveau her.

Der er desuden besluttet en besparelse på 150.000 kr. på aftenskoleområdet. Der er endelig besluttet en besparelse på 100.000 kr. på klubområdet.

Oversigen over alle besparelserne på foreningsområet i Ringsted i 2011 findes her:

http://polweb.ringsted.dk/upload/data/open/905939.DOC

28 september 2010

Sorø: Idrætten får 300.000 kr. ekstra i budgettet for 2011

Socialdemokraterne, SF og Konservative står bag et budgetforslag om at tilføre idrætten i Sorø yderligere 300.000 kr. i 2011.

Sorø-ordningen får 250.000 kr., og eliteidrætten i Sorø får en pulje på 50.000 kr. med kommunal fordobling af eventuelle sponsorbeløb, til puljen når 100.000 kr.

Sorø Kommunes budget for 2011 vedtages endeligt d. 6. oktober 2010.

07 september 2010

Korsør: Motionsoaser på vej til 1,5 mio. kr.

Der er i Slagelse Kommunes budget 2010 afsat 1.5 mio.kr. til etablering af motionsoaser i Korsør.
Iflg. tids- og handleplan besluttet på møde i Udvalget for Kultur og Fritid den 7. april 2010,  skal beslutning om frigivelse af arealer ske i Teknik og Miljøudvalget i august 2010, ligesom forelæggelse af projektplan skal ske i Kultur- og Fritidsudvalget i august 2010.

Planlægning af motionsoaserne sker i samarbejde mellem Drift og Anlæg og Center for Folkesundhed.

På mødet vil teksten i sagspunktet blive suppleret med fremvisning af skitser over planforslaget.

Borgerinddragelse

På et møde med lokale interessenter – herunder aktører fra sundhedsindsatsen ”Korsør på  skrump”, som løb af stabelen i efteråret 2009 – er følgende blevet anbefalet vedr. etablering af  motionsoaser i Korsør:

1. Korsør Lystskov: Budget 200.000 kr.

Installationer, som kan benyttes af motionisterne og familierne – gerne en ”junglesti”  med udfordrende redskaber til især balance, kondition og udfordrende leg. Der kommer  mange udøvende aktører i Lystskoven, og det er Korsørborgere i alle aldre, der kommer  i Lystskoven på alle tider af året. Det vil være et fint sted at etablere en ”Hjertesti”  (Hjerteforeningen).

2. Korsør Bypark: Budget 600.000 kr.

a. I den sydlige ende v. Skaterbanen anbefales installationer, der er målrettet de større børn og unge – altså miljøer, hvor man ser/bliver set og kan ”hænge ud”. Det anbefales ikke at anbringe motionsredskaber i denne del af Byparken. Derimod anbefales anlæg til basketball, volleyball og bordtennis.

I denne sammenhæng anbefales det, at arealet på GL. Jernbaneplads gøres meget  synligt med tydelig afmærkning, da det er anlagt med henblik på rulleskøjteaktiviteter

b. I den nordlige del af Byparken anbefales det at indrette redskaber til balance og  kondition for alle aldre – gerne som supplement til eksisterende anlæg v. Cirkuspladsen, som særligt benyttes af dagplejen, men som kunne udfordre andre aldersgrupper til bevægelse.

c. Der opsættes drikkevandspost.

3. Korsør Naturrasteplads: Budget 650.000 kr.

Det anbefales, at der arbejdes med udvikling af koncept om opfordring til bevægelse via geocaching – en teknologi, som anvendes via egen mobiltelefon og et site, som man  guides til – i det nye store anlæg, som netop er besluttet politisk. Denne teknologi er i  rivende udvikling, og det vil være en præsentation af fremtiden, som ikke kræver nogle væsentlige driftsudgifter (overvejende til licens). Der vil ikke være installationer, der skal vedligeholdes, og teknologien kan udbygges lokalt eller i samarbejde med leverandør.

4. Eventuel opsætning af motionsredskaber langs en velegnet stistrækning.

Motionsruter, Hjertesti og Sundhedsspor Budget 50.000 kr.


Der vil i forbindelse med planlægning af motionsoaser i Korsør blive udarbejdet et foreløbigt stikort for Korsør og Halsskovområderne mellem de forskellige motionsoaser. Det er projektets  ansvar, at der er sammenhæng mellem de forskellige motionsområder og stisystemer. Desuden er det projektets ansvar at formidle og sikre løbende information om motionsområdernes eksistens.

Hjerteforeningen har henvendt sig til Slagelse Kommune med henblik på at etablere/afmærke en vandrerute som såkaldt ”Hjerterute”. Hjerteforeningen har foreslået, at Musholm Kyststi  bliver mærket som ”Hjertesti”. Hjerteforeningen tager selv kontakt til Skov- og Naturstyrelsen med henblik på mærkning af en ”Hjertesti” i området med henblik på indvielse i 26. september 2010, som er ”World Heart Day”.

Skov – og Naturstyrelsen har planer om at etablere et ”Sundhedsspor” på Musholm Kyststi, hvor der således vil komme fokus på udvikling af den enkelte udøvers kondital. Der sættes INFO-tavler op ved de allerede anlagte stier.

Etablering af motionsoaserne og motionsruterne sker inden for rammen af de afsatte midler .

01 september 2010

Slagelse: Idrætsprojekt med 7.klasser igangsat

Slagelse kommune blev sidste år udvalgt som breddeidrætskommune, hvilket udløste en pose penge fra Kulturministeriet til igangsætning af nye tiltag.

Et af de projekter der nu starter op er Teen Move, hvor tre klasser på 7. klassetrin med tilsammen 230 elever i Slagelse skal have fire ekstra ugentlige idrætstimer de næste to år. Her får eleverne i forløbet tre gange undervejs også testet både fysik og faglighed.

Slagelse Kommune har tilknyttet tre idrætsmentorer, der skal give eleverne så mange idrætsoplevelser som muligt i projektet og samtidig lave koblinger til det lokale foreningsliv.

Antvorskov Skole, Nymarksskolen og Tårnborg Skole er med i Teen Move tiltaget.

14 august 2010

Fokus på idrætten i de kommunale budgetter for 2011

Mens idrætten i Slagelse og Ringsted ser ud til at blive ramt af besparelser i forbindelse med budget 2011, er det sandsynligt at idrætten i Sorø får bedre vilkår end i 2010.

I Slagelse indeholder det foreløbige forslag til budget 2011 besparelsen på 5 mio. kr. på idrætsområdet, herunder bl.a. med reduktion i bl.a. lokale- og medlemstilskud og i tilskuddet til instruktøruddannelse.

I Ringsted er et af spareforslagene at øge brugerbetalingen for benyttelsen af kommunens idrætshaller med 4 mio. kr.

I Sorø indgår der i debatten om budget 2011 bl.a. forslag om en forbedring af Sorø-ordningen og oprettelse af en elitepulje. Samtidig drøftes mulighederne for salg af reklameplads bl.a. i kommunens haller som ny indtægtsmulighed.

Budgetforhandlingerne i de tre kommuner er ikke endeligt afsluttet.

04 august 2010

Sorø: 362 færre personer under Sorø ordningen i 2010

Sorø Kommune har nu opgjort foreningernes tilskud for 2010 efter kommunens byordning (Sorø-ordningen).

Der udbetales for 2010 medlemstilskud fra Sorø Kommune til foreningerne for i alt 5761 børn og unge under 24 år, hvilket er et fald på 252 registrerede udøvere i aldersgruppen i forhold til 2009-opgørelsen.

De tre største modtagere af medlemstilskud under Sorø-ordningen i 2010 er:

LBI (129.947 kr)

Dianalund Idrætsforening (90.132 kr.)

Stenlille Idrætsforening (90.147 kr.)

I alt udbetales i 2010 1.128.799 kr. til foreningerne i tilskud til deres medlemmer under 24 år, hvilket giver et tilskud på 196 kr. pr. medlem i 2010 mod 181 kr. i 2009.

Forøgelsen i tilskuddet pr. udøver har sammenhæng med at kontoen for medlemstilskud er et rammebeløb, der med et faldende antal udøvere resulterer i et højere tilskud pr. udøver.

Antallet af medlemmer over 24 år under Sorø-ordningen er ligeledes faldet i 2010. Ved den seneste registrering hos Sorø Kommune udgjorde antallet 6312 personer mod 6422 i 2009, hvilket er et fald på 110 personer.

Samlet er der i alt registreret 362 færre personer under Sorø ordningen i forhold til sidste år.

Se alle tallene for Sorø-ordningen i 2010 her:  http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=soroe07&ID=25307

Der foreligger ingen opgørelser over udviklingen i den uorganiserede idrætsudøvelse i Sorø Kommune eller hos de kommercielle udbydere i kommunen.

17 juli 2010

Sorø: Sorø Sportsråd mener, at Sorø har særlig høj idrætsdeltagelse.

Sorø Sportsråd fremhæver i udtalelser i juli 2010 til medierne Sorø som en særlig idrætsaktiv kommune, men statistik og andre undersøgelser viser, at kommunen reelt ikke kan fremhæves særligt.

Blandt de 3 kommuner Sorø, Ringsted og Slagelse er Ringsteds indbyggere tilsyneladende mest aktive, hvor omkring 40% af indbyggerne er medlem af en idrætsforening. Både Sorø og Slagelses andel udgør ca. 1/3 af indbyggertallet.

Dog foreligger der ingen undersøgelser, der måler indbyggernes uorganiserede idrætsudøvelse (f.eks. løbe- og cykelture) samt benyttelsen af fitnesscentre.

Tal for Sorø kommune

Sorø kommune havde i 2009 registreret omkring 12.500 medlemmer under Sorø-ordningen.

Kommunen havde således i 2009 omkring 70 idrætsklubber der modtog tilskud fra Sorø-ordningen. Kommunen ydede medlemstilskud til børn og unge i alderen 0-24 år for 6023 børn og unge.

Antallet af medlemmer på 25 år og opefter registreret i foreninger under Sorø-ordningen var 6422 voksne.

Sorø Sportsråds formand har til medierne i juli 2010 udtalt, at der i januar 2010 var omkring 9750 medlemmer i Sorøs idrætsklubber. Dette skulle ifølge Sorø Sportsråd svare til at hver 1/3 indbygger i Sorø dyrker idræt i en forening. Der refereres her til en ikke nærmere specificeret ”ny opgørelse”.

Sorø Sportsråd fremhæver her samtidig, at på landsplan er det blot 27-28 procent, der dyrker idræt i en klub.

Tal for Slagelse kommune

Slagelse Kommune har i 2009 ca. 120 idrætsklubber med omkring 25.000 medlemmer. Dette svarer til 1/3 af kommunens indbyggere.

265 foreninger modtager tilskud til folkeoplysende foreningsarbejde i kommunen. 9482 børn og unge under 19 år er medlem af en idrætsforening, og 1076 i alderen 19-24 år er medlemmer. 8163 over 25 år er medlem af en idrætsforening i Slagelse i 2009.

Tal for Ringsted kommune

Ifølge undersøgelsen ” Dyrk Idræt i Ringsted ” er der 13.120 personer, der dyrker idræt blandt Ringsted Kommunes ca. 33.000 indbyggere svarende til omkring 40 procent.

Generelt

På Syddansk Universitet har et vedvarende forskningsområde på forskningscenteret været empiriske studier af befolkningens idrætsudøvelse, idrætskonsumtion samt mere teoretiske analyser deraf. Der foreligger her ikke nogen analyser for Sorø kommune.

