Af Indenrigsminsteriets nøgletal på www.noegletal.dk fremgår det, at tilskuddet i kommunerne i Region Sjælland til idræt pr. indbygger, har udviklet sig således siden 2007:
Kommunerne Region Sjælland
2007: 1121 kr. pr. indbygger
2008: 1190 kr. pr. indbygger
2009: 1192 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune
2007: 917 kr. pr. indbygger
2008: 854 kr. pr. indbygger
2009: 811 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune ligger således markant under de øvrige kommuner i Region Sjælland.
30 december 2009
Sorø: Tilskud til kultur pr. indbygger markant under gennemsnittet i Region Sjælland
Af Indenrigsminsteriets nøgletal på www.noegletal.dk fremgår det, at tilskuddet i kommunerne i Region Sjælland til kultur pr. indbygger, har udviklet sig således siden 2007:
Kommunerne Region Sjælland
2007: 446 kr. pr. indbygger
2008: 502 kr. pr. indbygger
2009: 441 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune
2007: 283 kr. pr. indbygger
2008: 283 kr. pr. indbygger
2009: 297 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune ligger således markant under de øvrige kommuner i Region Sjælland.
Kommunerne Region Sjælland
2007: 446 kr. pr. indbygger
2008: 502 kr. pr. indbygger
2009: 441 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune
2007: 283 kr. pr. indbygger
2008: 283 kr. pr. indbygger
2009: 297 kr. pr. indbygger
Sorø Kommune ligger således markant under de øvrige kommuner i Region Sjælland.
29 december 2009
Slagelse: Status på breddeidrætskommunetiltag medio december 2009
Center for Kultur og Fritid har udvalgt 5 nøgleprojekter i forbindelse med ansøgningen som breddeidrætskommune.
Projekt 1 ”udvidet idræt i skolerne” har fået bevilget et mindre beløb end det ansøgte, men forsøges gennemført i en anden udgave end først planlagt, hvor der nu i stedet sættes fokus på at øge antallet af
idrætslektioner på udvalgte årgange. Budget kr. 3,0 mio. mod et oprindeligt budget på kr. 3,8 mio.
Projekt 2 ”aktiviteter i daginstitutioner” omhandler fokus på aktivitetsinitiativer i hverdagen, udpegelse af reelle motionsbørnehave(er), efteruddannelse af personale. Godkendt af ministeriet. Budget kr. 0,7 mio.
Projekt 3 ”fritidskørekortet Free”, som tager udgangspunkt i 4 udvalgte fritidsklubber, og med fokus på motion og idræt for aldersklasserne 4.-8. klasse, forsøges gennemført, eventuelt i en mindre udgave, da ministeriet ikke har bevilget støtte til projektet. Der forsøges at finde en løsning på finansieringen, da alle parter vurderer at projektets indhold vil blive en klar gevinst for kommunens børn. Budget kr. 1,1 mio. mod et oprindeligt budget kr. 2.2 mio.
Projekt 4 ”motion i skoler”, som handler om optimering af igangværende idrætstimer, fokus på aktiviteter i frikvarterer, fysiske aktiviteter som en del af læringsmiljøet, efteruddannelse af idrætspædagoger. Godkendt af ministeriet med et budget på kr. 1,0 mio.
Projekt 5 ”faciliteter” udgår, da projektet ikke bevilges støtte fra ministeriet. Ønsker til dette område vil fremadrettet forsøges gennemført via sagsfremstilling og/eller støtte fra andre projekter.
Derudover ansættelse af en tovholder (breddekoordinator) i projektperioden på 2 år, godkendt af ministeriet med et budget på kr. 0,9 mio.
Det samlede budget udgører kr. 6,7 mio. Omkring det økonomiske har BULU og Sundhed givet tilsagn om mulig økonomisk støtte til projekterne.
Projekt 1 ”udvidet idræt i skolerne” har fået bevilget et mindre beløb end det ansøgte, men forsøges gennemført i en anden udgave end først planlagt, hvor der nu i stedet sættes fokus på at øge antallet af
idrætslektioner på udvalgte årgange. Budget kr. 3,0 mio. mod et oprindeligt budget på kr. 3,8 mio.
Projekt 2 ”aktiviteter i daginstitutioner” omhandler fokus på aktivitetsinitiativer i hverdagen, udpegelse af reelle motionsbørnehave(er), efteruddannelse af personale. Godkendt af ministeriet. Budget kr. 0,7 mio.
Projekt 3 ”fritidskørekortet Free”, som tager udgangspunkt i 4 udvalgte fritidsklubber, og med fokus på motion og idræt for aldersklasserne 4.-8. klasse, forsøges gennemført, eventuelt i en mindre udgave, da ministeriet ikke har bevilget støtte til projektet. Der forsøges at finde en løsning på finansieringen, da alle parter vurderer at projektets indhold vil blive en klar gevinst for kommunens børn. Budget kr. 1,1 mio. mod et oprindeligt budget kr. 2.2 mio.
