DGI Vestsjælland har kontaktet de vestsjællandske kommuner med henblik på deltagelse i Den vestsjællandske kommunedyst 2010, som er en motionsevent som er planlagt til at løbe af stablen i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner på samme tidspunkt d. 26/9 2010.
Visionen er at skabe en motionsevent, som sætter Vestsjælland på kortet og at bringe motion, glæde, oplevelser og fællesskab ud til borgerne i de seks Vestsjællandske kommuner. For kommunerne gælder det om at få flest mulige borgere til at tilbagelægge så mange kilometer som muligt enten ved løb, cykling, skateboard, rulleskøjtning eller lignende.
Hver kommune skal bidrage med 20 kr. pr deltager til dækning af tidtagningschip og sceneudgifter.
Hertil kommer en deltagerbetaling på 65 kr. pr. person.
Sorø Sportsråd er utilfreds med, at Sorøs lokale idrætsforeninger ikke er inddraget i planlægningen og der påpeges utilfredshed med, at Sorø Kommune gerne vil give 30.000 kr. til eventen, mens det lokale idrætsliv efter Sportsrådets mening får alt for få midler.
De 30.000 kr. er bevilget af kommunens direktion fra en særlig sundhedspulje, og tiltaget er derfor ikke behandlet politisk.
DGI har kalkuleret med at 5% af kommunens borgere skal deltage.
Man kan læse DGI´s eventoplæg her