Derimod har Syddansk Universitet udført analyser af idrætsfaciliteterne bl.a. i Ringsted, Næstved og Slagelse.

I juli 2007 blev et tværministerielt udvalg dannet med repræsentanter for blandt andre idrættens organisationer, syv ministerier og Kommunernes Landsforening.


Baggrunden for arbejdet er de seneste års store ændringer i befolkningens idræts- og motionsdeltagelse i og især uden for idrætsforeningerne.

Læs analysen her:

http://www.dgi.dk/~/media/Images/DGI/DGIkommunikation/PDF/Idraet_for_alle_Baggrund_og_analyse.pdf.ashx

10 juli 2010

Vestsjælland: Kommunedyst skal understøtte sundheds- og forebyggelsesområdet

Seks borgmestre fra Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Slagelse, Sorø og Ringsted kommuner er gået i skarp træning for at vise vejen for borgerne mod at opnå flest mulige kilometer.

Det er nemlig det, der er formålet med den kommunedyst, DGI Vestsjælland står som arrangør af søndag den 26. september.

Samlet set håber man i DGI Vestsjælland på, at op mod 8500 borgere vil deltage i de seks motionsarrangementer, som kobles sammen via af seks storskærme på 12,5 m2, hvor man undervejs kan følge med i, hvem der tilbagelægger flest kilometer.

Man kan deltage både i løb, cykling, rulleski, rulleskøjter, gang, kørestol mv.

SEAS-NVE er titelsponsor og hovedsamarbejdspartner i projektet.

»SEAS-NVE KommuneDysten handler både om energi og fællesskab og det samme gør SEAS-NVE, og så dækker den hele seks vestsjællandske kommuner med over 290.000 borgere, der alle får deres el via
SEAS-NVEs forsyningsnet.

Derfor var det helt oplagt for os at være med og tage aktivt del i projektet,« siger adm. direktør for SEAS-NVE, Jesper Hjulmand, bl.a. om baggrunden for SEAS-NVE´s engagement.

Man kan allerede nu tilmelde sig på www.kommunedysten.dk, og det kan man sommeren igennem.

Formålet med dysten

DGI Vestsjælland´s og kommunerne i Vestsjællands partnerskabsaftaler skal danne baggrund for et øget aktivitetsniveau blandt borgerne, således vil også hele sundheds- og forebyggelsesområdet understøttes.

Samtidig er der et ønske hos kommunerne om at bringe borgerne tættere sammen i de nye kommuner.

Endvidere er formålet at lave en anderledes og nyskabende motionsevent sammensat af eksisterende motionsformer.

Samtidig også en motionsevent, som appellerer til et bredt spekter af motionsinteresser, hvor familien kan tage af sted sammen og dyrke forskellige motionsformer, men dog i samme begivenhed.

Deltagerne i SEAS-NVE KommuneDysten skal have oplevelsen og følelsen af fællesskabet med et pift af konkurrence. Det er motionsforeningerne under DGI Vestsjælland som står for det praktiske omkring arrangementerne. Endvidere er Nykredit sponsor for de aktiviteter som kommer til at foregå i målområderne i de seks kommuner.

15. august 2010 lancerer Nykredit og DGI i fællesskab i øvrigt et nyt motionssite, som skal motivere og inspirere danskerne til motion.

DGI og Nykredit skaber i efteråret 2010 et nyt, virtuelt forum og mødested for motionsdanskerne og investerer 12 mio. kr. i at øge folkesundheden.

Konkret vil partnerne opbygge et netbaseret motionsunivers for voksne med inspiration og viden om motion – i første omgang primært inden for løb, cykling, svømning og kajakroning.

Partnerne bliver også synlige i den ikke-digitale virkelighed i form af motionsarrangementer, hvor man også kan blive inspireret til enten at komme i gang med motion eller få motivation til at fortsætte.

Partnerskabet vil først for alvor blive effektueret fra efteråret 2010, når det fælles nye motionssite bliver lanceret, ligesom de første motionsarrangementer også gennemføres fra efteråret 2010

07 juli 2010

Sorø: Frederiksberg Hallen udbygges for 6,4 mio. kr.

Udvidelsen af Frederiksberg Hallen har nu taget sin begyndelse. I alt bygger Sorø Kommune for 6,4 mio. kr., og hallen udvides med det, der svarer til to badmintonbaner. Dertil kommer en springgrav til gymnasterne.

21 juni 2010

Solrød: Penge til gode ideer indenfor idrætten

Solrød: Borgerne i Solrød Kommune er ganske glade for idrætsaktiviteter, og der er mange ønsker om forbedrede eller nye faciliteter på området. Samtidig er kommunens økonomi trængt, og byrådet gjorde sig derfor i den seneste budgetlægning nogle tanker om, hvordan man gennem tværgående partnerskaber og netværk kunne løfte området.

- Der er lavet en helhedsplan for idrætsområdet, udtaler borgmester Niels Hörup, men hvis den skal realiseres, bliver vi nødt til at løfte i flok. Idrætserhvervsklubben Team Solrød er derfor stiftet, hvor vi gennem personlige netværk og business-to-business-aktiviteter vil forsøge at stimulere interessen for at styrke idrætslivet.

Støtten fra Team Solrød gives til anlæg, ombygning og renovering af idræts-/motionsfaciliteter, ikke til rekvisitter og inventar.

I Team Solrød koster et erhvervs- og organisationsmedlemskab årligt 5.000 kr., mens et personmedlemskab årligt koster 2.500 kr.

Derudover er formålet gennem idrætsrelaterede og sociale aktiviteter at opbygge og pleje det lokale erhvervsnetværk i medlemskredsen, samt at skabe indsigt i og mulighed for Offentlig Privat Samarbejder (OPS) omkring forbedringer for idrætten i Solrød Kommune.

Byrådet har samtidig oprettet en særlig idrætsanlægsfond, som Team Solrøds bestyrelse har indstillingsret til, hvorefter den endelige beslutning træffes i Social-, sundheds- og fritidsudvalget.

Den daglige drift af idrætserhvervsklubben, herunder sekretærfunktioner og regnskabsføring, vil blive varetaget af administrationen i Solrød Kommune.

Repræsentanter fra idrætserhvervsklubbens bestyrelse deltager med forslag og organisering af diverse arrangementer til pleje af medlemskredsen.
Som sponsor i Team Solrød kan en virksomhed og dennes medarbejdere få mange attraktive modydelser. Som overordnet modydelse indgår virksomheden i et netværk af virksomheder.

Derudover vil der være følgende medlemsfordele:

• Ret til at anvende betegnelsen sponsor for Team Solrød

• Ret til at anvende Team Solrøds fremtidige logo i firmaets markedsføring

• Reklameplads i Solrød Idrætscenter

• Link på Team Solrøds website

• 2 deltagere fra firmaet til Team Solrøds medlemsarrangementer

• Medlemmerne tilbydes faglige arrangementer af høj kvalitet

• Medlemmerne tilbydes sociale arrangementer som udvider netværket

• Firmaarrangementer med idrætsudøvere og i idrætsklubberne

• Markedsføring gennem Team Solrøds sponsormateriale

• Markedsføring i fællesannoncer i en lokal avis 1 gang månedligt

• 2 stemmer til valg af bestyrelsesmedlemmer og andre afstemninger i klubben

• Invitationer i forbindelse med kampe/stævner fra klubber som har modtaget/modtager støtte

Man kan læse mere her:

http://www.teamsolrød.dk/8806/Forside

09 juni 2010

Sorø: Borgerpanel peger på vigtigheden af at skabe øgede muligheder for idræt

Som en del af lokaldemokratistrategien blev der i 2008 etableret et elektronisk borgerpanel i Sorø Kommune. Borgerpanelet består af et statistisk repræsentativt udsnit af kommunens borgere, og via det elektroniske borgerpanel er det muligt at få et nuanceret billede af holdninger til aktuelle emner i kommunen blandt et bredt udsnit af Sorø kommunes borgere.


En undersøgelse der tager udgangspunkt i den vedtagne sundhedsprofil for Sorø Kommune blev afsluttet ultimo december 2009 med en meget høj svarprocent på i alt 77 %.

De 3 indsatsområder som borgerpanelet udpeger som de vigtigste er:

• at etablere indsatser overfor unges sundhed og trivsel
• at skabe øgede muligheder for idræt og bevægelse i kommunen
• at yde en indsats over for særligt udsatte borgergrupper

I forbindelse med indsatsområdet motion og fysisk udfoldelse finder flertallet af borgere det vigtigst med muligheden for fysisk udfoldelse via adgang til naturen og grønne områder (bl.a. via cykel- og gangstier). Derudover finder de det vigtigt, at sportsklubber og idrætsforeninger styrkes med henblik på at fremme borgernes muligheder for motion og bevægelse.

Panelet skulle angive, hvor enig man var i følgende udsagn:

- Jeg finder det vigtigt, at sportsklubber og idrætsforeninger styrkes med henblik på at fremme borgernes muligheder for motion og bevægelse.

Knap 56 % er helt enige i dette spørgsmål og 36 procent er enige i udsagnet. 1,5 % er uenig i udsagnet.

På spørgsmålet om, man finder det vigtigt, at muligheder for fysisk udfoldelse blandt børn og voksne styrkes ved etablering af offentlige legepladser og udendørs motionsrum svarer 47 % at man er enig og 36 %, at man er enig. 1,9 % er uenig eller helt uenig.

På spørgsmålet om, hvilke indsatsområder der er de vigtigste for sundheden i Sorø Kommune, fremkommer de højeste svarprocenter således:

Indsatser for unges sundhed og trivsel (59 %)
Indsatser for øgede muligheder for idræt og bevægelse (56%).

Til sammenligning svarede 22 % at en indsats via rygestop var vigtig, og også 22 % prioriterede en indsats for sund madordninger i kommunale institutioner. En indsats mod stress og dårligt arbejdsmiljø opnåede en svarprocent på 37 %,

Se alle resultaterne fra panelet herunder:


Indenrigsministeriets nøgletal for 2010 viser i øvrigt, at Sorø kommune er den kommune i landet der idag yder det 4. laveste tilskud til idræt pr. indbygger.

08 juni 2010

Ringsted: Borgerpanel prioriterer idrætten højt

Hvad kendetegner særligt Ringsted Kommune? Det spørgsmål og en masse andre om at bo i Ringsted Kommune har 1200 deltagere i kommunens nye borgerpanel svaret på i løbet af foråret.
Det er de gode boliger til en rimelig pris, adgang til rig natur, en spændende historie, gode indkøbsmuligheder og gode forhold for lokalsporten, som ringstederne selv fremhæver som noget særligt i kommunen. Dertil kommer kommunens unikke placering midt på Sjælland.

Borgerne er også blevet spurgt om, hvilke forhold der har haft indflydelse på, at de valgte at bosætte sig i Ringsted Kommune.

Relationer til familie og venner indtager en høj placering, med lidt over halvdelen af borgerne, som har afkrydset denne svarmulighed. Dernæst kommer boligens prisniveau, adgang til natur og grønne områder og nærheden til arbejdet - forhold som tillægges betydning af næsten hver anden. Boligen og boligområdets kvalitet, indkøbsmulighederne, sportsmulighederne afkrydses af mellem hver tredje og hver fjerde borger.

Noget færre har afkrydset forholdene for børnefamilierne, kulturtilbud, nærhed til uddannelse, kommunens omdømme, eller at Ringsted anses for at være et interessant sted, som begrundelse for at bo i Ringsted Kommune.