Projekt 4 ”motion i skoler”, som handler om optimering af igangværende idrætstimer, fokus på aktiviteter i frikvarterer, fysiske aktiviteter som en del af læringsmiljøet, efteruddannelse af idrætspædagoger. Godkendt af ministeriet med et budget på kr. 1,0 mio.
Projekt 5 ”faciliteter” udgår, da projektet ikke bevilges støtte fra ministeriet. Ønsker til dette område vil fremadrettet forsøges gennemført via sagsfremstilling og/eller støtte fra andre projekter.
Derudover ansættelse af en tovholder (breddekoordinator) i projektperioden på 2 år, godkendt af ministeriet med et budget på kr. 0,9 mio.
Det samlede budget udgører kr. 6,7 mio. Omkring det økonomiske har BULU og Sundhed givet tilsagn om mulig økonomisk støtte til projekterne.
Slagelse: Medlemstilskud til idrætsforeningerne i 2010 - nu med tilskud til de +65 årige
Forvaltningen har i år 2009, på grundlag af udvalgets beslutning, udbetalt kr. 375,00 til børn mellem 0 og 18 år og kr. 250,00 til unge mellem 18 og 25 år i medlemstilskud.
I år 2009 var der til medlemstilskud afsat et budget på kr. 5.075.000, hvor forbruget pr. 31.10.2009 har udgjort kr. 4.640.555.
Medlemstilskuddet kan højst udgøre medlemmets kontingent til foreningen.
I år 2010 er der i budgettet afsat kr. 5.263.000 til medlemstilskud.
De sidste to år har foreningerne indberettet medlemsfordelingerne 0-18 år, 19-24 år, 25-64 år og 65 år+. Den sidste kategori efter ønske fra Udvalget for Fritid for at klarlægge hvor mange medlemmer der var 65 år+.
I 2008 var antallet 1.466 og i 2009 var antallet 2.016. Disse tal skal tages med det forbehold at foreninger der kun har medlemmer over 25 år ikke altid indberetter eller ikke alle har specificeret de to ”ældste” grupperinger.
Kultur og Fritid indstiller:
at nuværende satser for medlemstilskud fastholdes
at udvalget drøfter et eventuelt tilskud til 60 år+ eller 65 år+
Beslutning
Det besluttes at medlemstilskuddene fastholdes og at der ydes 150 kr. i støtte til 65+ .
Vedtaget af Udvalget for fritid d. 9/11 2009.
Satserne i Sorø er vist til sammenligninger herunder:
Byordningen giver 70 foreninger i Sorø 2000 kr. i grundtilskud og 181 kr. i tilskud pr. medlem under 25 år.
For de 0-18 årige giver Slagelse Kommune således mere end dobbelt så meget i tilskud end i Sorø.
I år 2009 var der til medlemstilskud afsat et budget på kr. 5.075.000, hvor forbruget pr. 31.10.2009 har udgjort kr. 4.640.555.
Medlemstilskuddet kan højst udgøre medlemmets kontingent til foreningen.
I år 2010 er der i budgettet afsat kr. 5.263.000 til medlemstilskud.
De sidste to år har foreningerne indberettet medlemsfordelingerne 0-18 år, 19-24 år, 25-64 år og 65 år+. Den sidste kategori efter ønske fra Udvalget for Fritid for at klarlægge hvor mange medlemmer der var 65 år+.
I 2008 var antallet 1.466 og i 2009 var antallet 2.016. Disse tal skal tages med det forbehold at foreninger der kun har medlemmer over 25 år ikke altid indberetter eller ikke alle har specificeret de to ”ældste” grupperinger.
Kultur og Fritid indstiller:
at nuværende satser for medlemstilskud fastholdes
at udvalget drøfter et eventuelt tilskud til 60 år+ eller 65 år+
Beslutning
Det besluttes at medlemstilskuddene fastholdes og at der ydes 150 kr. i støtte til 65+ .
Vedtaget af Udvalget for fritid d. 9/11 2009.
Satserne i Sorø er vist til sammenligninger herunder:
Byordningen giver 70 foreninger i Sorø 2000 kr. i grundtilskud og 181 kr. i tilskud pr. medlem under 25 år.
For de 0-18 årige giver Slagelse Kommune således mere end dobbelt så meget i tilskud end i Sorø.
Kulturministeriet / Slagelse: Erfaringer med projekter for overvægtige børn. Foreningerne skal understøttes ikke udkonkurreres.
En ny evaluering af en række idrætsprojekter for overvægtige børn viser, at børnene er klar til at dyrke idræt, hvis aktiviteterne er særligt tilrettelagt på deres betingelser.