Opsummerende kan det siges, at der ikke er ét enkelt forhold, som har afgørende betydning for at have bosat sig i Ringsted Kommune. Der er snarere er tale om en kombination af flere forhold.

I undersøgelsen har man også spurgt, hvad der skal kendetegne Ringsted i fremtiden? Se svarene herunder:



Kilde: Borgerundersøgelse 2010

01 juni 2010

Sorø: Indvielse af mini-hal til 22 mio. kr. i Stenlille

Det var en mindre skare på omkring 30 personer, der stod for indvielsen af udvidelsen af Stenlille Fritidscenter d. 29/5 2010 og ikke som ved indvielsen af Stenlille Hallen i 1975. Dengang var der halfest med 1.000 deltagere.  Der er tale om en ny opdelelig mini-hal med gode udenomsarealer samt forenings-fitness i kælderen.

Stenlille Fritidscenter /mini-hallen ligger i forbindelse med stadion samt skole og en ny daginstitution. Lokale- og Anlægsfonden har bidraget med 3 af de 22 mio. kr. hallen har kostet.

Fritidscentret i Stenlille består af et 570 kvm. stort område i stueplan, som kan deles i både en stor og lille sal, der giver mulighed for flere arrangementer på samme tid. I terrænet udenfor mellem tilbygningen og den gamle hal er der etableret et udendørs aktivitetsområde.
Læs mere her og se billeder fra hallen og indvielsen:

http://www.motionsfitness.dk/news.aspx

http://www.dinby.dk/soro/sikken-dejlig-dag-det-er-i-dag

24 maj 2010

Slagelse: Ny facilitetsanalyse for idrætten er udarbejdet

Slagelse Kommune har netop fået udarbejdet en facilitetsanalyse af Syddansk Universitet, som præsenteres 25. maj 2010. Undersøgelsen svarer i sin opbygning til den undersøgelse som også Ringsted Kommune fik udarbejdet i begyndelsen 2009.

Undersøgelsen er en samling af tre dele, der tilsammen udgør en samlet facilitetsanalyse, som beskriver og undersøger idrætsfaciliteterne i Slagelse Kommune. Formålet er at kvalificere beslutningsgrundlaget i Slagelse kommune for udbygning, udvikling og organisering af faciliteter, lokaler og rum til idræt og motion.

De tre afsnit er:

1. Kortlægning af de eksisterende faciliteter i kommunen.
2. Analyse af behovene for og ønskerne til idrætsfaciliteter i kommunen.
3. Forslag til den fremtidige udbygning af idrætsfaciliteterne i kommunen.

Rapporten præsenterer en række konkrete forslag til udbygningen af faciliteter i Slagelse bl.a.:

Udearealer ved haller
Bevægelsesstier
By- og streetmiljøer (byens rum / parkour / motionsoaser)
Fleksible haller med opdelelige rum
Multisale og bevægelseshuse
Maritime knudepunkter og søsportscenter i Skælskør
Legepladser der bevæger

Læs rapporten her:


http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Centre/C_isc/FaciliteterSlagelse.ashx

18 maj 2010

Ringsted: Nye udendørs motionsredskaber til Gå i Gang i Ringsted

Solide redskaber i træ har rejst sig foran de store vinduer ved Ringsted Svømmehal. Umiddelbart ligner træstrukturerne en kedelig legeplads, men det er det slet ikke. Redskaberne er populært sagt et lille udendørs fitnesscenter, hvor man kan træne både arme, baller, lår og hofte.

Det er folkene bag Gå-i-gang projektet, der står bag. Formålet med Gå-i-gang er at skabe motionsmuligheder for kronisk syge og motions uvante - det skal de nye redskaber hjælpe til med, når de bliver endeligt indviet den 6. maj.

- Vi ved, at en af de årsager folk oftest nævner som undskyldning for ikke at dyrke motion er manglende tilgængelighed. De her redskaber er i den grad tilgængelige og det håber vi, at folk vil benytte sig af, siger sundhedskonsulent Malene Søbygaard, der er koordinator for Gå-i-gang.

Birthe Kofoed, der er direktør i Sundhed og Livsmod, som har leveret redskaberne, stod for instruktionen i de nye redskaber, og hun var glad for, at der var så mange fremmødte.

- Den allerbedste reklame er, at I bruger redskaberne. Så bliver folk nysgerrige og vil selv prøve, sagde Birthe Kofoed inden gav prøver på, hvordan man kan svinge sig i redskaberne, der alle har dyrenavne som orangutangen og jordegernet.

Alle må bruge redskaberne som et stop på løbe-, eller traveturen og til en familieudflugter. Gå-i-gang projektet vil også lægge nogle af deres aktiviteter på den nye plads.

Gå I Gang er et samarbejde mellem Gigtforeningen, Kræftens bekæmpelse, Diabetesforeningen og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Samarbejdets focus er at skabe gode muligheder for, at fysisk inaktive - og særligt kronikere der er fysisk inaktive kan komme til at dyrke idræt sammen med ligestillede. Projektet støttes af Trygfonden.

Læs mere her:

http://www.gaaigang.dk/

http://www.ringsted.dk/Borger/Sundhed/TilbudTilBorgere/GaaIGangStedet.aspx

http://www.ringsted.dk/Borger/Sundhed/TilbudTilBorgere/GaaIGangProjektet.aspx

Sorø: Uenighed om DGI-arrangementet Den Vestsjællandske kommune-dyst

DGI Vestsjælland har kontaktet de vestsjællandske kommuner med henblik på deltagelse i Den vestsjællandske kommunedyst 2010, som er en motionsevent som er planlagt til at løbe af stablen i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner på samme tidspunkt d. 26/9 2010.

Visionen er at skabe en motionsevent, som sætter Vestsjælland på kortet og at bringe motion, glæde, oplevelser og fællesskab ud til borgerne i de seks Vestsjællandske kommuner. For kommunerne gælder det om at få flest mulige borgere til at tilbagelægge så mange kilometer som muligt enten ved løb, cykling, skateboard, rulleskøjtning eller lignende.

Hver kommune skal bidrage med 20 kr. pr deltager til dækning af tidtagningschip og sceneudgifter.

Hertil kommer en deltagerbetaling på 65 kr. pr. person.

Sorø Sportsråd er utilfreds med, at Sorøs lokale idrætsforeninger ikke er inddraget i planlægningen og der påpeges utilfredshed med, at Sorø Kommune gerne vil give 30.000 kr. til eventen, mens det lokale idrætsliv efter Sportsrådets mening får alt for få midler.

De 30.000 kr. er bevilget af kommunens direktion fra en særlig sundhedspulje, og tiltaget er derfor ikke behandlet politisk.

DGI har kalkuleret med at 5% af kommunens borgere skal deltage.

Man kan læse DGI´s eventoplæg her

06 maj 2010

Slagelse: Teen move - nyt breddeidrætsprojekt sat igang

Onsdag den 28. april 2010 sparkede Kultur og Fritid det første af fire idrætsprojekter i gang i forbindelse med udnævnelsen som Breddeidrætskommune.
Der var fart over feltet og koncentrationen lyste ud af eleverne på Nymarkskolen, da sløret for det nye idrætsprojekt blev løftet. Efter sommerferien skal eleverne i 7. klasse på Nymarkskolen, Antvorskov skole og Tårnborg skole deltage i et nyt projekt, hvor de får fire timers ekstra idræt om ugen.

Fra Udvidet idræt til Teen Move

Til kick off arrangementet i Nymarkshallen blev eleverne indviet i det nye projekt, hvor viceborgmester Niels O. Pedersen bød eleverne velkommen og chef for Kultur og Fritid, Susanne Docherty, fortalte om, hvad der venter eleverne i fremtiden. Samtidig blev vinderen af en navnekonkurrence kåret. I de sidste par uger har eleverne, som skal deltage i projektet, været i tænkeboks for at finde et smart og klingende navn til det nye projekt, som havde arbejdstitlen Udvidet idræt. Valget faldt på navnet Teen Move, som Petrice fra 6.b på Tårnborg skole havde foreslået.

Eleverne, som deltager i projektet, vil komme til at opleve anderledes idrætsformer og få helt nye udfordringer. De vil nemlig komme til at prøve at:

Holde balancen på inliners

Udfordre atletikstadionet

Udforske det fede parkour

Blive vild med forskellige danse

Afprøve forskellige lege

Få sved på panden i adventure racing

Køre vilde ture på mountainbike

Lege sneboldkamp når vejret er til det!

Efter de to taler fik eleverne sved på panden, da de gik i gang med at spille volleyball. Så aktiviteten var stor, da det nye projekt blev skudt i gang.

28 april 2010

Slagelse: Mere idræt på Slagelse-skoler

Breddeidrætskommunen Slagelse sætter gang i projekt, der motivere og engagere skoleelever ekstra godt. Nymarkskolen, Antvorskov og Tårnborg skole ved Korsør er med.
I løbet af en 2-årige projektperiode vil Slagelse Kommune fokusere på fire konkrete projekter. De fire projekter skal sammen være med til at udvikle Slagelse til en sundere kommune med idræt til alle.

Det første projekt, som Slagelse søsætter, er " Udvidet idræt". Det er et 2-årigt projekt, som bliver gennemført på Nymarkskolen, Antvorskov skole og Tårnborg skole. Her skal de elever, som går i 7. klasse efter sommerferien, nemlig fremover have 6 timers idræt om ugen i stedet for de nuværende to timer om ugen.

Projektet skal være med til:

-at engagere de ældste elever i idrætsundervisningen.

-at motivere eleverne til at motionere efter projektet er slut.

-at give viden om projektets effekt på elevernes fysik, trivsel og faglige niveau.

15 april 2010

Sorø: 50.000 kr. fra Rådighedsbeløbet uddelt

Der var ved Sorø Kommunes ansøgningsfrists udløb den 15. marts 2010 indkommet ansøgninger fra 21 foreninger på i alt ca. kr. 310.000 om støtte til indkøb af materiel og rekvisitter med videre fra Rådighedsbeløbet.
Der er budget 2010 afsat kr. 203.986 til formålet.

Kultur og Fritidsudvalget bevilger følgende:

Stenlille Idrætsforening, kr. 5.000 til fitnessmåtte til gymnastik.
Sorø Cano og Kajak Club, kr. 5.000 til opstart af familiekajakskole.
Sorø Roklub, kr. 10.000 i tilskud til indkøb af 1 singlesculler og 1 stk. double sculler.
Dianalund/Tersløse Håndbold, kr. 5.000 til indkøb af bløde mini-håndbolde.
Stenlille Spejderne Laurentius, kr. 3.000 til indkøb af GPS-udstyr
Dansk-Afgahnsk Forening, kr. 2.000 til indkøb af idrætstøj og udstyr.
Stenlille-Nyrup Idrætsforening, kr. 5.000 i tilskud til kuglefang og materialer til opbygning af skydebane.
Sorø BMX, kr. 15.000 i tilskud til topbelægning af bane.

08 april 2010

Sorø: Sorø Sportsråd foreslår elitepulje på 50.000 kr.

Sorø Sportsråd nævner i den såkaldte Planlægningsrapport over idrættens ønsker, at der i 2011 bør afsættes 50.000 kr. til støtte til eliteidræt og talentpleje omkring de foreninger i kommunen, der markerer sig på nationalt seniorniveau som udøvere eller arrangører.

Sorø kommune har ikke tidligere haft en ordning, der kunne støtte kommunens talenter og eliteidrætsudøvere, men har dog tidligere fra Rådighedsbeløbet tildelt støtte til f.eks. afvikling Nordiske mesteskaber i BMX.

Vi har her set lidt på elitestøtteordningerne og puljestørrelserne i andre kommuner:

Slagelse

Kultur- og Fritidsudvalget i Slagelse har besluttet at støtte eliteidrætten i kommunen via en ny sportsmarkedsføringspulje. Kommunen skriver i en pressemeddelelse:


"Puljen til markedsføring er afsat med det formål, at Slagelse Kommune kan indgå markedsføringsaftaler med sportsvirksomheder. Aftalerne skal bruges til at markedsføre Slagelse Kommune bedst muligt og så synligt som muligt.

Markedsføringspuljen kan søges af sportsvirksomheder, der driver idræt på eliteniveau.

Tildelte midler fra markedsføringspuljen er altså ikke et tilskud. Der er reelt tale om en sponsoraftale og det vil fremgå af aftalen hvordan den enkelte bidragsmodtager skal synliggøre og markedsføre Slagelse Kommune. Det kan fx være ved logo på spilledragter, som kan være et af de krav kommunen stiller i de kommende markedsføringsaftaler.

Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet at fordele en del af årets markedsføringsmidler sådan:

FC Vestsjælland - 700.000 kr.

TEAM Skælskør-Slagelse - 700.000 kr.

Golf TEAM Storebælt - 100.000 kr.

Slagelse FH elite har allerede fået 225.000 kr. i 2010 og tildeles ikke flere penge.

Sports Team Slagelse uddeler årligt midler til eliteidrætten i Salgelse. her er samlet nogle af de senere års uddelinger:

Støttemodtagere 2009 (førstehalvår)


Klub/Forening Beløb Bevilget som

Slagelse Svømmeklub 120.000 kr. trænerstøtte

Golfteam Storebælt 100.000 kr. trænerstøtte - eliteprojekt.

Team Skælskør-Slagelse 150.000 kr. eliteungdomsprojekt.

Slagelse Taekwondo Klub 40.000 kr. elitesatsning DM & NM.


Støttemodtagere 2008 (andet halvår)


Klub/Forening Beløb Bevilget som

Golfteam Storebælt 75.000 kr. til fortsat trænerstøtte omkring eliteprojekt.

Slagelse FH 47.000 kr. til ansættelse af elitetræner for ungdom.

AK Atlas 55.000 kr. til forsat ansættelse af 2 polske elitetrænere.

Midtsjællands Sports Mortorklub 30.000 kr. til træning talentungdomshold.


Team Vestsjælland, Skælskør-Slagelse 80.000 kr. til fortsættelse af eliteungdomsprojekt.


Støttemodtagere 2008 (første halvår)


Klub/Forening Beløb Bevilget som

Golfteam Storebælt 75.000 kr. til trænerstøtte omkring eliteprojekt.

Team Vestsjælland, Skælskør-Slagelse 150.000 kr. til eliteungdomsprojekt.

Slagelse Svømmeklub 120.000 kr. til trænerstøtte (Ungarnsk træner).

Slagelse In Line Klub 90.000 kr. til målrettet trænerstøtte samt 2 x 30.000 kr. i elitestøtte til Sara Bak og Lasse Simoni.

Slagelse Taekwondoklub 30.000 kr. til elitesatning DM og NM.


Støttemodtagere 2007 september


Klub/Forening Beløb Bevilget som

Korsør Atletik og Motion kr 5.000 kandidatstøtte, jeppe Kristiansen

Slagelse Badmintonklub kr 25.000 Kandidatstøtte, Niclas Ravn

Korsør Atletik og Motion kr. 5.000 kandidatstøtte, Morten laugesen

Slagelse Forenede Håndboldklubber Kr. 30.000 kandidatstøtte , Mick Schubert

Sørbymagle Hockeyklub og Slagelse Hockeyklub kr. 54.500 Trænerstøtte, herrehold

Team Vestsjælland Kr. 60.000 Elitestøtte

Slagelse Gymnastikforening Kr. 150.000 elitestøtte


Støttemodtagere 2007


Klub/Forening Beløb Bevilget som

Slagelse Svømmeklub kr 120.000 Trænerstøtte

Slagelse Badmintonklub kr 25.000 Kandidatstøtte, Niclas Ravn

Slagelse In-line kr 75.000 Trænerstøtte

Slagelse In-line kr 15.000 Kandidatstøtte Nikolai Kjeldsen

Slagelse In-line kr 15.000 Kandidatstøtte Magnus Asping

Slagelse In-line kr 60.000 Elitestøtte Sara Bak

Slagelse In-line kr 15.000 Elitestøtte Martin Gudtmann

Team Vestsjælland kr 150.000 Trænerstøtte


Støttemodtagere 2006


Klub/Forening Beløb Bevilget som

Team Vestsjælland Kr. 60.000 Kandidatstøtte træneransættelse

Slagelse Svømmeklub Kr. 120.000 Træneransættelse, Elite- og kandidatniveau

AK Atlas Kr. 24.300 Kandidatstøtte Casper Andersen

AK Atlas Kr. 40.000 Træneransættelse Eliteniveau

Slagelse Hockeyklub Kr. 10.000 Elitestøtte Deltagelse i Europa Cup

Slagelse Hockeyklub Kr. 50.000 Træneransættelse Eliteniveau

Slagelse In-Line Klub Kr. 12.000 Kandidatstøtte Heidi Nielsen

Slagelse In-Line Klub Kr. 12.000 Kandidatstøtte Martin Gudtmann

Slagelse In-Line Klub Kr. 12.000 Kandidatstøtte Magnus Asping

Slagelse In-Line Klub Kr. 50.000 Elitestøtte Sara Bak

Slagelse In-Line Klub Kr. 50.000 Trænerstøtte Elite- og kandidatniveau

SB&I Kr. 25.000 Kandidatstøtte Lasse Holm

SB&I Kr. 25.000 Kandidatstøtte Christian Uth

SB&I Kr. 25.000 Kandidatstøtte Casper Johansen

Slagelse Gymnastikforening Kr. 150.000 Elitestøtte, Opbygning af kraftcenter

Slagelse Cyckle Ring Kr. 25.000 Elitestøtte Jan Almblad

Slagelse Bokseklub Kr. 15.000 Kandidatstøtte Bo Hansen

Slagelse Bokseklub Kr. 10.000 Kandidatstøtte Emil Stengade

Slagelse Badmintonklub Kr. 25.000 Kandidatstøtte Niclas Ravn

Næstved
 
Næstved Kommune har bidraget med en halv mio. kroner hvert år til Team Næstved.

Team Næstveds samlede midler kommer fra erhvervssponsorer på den ene side og kommunale skattekroner på den anden. For hver sponsorkrone spytter kommunen selv en krone i pengekassen op til en maksimumgrænse på 500.000 kroner.

Høje Taastrup

Byrådet har afsat midler i en eliteidrætspulje. Midlerne er fordelt på følgende områder:


Engagement (200.000)

Uddannelse af trænere/ledere

Organisation/miljø

Fysisk træning

Den nye bestyrelse for eliteidrætten vil som en af de første opgaver fastlægge vilkår og kriterier for at opnår støtte fra eliteidrætspuljen. Så snart bestyrelsen har fastlagt disse, vil de blive skrevet ind på hjemmesiden.


Deltagelse i nationale mesterskaber for hold (100.000)

Talentudvikling (100.000)

Roskilde

Elite Sport Roskildes aftale med Roskilde Kommune er i øjeblikket, at de årligt modtager støtte til sekretariatshjælp, samt får fordoblet det beløb de selv skaffer i medlemsindtægter. Samlet kan dette maksimalt blive 500.000 kr. Af dette beløb skal omkring 100.000 kr. årligt bruges til sekretariatshjælp og resten til støtte af Roskilde Kommunes idrætstalenter.

Ringsted: 5.181.690 kr. til idræt og fritid i 2010

Budgettet for Ringsted Kommune indenfor idræt og fritid  i 2010 er:

Byordning 2.000.000,00
Lokaletilskud 1.800.000,00
Vedligehold af grønne anlæg 200.000,00
Sommersjov 50.000,00
Børnekræmmermarked 20.000,00
Nye initiativer/projekter 100.000,00
Fastlagte udgifter/brugermøde 80.000,00
Harpiksrengøring/rengøring på kasernen 50.000,00
Aktiv i Din Fritid 100.000,00
Foreningsdag 100.000,00
Tilskud til igangværende projekter -
Tilskud til tolkebistand 12.000,00
Tilskud til handicapkørsel 20.000,00
Opkridtning af private idrætsanlæg 35.000,00
Vedligeholdelse af private idrætsanlæg 100.000,00
Vedligeholdelse af skaterbanen 30.000,00
Opdatering af udstyr og rekvisitter 150.000,00
Lederuddannelse - foreningsledere 100.000,00
Breddeidrætsprojekter 224.690,00
Diverse udgifter 10.000,00

Budget i alt: 5.181.690,00

Indbyggertallet i Ringsted er 32.584 personer.
Indbyggertallet i Sorø er 29.522 personer.

Udvalgte budgettal for Sorø (2010)

A) Byordningen: 1.216.000 kr.
B) Lokaletilskud: 781.037  kr.
C) Rådighedsbeløbet: 203.986 kr.
D) Kurser til ledere og instruktører: 25.500  kr.
E) Særligt foreningstilskud: 22.690 kr.
F) Andre ferieaktiviteter: 11.345 kr.
G) Sommerferieaktiviteter: 85.086 kr.
H) Start- og udviklingspuljen: 51.062 kr.

Vedligeholdelse af udendørs idrætsarealer (ejendomscentret 505.070 kr. )



Udvalgte budgettal for Ringsted (2010):

A) Byordning: 2.000.000 kr.
B) Lokaletilskud: 1.800.000 kr.
C) Opdatering af udstyr og rekvisitter 150.000 kr.
D) Lederuddannelse foreningsledere 100.000 kr.
E) + F) Aktiv i Din Fritid 100.000 kr.
G) Sommersjov 50.000 kr.
H) Nye initiativer/projekter 100.000 kr.
I) Breddeidrætsprojekter 224.690 kr.

07 april 2010

Sorøs tilskud til biblioteker, kultur, sport og fritid langt under landsgennemsnittet

Indenrigs- og Sundhedsministeriets nøgletal for 2010 er nu offentliggjort på www.noegletal.dk


I Slagelse Kommune har man netop analyseret kommunens udgifter til bibliotekter, kultur, sport og fritid og sammenlignet med kommunerne Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Sorø, Næstved og Vordingborg. Desuden er der beregnet gennemsnit for Region Sjælland og hele landet.

Se tallene på side 5 her:

http://www.slagelse.dk/NR/rdonlyres/99C6673A-F3B3-4CAC-B374-474BFA887D4E/33773/Bilagpkt111StrategioplægKulturogFritid.pdf

Kigger man på tallene set med Sorø Kommunes øjne, viser der sig følgende billede:

1) Sorø yder det laveste tilskud til biblioteksvæsen pr. indbygger sammenlignet med Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Næstved og Vordingborg. På landsplan er Sorø placeret som 8. dårligste kommune målt på udgifter til biblioteker pr. indbygger.

2) Sorø yder det laveste tilskud til kultur pr. indbygger sammenlignet med Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Næstved og Vordingborg. Kommunen yder det 10. laveste tilskud i hele landet, og ligger markant under landsgennemsnittet og gennemsnittet i Region Sjælland.

3) Sorø yder det laveste tilskud til sport og fritid pr. indbygger sammenlignet med Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Næstved og Vordingborg. Kommunen yder det 4. laveste tilskud i hele landet og ligger markant under landsgennemsnittet og gennemsnittet i Region Sjælland.

Kilde: http://www.noegletal.dk/

06 april 2010

Facilitetsundersøgelser i Slagelse, Ringsted og Næstved kommuner danner grundlag for kommunernes investeringer i nye idrætsanlæg

En række kommuner har i de senere år udarbejdet facilitetsundersøgelser med hjælp fra Syddansk Universitet.
Kommunerne anvender bl.a. disse undersøgelser til at lægge grundlaget for en veldokumenteret planproces i fremtiden.

Rapporten til Næstved Kommune er f.eks. opbygget således:

• en analyse af behovene for og ønskerne til kultur – og idrætsfaciliteter

• en kortlægning og analyse af de eksisterende faciliteter

• en udarbejdelse af et idékatalog, som rummer overordnede principper og visioner for den fremtidige udbygning og udvikling af idræts- og kulturfaciliteter

Herunder er samlet materiale om undersøgelserne udarbejdet for Ringsted, Slagelse og Næstved kommuner af Syddansk Universitet.

Ringsted (udarbejdet i 2009)

Rapporten kan læses her:

http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Centre/C_isc/RingstedFacilitetsundersogelseDel3.ashx

http://www.idan.dk/vidensbank/forskningoganalyser/stamkort.aspx?publikationID=13efb0ca-280c-44e3-a9d0-9c0600e04b8d&/Vidensbank/Forskningoganalyser.aspx?currentstart=15&ResultPrPage=5&Kortvisning=False&emneID=5709eafe-a138-4d7e-9ac1-d7446a154d31

http://www.idan.dk/vidensbank/forskningoganalyser/stamkort.aspx?publikationID=df81f755-770f-4835-88a7-9c0600db2e80&/Vidensbank/Forskningoganalyser.aspx?currentstart=15&ResultPrPage=5&Kortvisning=False&emneID=5709eafe-a138-4d7e-9ac1-d7446a154d31

Slagelse

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Slagelse Kommune:

Undersøgelsen skal være med til at kvalificere beslutningsgrundlaget i Slagelse kommune i forhold til en fremtidig udvikling af faciliteter, anlæg og rum til idræt og motion i overensstemmelse med borgernes behov og kommunens idrætspolitiske mål. Undersøgelsen omfatter tre dele: En kortlægning af de eksisterende faciliteter i kommunen, en analyse af behovene for og ønskerne til idrætsfaciliteter i kommunen og en udarbejdelse af forslag til principper for den fremtidige udbygning af idrætsfaciliteter i Slagelse kommune. De to første delanalyser danner grundlaget for den tredje del, der skal munde ud i konkrete forslag, idéer og anbefalinger til en udbygningsplan for idrætsfaciliteterne i Slagelse kommune. Undersøgelsen vil senere blive suppleret af en større spørgeskemaundersøgelse af børns og voksnes idrætsmønster i Slagelse kommune. Undersøgelsen indgår i et Ph.d. projekt, som Lokale- og Anlægsfonden støtter økonomisk.

Projektets varighed: september 2008 - maj 2009

Finansieret af: Slagelse Kommune, Lokale- og Anlægsfonden

Forsker på projektet: Jens Høyer-Kruse

Budget for undersøgelserne i Slagelse:

http://www.slagelse.dk/NR/rdonlyres/5D1B357B-E287-4CE6-9E3A-ADC9A1E4AB2D/9277/Bilagpkt154Budgetforunders%C3%B8gelse1.pdf

Se rapporten her!

Næstved (udarbejdet i 2009)

Undersøgelse af børn og voksnes kultur- og idrætsaktivitet samt brug og vurdering af faciliteter og anlæg til kultur og idræt i Næstved Kommune

Formålet med undersøgelsen er at kvalificere beslutningsgrundlaget i Næstved Kommune for en udvikling af faciliteter, anlæg og rum til kultur, idræt og motion i overensstemmelse med fremtidige behov og kommunens kultur- og idrætspolitiske mål.

Undersøgelsen skal indgå i analyse, som Center for Idræt og Arkitektur gennemfører for Næstved Kommune. Analyse omfatter dels en kortlægning af de eksisterende faciliteter i kommunen, dels en udarbejdelse af principper for den fremtidige udbygning af idrætsfaciliteterne i Næstved Kommune.

Undersøgelsen skal belyse det aktuelle og fremtidige behov for faciliteter, anlæg og rum til kultur, idræt og motion i Næstved Kommune – såvel generelt som for specifikke grupper (børn, unge, voksne og ældre; mænd og kvinder; handicappede; særlige grupper mv.).

Undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse af såvel børns som voksnes kultur-, fritids- og idrætsvaner, den aktuelle benyttelse af kultur- og idrætsfaciliteterne (og udendørs rum) samt deres vurdering af og ønsker til faciliteter og rum.

Projektets varighed: januar - maj 2009.

Finansiering: Næstved Kommune

Forskere på projektet: Mette Toftager, Jens Høyer-Kruse, Bjarne Ibsen


Se rapporten her:

 http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Centre/C_isc/NaestvedFaciliteter.ashx

Sorø:

Sorø Sportsråd som er paraplyorganisation for en række idrætsforeninger i Sorø har selv udarbejdet en såkaldt Planlægningsrapport om idrættens ønsker i kommunen.

Der er ikke udarbejdet en kortlægning og analyse af de eksisterende faciliteter i kommunen.

Rapporten som Sportsrådet har udarbejdet kan læses her:

http://www.sportsraadet.dk/plan.htm

Tre idrætsforeninger med over 1000 medlemmer er dog ikke medlem af Sorø Sportsråd.

Lokale- og anlægsfondens facilitetsdatabase viser følgende om antallet af idrætsfaciliteter i Sorø:

http://web.loa-fonden.dk/facilitet/web.nsf/VisFacilitet?ReadForm&233=OPA&600=OPA

Sorø Kommunes tilskud til kultur pr. indbygger er langt under landsgennemsnittet i 2010

Indenrigsministeriet har analyset hvor mange penge landets 98 kommuner bruger på kultur pr. indbygger.
Alle landets 98 kommuner er undersøgt, og resultatet viser følgende:

Udgifter til kultur pr. indb. 2010

Sorø: 280 kr.
Slagelse: 461 kr.
Ringsted: 526 kr.

Gennemsnit - Region Sjælland 456 kr.
Gennemsnit - Hele landet 553 kr. i 2010 og 540 kr. i 2009.

Sorø Kommune er i 2010 placeret som nr. 88 ud af landets 98 kommuner målt på tilskud til kultur pr. indbygger.

Kilde: http://www.noegletal.dk/

Ved en sammenligning med kommunerne Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Slagelse, Næstved ogVordingborg yder Sorø kommune i øvrigt det laveste tilskud pr. indbygger på samtlige af de følgende 3 områder:


- Kultur

- Biblioteker

- Idræt og fritid

På de 3 nævnte områder ligger kommunen markant under gennemsnittet i Region Sjælland og landsgennemsnittet.

Tallene for Sorø er som følger for 2010 :

Tilskud til kultur pr. indbygger: 280 kr. (landsgennemsnit 553 kr.)
Tilskud til biblioteker pr. indbygger: 338 kr. (landsgennemsnit 477 kr.)
Tilskud til idræt og fritid pr. indbygger: 813 kr. (landsgennemsnit 1367 kr)

Sorø Kommune yder landets 4. laveste tilskud til idræt i 2010

De kommunale nøgletal fra Indenrigsministeriet for 2010 er nu offentliggjort.

I 2009 lå Sorø Kommune placeret som den kommune i landet, der ydede det 6. laveste tilskud til idræt pr. indbygger.

I 2010 er Sorø kommune røget yderligere 2 pladser ned og er nu landets 4. dårligste kommune. Kun Odder, Langeland og Samsø ligger lavere placeret, når det gælder tilskud til idræt og fritid.

Sorø Kommune yder i 2010 813 kr. i tilskud til idræt pr. indbygger, hvor landsgennemsnittet ligger på 1367 kr.

Udvalgte kommuners tilskud:

Slagelse: 1335 kr.
Ringsted: 1151 kr.
Næstved: 900 kr.

Gennemsnit - Region Sjælland

2008: 1.190 kr.
2009: 1.191 kr.
2010: 1.221  kr.


Gennemsnit - Hele landet

2008: 1.342
2009: 1.337
2010: 1.367

Sorø:

2008: 854
2009: 811
2010: 813

Kilde: Indenrigministeriet, http://www.noegletal.dk/

Prøver man at indregne en eventuel mulig kommende stigning i tilskuddene til idrætten i Sorø kan følgende opstilles:

En forbedring af medlemstilskud og en talentudviklingspulje på f.eks. samlet 350.000 kr. i 2011 vil betyde at Sorø Kommunes tilskud til idræt pr. indbygger vil stige fra 813 kr. pr. indbygger til 824 kr. pr. indbygger med et uændret befolkningstal.

I 2010 yder den 5. laveste kommune i landet (Lejre) 829 kr. i tilskud pr. indbygger.

Selv med en stigning på f.eks. 350.000 kr. til næste år vil Sorø kommune altså fastholde sin placering på landsplan på idrætsområdet helt nede i den absolutte bund.

Ved en stigning på ca. 500.000 kr. i tilskuddene i 2011 vil Sorø Kommune kunne nå samme niveau som Lejre Kommune, der i 2010 ligger rangeret som landets 5. dårligste kommune med støtte til sport og fritid.

Ringsted: Foreningsdag for foreningsledere afholdes

Ringsted Kommune afholder d. 17/4 en særlig foreningsdag. Foreningsdagen giver foreningerne lejlighed til at mødes for at drøfte, hvilke muligheder og udfordringer de ser i de kommende år.
Herudover giver dagen mulighed for at Folkeoplysningsrådet, Kultur– og Trivselsudvalget og foreningerne mødes og kan drøfte, hvad der rører sig på foreningsområdet i Ringsted Kommune.

Kultur– og Trivselsudvalget er vært for dagen og håber at rigtig mange foreninger vil være repræsenteret ved foreningernes dag.

Programmet omfatter bl.a.:

Oplæg til eftermiddagens workshops om fremtidens fritids– og kulturbrugere v. fremtidsforsker Anne-Marie Dahl.

Efterfølgende workshops:


Workshop 1: Hvordan får vi vækst?

(Oplæg ved Kim Buchwald) - Læs om Kim Buchwalds Kidsvolley tiltag i Slagelse her.



• Hvordan - via fastholdelse eller rekruttering?

• Den gode forening der prioriterer og fastholder målsætning - arbejder efter dem?

• Vil vi have flere medlemmer? - og hvorfor??

• Hvorfor vil vi have en forening?

• Hvad skal foreningen give os som medlemmer/bestyrelse?

• Samarbejde foreningerne imellem og med virksomhedernes idræts– og kulturforeninger?



Workshop 2: Den gode foreningsledelse!

(Oplæg ved Leif Mikkelsen)

• Hvilke udfordringer har vi?

• Hvad vil vi fremme?

• Uddannelse?

• Involvering af brugeren og familien?

• Hvad er foreningens succeskriterier?

• Foreningskvalitet, hvad er det?

• Hvilke krav møder vi fra medlemmer, kommune og andre?



Workshop 3: Det sociale ansvar!

(Oplæg ved Erik Hauman)

• Hvordan motiverer vi til det?

• Hvad forstår vi ved socialt ansvar?

• Differentieret tilskud?

• Uddanne interesserede medlemmer til at være personlige guides?

• Kan vi gøre foreningsarbejdet identitetsgivende?


Afslutning med politisk paneldrøftelse med Kultur– og Trivselsudvalgets medlemmer i panelet.

Foreningsdagen er gratis for foreningerne i Ringsted.
 
Programmet for dagen kan ses her:
 

http://www.ringsted.dk/OmKommunen/Nyheder/2010/JanuarKvartal2010/~/media/4F2FED1CBBF24491A1E055DE3164658A.ashx

30 marts 2010

Sorø: Seks fodboldklubber laver netværk

De seks fodboldklubber i Sorø kommune; Lynge Broby IF, Team AS, Stenlille IF, Dianalund IF, Ruds Vedby IF og Fodboldklubben Sorø Freja har etableret et nyt lokalt netværkssamarbejde; FODBOLDNETVÆRK SORØ.

De seks fodboldklubber har i mange år hver for sig arbejdet for at fremme fodboldspillet i Sorø kommune og der er efter kommunalreformen nu efterhånden så mange indlysende fælles områder der kan samarbejdes om, at et egentligt samarbejde nu er blevet en realitet.

FODBOLDNETVÆRK SORØ vil fast mødes minimum 4 gange om året med de respektive klubbers fodboldformænd som repræsentanter, og herudover vil det allerede nedsatte Banebrugerråd,hvor alle seks klubber i forvejen deltager, blive lagt ind i det nye regi, så de seks lokale fodboldklubber nu i langt højere grad end tidligere vil samarbejde om bl.a. optimering af de fysiske vilkår for soransk fodbold.

Blandt samarbejdspunkterne nævner klubberne bl.a. områder som stævneafholdelse, koordinering af aktiviteter, træner- og lederudviklingskurser, fællesarrangementer samt træningsturneringer.

Det nye netværk af fodboldklubber drøfter nu de fysiske rammerne for fodbolden i Sorø med kommunen uden om Sorø Sportsråd. Sorø Freja har samtidig meldt sig ud af Sorø Sportsråd i efteråret 2009.

Blandt emnerne der skal drøftes kommunen i april måned 2010 er den fremtidige anvendelse af arealet Grønningen i Sorø. 

Arealet Grønningen ved Ringstedvej i Sorø fungerer i dag som et kombineret idræts- og rekreativt bynært naturområde. Grønningen blev indviet i 1995, og den nuværende disponering af Grønningen tager udgangspunkt i et projekt udarbejdet af Sorø Sportsråd og Sorø Kommune. Projektet blev i sin tid støttet økonomisk med midler fra Lokale- og Anlægsfonden, og det blev ligeledes aftalt, at Sorø Sportsråd fremefter skulle have overdraget råde- og dispositionsretten over Grønningen i en ikke nærmere aftalt tidsperiode.


I foråret 2008 gennemførte Kultur- og Fritidsudvalget et dialogmøde med brugerne af de udendørs idrætsanlæg ved Sorø Hallen og med brugerne af Grønningen samt Sorø Sportsråd.
Initiativet til dialogmødet skal ses i sammenhæng med, at der med opførelsen af den nye idrætshal (hal 3) ved Sorø Hallerne samt planerne om en eventuel placering af en kommende kommunal svømmehal ved Sorø Hallerne er behov for en ny samlet og sammenhængende plan for disponeringen af de udendørs arealer ved Sorø Hallen og Grønningen.

I forlængelse af dialogmødet i foråret 2008 er brugerne af Grønningen blevet bedt om at fremsende deres bemærkninger til sagen, herunder deres ønsker og behov i forhold til den fremtidige disponering af arealerne ved Grønningen.  Dette område benyttes bl.a. Sorø Disc Golf, Bueskytte klubben, Spejdere, Randver (heste) samt hundetræning.

Sorø Freja er interesseret i at udvide antallet af fodboldbaner i området. Klubben anfører bl.a.:

"De seneste 20 år er der løbende forsvundet fodboldarealer ved Ringstedvej, da der løbende er bygget haller, tennisbaner og boliger. Senest med tilføjelsen af en hal 3 samt ældreboligbyggeri ved Fægangen. Som en konsekvens heraf er Fodboldklubben Sorø Frejas fortsatte udvikling med hensyn til antal spillere, hold, sportsligt niveau og muligheden for et alsidigt tilbud, blevet gradvist forringet, og har i dag nået et niveau så vi fra klubbens side må reagere.

Foreningens udfoldelsesmuligheder er blevet begrænset, og vi har modtaget klager og utilfredshed fra naboer og øvrige interessenter på arealerne. Det er naturligvis ikke tilfredssti llende for nogle af parterne. Sorø Freja ønsker derfor, at Sorø kommune prioriterer at Grønningen udnyttes til sportsaktiviteter med indlysende behov og i øvrigt gerne aktiviteter med sundhedsmæssige gevinster i henhold til Sorø kommunes egen sundhedspolitik. Vi anbefaler naturligvis en udvidelse af fodboldarealerne på Grønningen da dette areal allerede for år tilbage blev udlagt til fodboldfælled, men mere eller mindre tilfældigt blev udstykket til andre aktiviteter.

Vi ønsker, at Sorø kommune holder fast i den oprindelige intention om at arealet skal udnyttes til boldbaner, og at der etableres boldfælled og fodboldbaner på arealet ved Grønningen. Behovet er udtalt især efter at byggerierne skyder op omkring foreningens tidligere ”kerneområde”. Sorø Freja ser kun én mulighed for – økonomisk og funktionelt - at etablere et sammenhængende fodboldanlæg, hvor der skabes et nyt kerneområde med mulighed for socialt liv og sportslige ambitioner, og det er ved at inddrage et yderligere areal af området Grønningen i sammenhæng med eksisterende baner."

Læs mere her:

http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=soroe07&ID=7800

http://polweb.nethotel.dk/Produkt/PolWeb/Sog/ShowFile.asp?p=soroe07&ID=7798

Alle brugere af Grønningen er inviteret til et nyt dialogmøde med kommunen d. 13. april om den fremtidige anvendelse.

29 marts 2010

Sorø: Nu må Sorø kommune tilgodese sporten

Her er samlet en analyse af idrættens vilkår i Sorø kommune.
Sorø kommunes prioriteringer af idrætten kan bl.a. ses gennem Sorø ordningens medlems- og lokaletilskud.

1) Medlemstilskud

En analyse af forskellige kommuners idrætstilskud viser, at der i 2010 ydes disse tilskud til foreningerne:

Slagelse Kommunes tilskud pr. medlem

0-18 år 375 kr. pr. person
19-24 år 250 kr. pr. person
65 år og derover 150 kr. pr. person

Ringsted Kommunes tilskud pr. medlem

0-25 årige: 250 kr. pr. medlem

Sorø Kommunes tilskud (2009):

0-25 årige: 181 kr. pr. medlem. (beregnes årligt ud fra antallet af ansøgere) samt et fast foreningstilskud på 2.000 kr. Der er til 2010 ikke afsat ekstra midler til medlems- og foreningstilskud.

2) Lokaletilskud til idrætsforeninger i ikke offentlige lokaler:

Herunder kan man se hvilke tilskud udvalgte kommuner har valgt at godtgøre indenfor lokaletilskudsområdet i 2009:

Slagelse Kommune: 90%
Næstved Kommune: 85%
Roskilde Kommune: 85%
Køge Kommune: 75%
Odsherred Kommune: 75%
Ringsted Kommune: 75%
Sorø Kommune: 65%
Kalundborg Kommune: 65%

Slagelse Kommune udbetaler 3.829.000 kr. i samlet lokaletilskud.
Ringsted Kommune udbetaler 2.183.860 kr. i samlet lokaletilskud.
Sorø Kommune udbetaler 753.170 kr. i samlet lokaletilskud.

3) Elitestøtte og talentudvikling

I Sorø yder kommunen idag ingen ingen støtte til idrætstalenter og eliteidræt som f.eks. i Slagelse, Køge, Næstved og Vordingborg og et hav af kommuner i hele landet.

Kommunen har en række talenter på allerhøjeste niveau, som gør sig gældende nationalt og internationalt. De unge talenter og deres foreninger må klare sig selv i en kommune med et begrænset erhvervsliv og dermed tilhørende sponsormuligheder.

Man kan læse om nogen af elitepuljerne i andre kommuner i Region Sjælland her:

http://www.teamnaestved.dk/

http://www.sportsteamslagelse.dk/

http://www.koegenemforening.dk/FrontEnd.aspx?id=1248

http://www.elitesport-roskilde.dk/

Til Sorø kommunes budget for 2009 blev et forslag om at afsætte 100.000 kr. som opstart af en elite- og talentpulje stemt ned med stemmerne 13 – 12 i byrådet. 13 byrådsmedlemmer var i mod (Soc. og SF) mens de øvrige partier stemte for.

Mens der i Sorø Kommune i den grad er smølet med at etablere en ordning med tilskud til eliteidrætten og talentudviklingen er en lang række af kommunens allerbedste idrætsudøvere på topplan i mellemtiden enten stoppet eller er blevet “fisket” af klubber i andre kommuner, som gerne ville støtte dem.

Sorø er dermed gået glip af en lang række gode rollemodeller indenfor idrætten.

4) Sorø Kommunes Kultur- og fritidspolitik 2008-2011

En væsentligt problem for idrætten i Sorø er den manglende sammenhæng mellem byrådets vedtagne Kultur- og fritidspolitik, og en konstateret efterfølgende manglende fokus på dels at udforme handlingsplaner og så dels de manglende afsatte midler til formålet. Det kan man læse mere om her:

http://idraetstilskud.blogspot.com/2010/01/sor-handlingsplanerne-til-sors-kultur.html

Det er ikke svært at se forskellen på, hvad der sker i Sorø og f.eks. i kommuner som Ringsted, Slagelse, Køge, Holbæk, Næstved og Vordingborg.

På kulturområdet er kommunen 18. lavest placerede kommune i forhold til landets 98 kommuner. Tilskuddet udgør her i 2009 297 kr. pr. indbygger mod landsgennemsnittets 540 kr. ifølge Indenrigsministeriets tal for 2009.

Dette svarer for Sorøs vedkommende til 45 % under landsgennemsnittet på kulturområdet.

Ser man på tallene for de omkringliggende kommuner ligger Sorø kommune dårligst både på kultur- og idrætsområdet med tilskud pr. indbygger, når man sammenligner med Ringsted, Slagelse, Køge og Næstved.

Sorø 297 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur

Næstved 431 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur

Slagelse 441 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur

Køge 456 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur

Ringsted 521 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur

Visionen vedtaget af byrådet i Sorø for Kommunens Kultur- og Fritidspolitik 2008-2011 lyder således:

“Sorø Kommune har en vision om at få en stærk placering på det kultur- og fritidspolitiske landkort”.

Spørgsmålet er vist, om det ikke er varm luft i et ringbind.

5) Faciliteter

På anlægssiden har idrætten i Sorø siden 2008 fået flere nye faciliteter, herunder primært flere nye haller.

Det har resulteret i en udvidelse af Sorø-hallen til 24 mio. kr. i 2008. Udvidelsen af Stenlille-hallen koster omkring 21 mio kr. og hallen står færdig i 2010. Hertil kommer en udvidelse af Frederiksberg-hallen for 7,1 mio.kr., som påbegyndes i 2010.

I kommunens budget for 2010 er idrætten tilgodeset i kommunens budget med et lysanlæg til LBI til 150.000 kr.

I de omkringliggende kommuner Ringsted og Slagelse er der siden 2008 på anlægsområdet investeret betydeligt større beløb i faciliteter end i Sorø kommune.

I disse kommuner har det bl.a. betydet en række nye faciliteter for borgerne, herunder boldbaner, kunstgræsbaner, haller, svømmehaller og et atletikstadion.

1,53% af det samlede driftsbudget i Sorø anvendes til kultur- og fritidsområdet, og det er kun næsten halvdelen af, hvad man gør i Slagelse og Ringsted.

Læs en kommentar fra Sorø Roklub om Sorø Kommunes støtte til idrætten her:

http://www.dinby.dk/glumso/nu-maa-soro-tilgodese-sporten

26 marts 2010

Kunstgræsbaner til fodbold populære i Slagelse og Ringsted

Mulighederne for at træne og spille fodbold udendørs om vinteren har sat gang i projekteringen af kunstgræsbaner i Slagelse og Ringsted kommuner de seneste år. Det er nemlig et stort plus, at man kan spille på græs i stedet for grus.

I Slagelse og Ringsted er der i de seneste år bl.a. blevet etableret følgende baner:

- Kunstgræsbane ved Slagelse stadion

- Kunstgræsbane ved Sørbyhallen i Sørbymagle til fodbold og hockey (2009) – Slagelse kommune (pris ca. 4 mio kr.).

- En ny kunstgræsbane er også undrevejs til B73 i Slagelse Vest.

- To kunstgræsbaner ved Ringsted Idrætsanlæg til fodbold (2010) – Ringsted Kommune

Kunstgræsbanerne ved Slagelse Stadion, og Sørbyhallen vil være tilgængelig for vintertræning for de lokale klubber i Slagelse Kommune og brygen administereres gennem en fælles bookingsystem, så alle årgange og hold kan få trænet og spillet kampe bl.a. op til turneringsstarten men altså generelt året rundt, uden at skader og håbløst uegnede baner får lov vilkårligt at sætte deres kedelige præg på starten på fodboldsæsonen.

Idag er der rundt i landet etableret mange kunstgræsbaner efter den såkaldte 2. generationsbane eller 3. generationsbane.

Taler man om rene kunstgræsbaner, kan det overslagsmæssigt anføres, at en 72 x111 m bane med et spilleareal på 68 x 105 m, svarende til fremtidig turneringsbane størrelse på eliteniveau, beløber sig til ca. 4 -6 mil. ekskl. moms, alt afhængig af hvilke lokale forhold, der er til stede m.h.t. opbygning af underlag, jordbundsforhold og jorddeponeringsafgifter, samt valg af kunstgræstype, hegn og lys.

Den nye 3. generation af kunstgræsbaner er karakteriseret ved, at stråene er væsentligt længere (ca. 50-70 mm mod tidligere ca.30 mm), at banefyldet består af et lag kvartssand nederst i græstæppet og et lag gummigranulat øverst (eller en blanding heraf) samt at ca. 20 mm af kunstgræsset ikke fyldes.

Med hensyn til 3. generations kunstgræsbaner, hvor opbygningen er anderledes bl.a. med gummigranulatfyld, er sådanne baner allerede anlagt i Danmark i løbet af 2002-05.

De første baner af denne type er anlagt i Birkerød, Farum (2), Nykøbing Falster, Vejle, Værløse, Holbæk, Lyngby, Sundby (Kbh.), Frederikshavn, Aalborg, Århus (2), Esbjerg, Oure, Jetsmark og Skærbæk, Haderslev, Vildbjerg, Tommerup, Roskilde, Gentofte og Tårnby.

Udgangspunktet for at udvikle den nye type kunstgræsbaner har været, kvalitativt at komme så tæt på naturgræsbanernes spilfunktionelle egenskaber som muligt.

I Sorø er der sammenlagt ca. 1700 børn og unge i fodboldklubberne, men kommunen har endnu ingen kunstgræsbane.

25 marts 2010

Slagelse: Nye motionsoaser på vej til 4 mio kr.

I udmøntningen af Slagelse Kommunes Sundhedspolitik er der politisk ønske om at etablere såkaldte ”motionsoaser”, som er et afgrænset område, hvor borgerne har mulighed for at være fysisk aktive og eventuelt har mulighed for at få oplevelser, der fremmer mental sundhed.

Motionsoaserne anbefales etableret, hvor der færdes mange mennesker i hverdagen, og hvor der er eller der kan udvikles et attraktivt mødested, hvor man kan bevæge sig og opleve i selskab med andre.

Der er i budget 2010 afsat 3 millioner kr. til etablering af motionsoaser i Skælskør og Korsør – 1,5 mio. kr. til hver by.

I budget 2009 var der afsat 1 million. kr. til etablering af motionsoase i Slagelse ved Biblioteket. Der er lavet forskellige planforslag, men der er ikke truffet beslutning. Det resterende beløb på 860.000 kr. overføres til 2010, således at projektet kan færdiggøres i år.

Baggrundsmaterialet for etablering af motionsoaser tager udgangspunkt i nationale og internationale tendenser og anbefalinger på sundhedsområdet, på park- og naturområdet samt i aktiverende arkitektur og byplanlægning med henblik på en samlet ideel løsning. Der udkommer p.t. en mangfoldighed af faglige publikationer indenfor emnet: Næraktivitetsanlæg, Bæredygtig idrætsarkitektur, Steder på ruten, Idrættens fornemmelse for byrum, De bolignære områders betydning for sundhed, Fysisk aktivitet og aktiv livsstil i byerne, Aktiverende arkitektur og byplanlægning.

Desuden er Breddeidrætsudvalgets rapport en vigtigt grundlag i arbejdet med udendørs bevægelsesrum.  Der vil i arbejdet med de enkelte forslag være særlig opmærksomhed på mulig sammenhæng  med andre rekreative arealer (eks. stier, parkanlæg, skove) og nærhed til boligområder, uddannelsesinstitutioner, indkøbssteder m.v., således at fysisk aktivitet bliver ”nemt” - det sunde valg skal være det lette valg.

KL opfordrer landets kommuner til at byde ind med gode ideer til projektet ”En god omvej” – med midler fra Realdania og Lokale- og Anlægsfonden med henblik på styrke borgernes muligheder for – og lyst til – bevægelse i det fri. Denne mulighed for at søge midler vil blive indtænkt i den samlede planlægning for etablering af motionsoaser.

24 marts 2010

Slagelse: Nye breddeidrætsprojekter undervejs

Slagelse kommune har flere nye breddeidrætstiltag i støbeskeen efter for nylig at være udpeget som Breddeidrætskommune af Kulturministeriet.

Blandt kommunens nye breddeidrætstiltag er:

 ”Udvidet idræt i skoler”:

Projektbeskrivelsen er nu ”spidset til” og har været forelagt de implicerede skoler.  Projektgruppen vurderer at beskrivelsen er opdateret pt., dog mangler sidste hånd på  milepælene samt interessentanalysen. Så snart det sidste er på plads er der grundlag for et faseskifte fra planlægning til udførelse.

”Udvidet idræt i skolerne” har af Kulturministeriet fået bevilget et mindre beløb end det ansøgte, men forsøges gennemført i en anden udgave end først planlagt, hvor der nu i stedet sættes fokus på at øge antallet af  idrætslektioner på udvalgte årgange. Budget kr. 3,0 mio. mod et oprindeligt budget på kr. 3,8 mio.

”Motion i skoler”:

Projekt ”motion i skoler” handler om optimering af igangværende idrætstimer, fokus på aktiviteter i frikvarterer, fysiske aktiviteter som en del af læringsmiljøet, efteruddannelse af idrætspædagoger. Godkendt af ministeriet med et budget på kr. 1,0 mio.

Som en del af projektet ”Motion i skoler”, er Kim Buchwald ansat pr. 1. februar til at gennemføre 3I Volleyball projekt. Kim skal sørge for ”Kids Volley" i skoletiden, samt sørge for ”efter skole volley” i SFO-tiden. Der vil desuden være aktiviteter i boligområderne i ferieperioderne. Projektgruppen har valgt at starte dette initiativ op nu, i en testperiode frem til sommer 2010, da hovedparten af de øvrige projekter skal starte fra medio august. Slagelse Kommune er påbegyndt tilretning af projektbeskrivelsen i fht. Slagelse Kommunes projektmodel.

Kræftens Bekæmpelse har kontaktet kommunen, da de er meget interesseret i at være en del af  projektet. Der afholdes møde med Kræftens Bekæmpelse den 12. marts.

Projektet udbydes til alle kommunens skole inkl. privatskoler, da breddeidræt skal mærkes af alle børn i kommunen.

”Aktiviteter i daginstitutioner” og ”Fritidskørekortet Free”:

Der afholdes møder herom i løbet af marts måned i Slagelse Kommune.

Projekt ”aktiviteter i daginstitutioner” omhandler fokus på aktivitetsinitiativer i hverdagen, udpegelse af reelle motionsbørnehave(er), efteruddannelse af personale. Godkendt af ministeriet. Budget kr. 0,7 mio.

Projekt ”fritidskørekortet Free” tager udgangspunkt i 4 udvalgte fritidsklubber, og med fokus på motion og idræt for aldersklasserne 4.-8. klasse, forsøges gennemført, eventuelt i en mindre udgave, da ministeriet ikke har bevilget støtte til projektet. Der forsøges at finde en løsning på finansieringen, da alle parter vurderer at projektets indhold vil blive en klar gevinst for kommunens børn. Budget kr. 1,1 mio. mod et oprindeligt budget kr. 2.2 mio.

12 marts 2010

Sorø: Foreningstilskud på 2.000 kr. pr. forening fastholdes

Kultur og Fritidsudvalget har d. 10/3 2010 drøftet de retningslinier, som er vedtaget for udbetaling af forenings- og medlemstilskud (Sorø ordningen).

I Sorø Kommune er der 100 foreninger som er godkendt som folkeoplysende aktivitetsforening og som derved potentielt kan ansøge om tilskud fra Sorø-ordningen. Tidligere har ca. 70 foreninger ansøgt herom.

Sorø Sportsråd indstiller i skrivelse af 8.12.2009 at foreningstilskud på kr. 2.000 til hver forening fastholdes i 2010.

Der er i budget 2010 afsat et rammebeløb på kr. 1.261.210 til forenings- og medlemstilskud.

På mødet drøftede Kultur- og Fritidsudvalget Sorø Kommunes principperne for forenings- og medlemstilskud til de frivillige aktivitetsforeninger.

Udvalget besluttede at fastholde foreningstilskuddet på 2.000 kr. i 2010.

Beslutningen indebærer følgende:

1) At interesserede foreninger skal søge om foreningstilskud i 2010. Antallet af foreningen vil formentlig være ca. 70 foreninger som i 2009. Beløbet der udbetales er således ca. 140.000 kr.

2) Restbeløbet er herefter budgetbeløbet på oprindeligt 1.261.210 kr. fratrukket foreningstilskuddet på ca. 140.000 kr.. Beløbet fordeles herefter udfra retningslinierne for tilskud til medlemmer mellem 0-25 år i Sorø Kommune.

3) I 2009 udgjorde medlemstilskuddet 181 kr. Hvis man antager at antallet af godkendte børn og unge under Sorø-ordningen er stort set det samme som i 2009 (6023 børn og unge mellem 0-24 år), vil medlemstilskuddet igen i 2010 udgøre uændret ca. 180 kr. pr. 0-24 årig.

Hvis foreningstilskuddet helt blev fjernet ville medlemstilskuddet ca. udgøre 200 kr. pr. 0 - 24  årig.

Hvis Sorø-ordningen blev forbedret med ca. 250.000 kr. og beløbet alene lægges ind på foreningstilskuddet, så vil hver forening modtage ca. 2.500 kr. - 3.000 kr. ekstra i tilskud om året.

Alle beregningseksempler ovenfor er foretaget med udgangspunkt i medlemstallene fra 2009 under Sorø ordningen.

Analyser fra andre kommuner viser følgende:

Slagelse: Byordningsbeløb pr. indbygger i 2009: 88 kr.
Ringsted: : Byordningsbeløb pr. indbygger i 2009: 59 kr.
Sorø: Byordningsbeløb pr. indbygger i 2009: 41 kr.

Slagelse Kommune: (2010-tal)

Medlemstilskud:

0-18 år 375 kr. pr. person
19-24 år 250 kr. pr. person
65 år og derover 150 kr. pr. person

Ringsted Kommune (2009):

0-25 årige: 235 kr. pr. medlem

I 2010 forbedrer Ringsted byordningen til 250 kr. pr. 0 - 24 årig.


Sorø Kommune (2009):

0-25 årige: 181 kr. pr. medlem. (beregnes årligt ud fra antallet af ansøgere) + foreningstilskud på 2.000 kr.

Sorø: 1.9 mio. kr. til nyt museumsmagasin i Ugerløse

Bestyrelsen for Fælles Museumsmagasin i Kulturregion Midt- og Vestsjælland anmoder om udbetaling af anlægstilskud til fælles museumsmagasin.

Status for museumsmagasinprojektet er, at arealet i Ugerløse er overtaget pr. 1. februar 2010, byggeriet har været i udbud og bestyrelsen har den 10. februar 2010 valgt totalentreprenør.

Byggeriet forventes igangsat april/maj 2010 med forventet ibrugtagning inden udgangen af 2010.

Sorø Kommune har i skrivelse af 26. november 2009 meddelt Kulturregion Midt- og Vestsjælland, at Sorø Kommune giver tilsagn om kr. 1.940.000 til etablering af fælles museumsmagasiner under forudsætning af, at de øvrige kommuner i kultursamarbejdet tilslutter sig projektet

De øvrige kommuner er Ringsted, Slagelse, Sorø, Holbæk, Kalundborg og Odsherred.

Ved Byrådets behandling af budget 2010 er givet tilsagn om kr. 1.940.000.

11 marts 2010

Sorø / Ringsted / Slagelse: Forenings- og medlemstilskud til idrætten

Alle godkendte foreninger som tilbyder folkeoplysende aktiviteter kan opnå medlems- og foreningstilskud (samlet kaldet byordning).

Her er konklusionerne for tilskuddene opgjort pr. indbygger i disse kommuner

Slagelse: Byordningsbeløb pr. indbygger i 2009: 88 kr.
Ringsted: : Byordningsbeløb pr. indbygger i 2009: 59 kr.
Sorø: Byordningsbeløb pr. indbygger i 2009: 41 kr.

Udvalgte kommuners ordninger er nærmere beskrevet herunder:

Slagelse Kommune: (2010-tal)

Medlemstilskud:

0-18 år 375 kr. pr. person dog maks. kontingentet
19-24 år 250 kr. pr. person dog maks. kontingentet
65 år og derover 150 kr. pr. person dog maks. kontingentet

Byordningsbeløb pr. indbygger i 2009: 88,33 kr.

Budget: 5.075.062 kr. Udbetalte medlemstilskud i 2009 i Slagelse opdelt pr. forening - se her.

Ringsted Kommune (2009):

0-25 årige: 235 kr. pr. medlem (Hæves til 250 kr. i 2010).

Samlet beløb i byordningen: 1.900.000 kr.
Byordningsbeløb pr. indbygger: 59 kr.

Sorø Kommune (2009):

0-25 årige: 181 kr. pr. medlem. (beregnes årligt ud fra antallet af ansøgere)

Foreningstilskud til alle foreninger (grundbeløb): 2000 kr.

Medlemstilskuddet til en forening afhænger derfor i praksis af forskellige parametre, der kan beskrives således:

a) Kommunens afsatte årlige budget for forenings- og medlemstilskud.

b) Antallet af foreninger der søger om grundtilskud på 2.000 kr.

c) Når grundbeløbet er fordelt afhængig af antallet af ansøgerforeninger, er der et "restbeløb" fra forenings- og medlemstilskudskontoen, som så kan fordeles som medlemstilskud til foreningerne og pr. 0 - 25 årige medlem. (Jo flere foreninger der søger om grundbeløb, jo færre midler er der til udbetaling pr. medlem)

Hidtil har ca. 70 foreninger i Sorø søgt om et grundbeløb men op til 100 foreninger skulle i princippet kunne søge.

Hvis man i Sorø ønskede samme beløb pr. indbygger til byordningen som i Ringsted ville det kræve 521.550 kr. tilført beregnet ud fra 2009.

Udviklingen i Forenings- og medlemstilskud i Sorø Kommune (budgetbeløb)

2007: 1.111.600 kr.
2008: 1.159.400 kr.
2009: 1.216.210 kr.

Albertslund Kommune

Medlemstilskud (2009)

499 kr. for 0-17 år
85 kr. for 18-24 år

Holbæk Kommune (2009)

Medlemstilskud: 0 - 25 år:

300 kr. pr. medlem

Lyngby - Taarbæk Kommune (2010):

I Lyngby - Taarbæk har man en ordning der kombinerer medlems- og trænertilskud, og hvor trænertilskuddet er det højeste samlet set. Denne ordninger adskiller sig dermed markant for øvrige ordninger beskrevet ovenfor.

Medlemstilskud:

Pr. aktivt medlem 0 – 5 år 57 kr.
Pr. aktivt medlem 6 - 17 år 191 kr.
Pr. aktivt medlem 18 – 24 år 112 kr.

Trænertilskud:
Tilskuddet beregnes af foreningernes samlede udgifter til trænere, herunder løn, kørsels- og omkostningsgodtgørelse, uddannelse mv. for foreningens aktive medlemmer under 25 år i det seneste kalender år

Tilskuddet kan max. udgøre 75 % af kontingentet (u. 25 år) og max. udgøre 750 kr. pr. medlem u. 25 år.

Budget (2008):

Medlemstilskud: 1.507.000 kr.
Træner tilskud: 2.868.000 kr.

I alt 4.375.000 kr.

03 marts 2010

Sorø: Ny hal på Frederiksberg på vej

Byrådet besluttede på sit møde i august 2009, at bemyndige Kultur- og Fritidsudvalget til inden for en ramme på 7,1 mio. kr. at igangsætte et projekt for udbygning af Frederiksberg hallen i dialog med brugerne.


Efterfølgende har der været afholdt dialogmøder med projektfølgegruppen bestående af repræsentanter fra Frederiksberg Skole og Lynge Broby Idrætsforening.

På møderne er de forskellige ønsker, behov og krav drøftet. Det er aftalt, at der ønskes udarbejdet et udbudsmateriale med etablering af:

· Haludbygning med 2 badmintonbaner og opstregning til minihåndboldbane, volleyboldbane og mini basketballbane.

· Teknikrum og nødvendig gang/vindfang.

· Tomrørsinstallation til scoringstavle.

· Nødvendig udbygning af el-installation i ekst. hal til større arrangementer.


I udbudsmaterialet medtages option på:

· Etablering af et redskabsrum i let konstruktion (i lighed med eksisterende. redskabsrum).

· Forberedelse for en springgrav.

· Etablering af en fuld færdig springgrav.

· IT-netværk til skolebrug.

Optionerne prioriteres efterfølgende i samarbejde med projektfølgegruppen inden for det bevilgede anlægsbudget.

Byggeriet forventes at kunne påbegyndes i uge 22 og være afsluttet i uge 38.

25 februar 2010

Sådan yder Vordingborg kommune tilskud til idrætten

Vi kigger her lidt på de tilskudsmodeller, som fungerer med tilskud til idrætten i Vordingborg Kommune:


Kultur- og fritidsudvalget har, på sit møde d. 4. august 2008, vedtaget en ny tilskudsmodel for det frivillige folkeoplysende foreningsområde, med virkning for udbetaling af tilskud for 2009 og 2010.

Ordningen evalueres efter 2 år, d.v.s. i efteråret 2010.

Grundtilskud

Grundtilskud ydes med 4.000 kr. årligt til godkendte folkeoplysende foreninger, med folkeoplysende aktivitet, der har mindst 10 medlemmer under 25 år.

I flerstrengede foreninger modtager hver sportsaktivitetsafdeling grundtilskud efter ovenstående kriterier.

Aktivitetstilskud

Unge under 25 år udløser årligt pr. medlem for en aktivitet med instruktion.

1 point pr. medlem for en aktivitetssæson på under 20 uger

2 points pr. medlem for en aktivitetssæson på mellem 20 - 30 uger

3 points pr. medlem for en aktivitetssæson på mellem 30 - 52 uger

Den enkelte udøver kan kun tælles en gang pr. aktivitet/sæson.

Tilskud til leder- og instruktøruddannelse

Der afsættes 1.000 kr. årligt til hver forening til leder- og instruktøruddannelse. Tilskuddet forudsættes anvendt til foreningens uddannelse af ledere og instruktører.

I flerstrengede foreninger modtager hver sportsaktivitetsafdeling 1.000 kr. til leder- og instruktøruddannelse, efter ovenstående kriterier.


Udviklingspulje

Der afsættes en årlig pulje til udvikling.

Foreningerne kan søge om tilskud til udviklingsprojekter. Ved ansøgningen lægges der vægt på samarbejde med andre foreninger eller institutioner.

Der forsøges oprettet en kommunal foreningslederuddannelse, i erkendelse af foreningernes erfaringer med vanskeligheder med at få besat leder- og bestyrelsesposter.

Eliteidrætspulje

Der afsættes en årlig pulje til eliteidræt, idet elite defineres som ”deltagelse i landsholdssamling arrangeret af eget forbund og deltagelse i nationale og internationale mesterskaber”.

Materialepulje

Der ydes 50% af materialeudgiften inden for et samlet beløb på max. 50.000 kr. pr. forening. Pr. år.

Materiel, hvortil der er ydet tilskud skal stilles til rådighed for andre foreninger efter fagsekretariatets nærmere.
 
-------------------------------------------------------------------------------------------------------
 
I februar 2010 har uddelingerne fra kommunens eliteidrætspulje omfattet:


1) Håndbold Samvirket Vordingborg ( HSV), der er dannet af Møns Håndboldklub, Allerslev UIF, Mern UIF og Nyråd IF, for at kunne give både drenge og i piger i alderen 12-18 år mulighed for at kunne dyrke håndbold på såvel elite-som breddeplan. Samvirket får 25.000 kroner til udbygning og videreudvikling.

2) Nikolaj Bruun Værnskjold, U18-landsholdsspiller i håndbold, har søgt tilskud til dækning af rejseudgifter mellem hjem og træning i Ringsted. Han modtager 12.000 kroner.

3) Sacha Ryvang, U17-landsholdsspiller i fodbold, bosiddende i Stensved, modtager 12.000 kommunale kroner til dækning af kørselsudgifter til træning i Skovlunde og udgifter ved brug af et motionscenter.

4) Michalina Sigil, bueskyttetalent, 17 år. Hun deltager i EM i Kroatien i næste måned, hvortil hun får 12.000 støttekroner.