Idrætsprojekterne er igangsat under Kulturministeriets og Indenrigs- og Socialministeriets 40 mio. kr. – pulje ”Idræt for vanskeligt stillede børn”, som kørte i 2005-2008.
I evalueringen af projekterne er konklusionen klar: Det kan lade sig gøre at få de overvægtige børn til at dyrke idræt i foreningerne, men det kræver, at idrætten er særligt tilrettelagt på børnenes betingelser.
Evalueringen konstaterer også, at der er store fremtidige perspektiver i et tæt samarbejde mellem idrætsforeninger og f.eks. skoler og SFO’er på området. Et sådant samarbejde kan bl.a. medføre, at børn bliver medlemmer af idrætsforeningerne – frem for at blive klient- og patiengjort i det offentlige system.
Fra Slagelse Kommune har Marievang IF deltaget med "Projekt PLAY".
Marievang IF oplevede, at DGI Vestsjælland startede et overvægtsprojekt op i samme område og gjorde det svært at rekruttere børn til foreningens projekt. Dette forblev et problem projektperioden igennem.
Rapporten fra Kulturministeriet konkluderer også, at man skal passe på foreningerne som aktør:
"Sidst men ikke mindst skal vi værne om det idrætsforeningsliv, vi har i Danmark, for i den civilsamfundskonstruktion har vi en uvurderlig medspiller i forhold til at løfte en velfærdsstatslig opgave.
Her udføres socialt arbejde, men der skabes medlemmer og individer i stedet for klienter og afhængighed. Her løftes en sundhedspolitisk opgave, men der skabes fællesskab, sundhed og selvværd i stedet for patienter, sygdom og afmagt. Der er tale om forebyggelse i stedet for helbredelse.
Min evaluering viser, at det ikke er tilfældige kræfter, der er involveret i det arbejde.
I foreningerne er børneprofessionelle og pædagogiske kræfter sammen med det idrætsorganisatoriske bagland dem, der bærer projekterne. Når arbejdet med denne blanding af socialt arbejde og sundhedsarbejde foregår indenfor rammerne af det frivillige idrætsforeningsarbejde, rummer det så store fordele for det enkelte barn, den enkelte familie og det enkelte lokalsamfund, at det ikke kan gøres op i kroner og øre.
Staten og kommunerne har et stort ansvar for at understøtte arbejdet, for når idrætten organiserer det største antal frivillige i Danmark, er dens arbejde at ligne med en kolos på lerfødder, der bryder sammen, hvis denne ressource overbruges – eller slet ikke bruges i fx sundhedskulturens hellige navn.
Det er en lige så væsentlig pointe, at fastholde foreningernes arbejde med at skabe medlemmer blandt de vanskeligt stillede børn skal opmuntres og støttes i stedet for som alternativ at inddrage fx fitness-industrien eller lave sundhedsprojekter organiseret udenfor foreningsrammen, som
projektkulturen i høj grad gør.
At vi i Danmark har et foreningsliv, der kan spille med, når
velfærdsstatslige opgaver skal løses, er en styrke, som både skal bruges og bruges med omtanke, når kommunerne planlægger deres forebyggelsesopgave."
Kulturministeriets rapport kan læses her:
http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Pressemeddelelser/2009/idr%E6tsprojekter%20for%20vanskeligt%20stillede%20b%F8rn/AMLC_rapport.pdf
Idrætsprojekterne er igangsat under Kulturministeriets og Indenrigs- og Socialministeriets 40 mio. kr. – pulje ”Idræt for vanskeligt stillede børn”, som kørte i 2005-2008.
I evalueringen af projekterne er konklusionen klar: Det kan lade sig gøre at få de overvægtige børn til at dyrke idræt i foreningerne, men det kræver, at idrætten er særligt tilrettelagt på børnenes betingelser.
Evalueringen konstaterer også, at der er store fremtidige perspektiver i et tæt samarbejde mellem idrætsforeninger og f.eks. skoler og SFO’er på området. Et sådant samarbejde kan bl.a. medføre, at børn bliver medlemmer af idrætsforeningerne – frem for at blive klient- og patiengjort i det offentlige system.
Fra Slagelse Kommune har Marievang IF deltaget med "Projekt PLAY".
Marievang IF oplevede, at DGI Vestsjælland startede et overvægtsprojekt op i samme område og gjorde det svært at rekruttere børn til foreningens projekt. Dette forblev et problem projektperioden igennem.
Rapporten fra Kulturministeriet konkluderer også, at man skal passe på foreningerne som aktør:
"Sidst men ikke mindst skal vi værne om det idrætsforeningsliv, vi har i Danmark, for i den civilsamfundskonstruktion har vi en uvurderlig medspiller i forhold til at løfte en velfærdsstatslig opgave.
Her udføres socialt arbejde, men der skabes medlemmer og individer i stedet for klienter og afhængighed. Her løftes en sundhedspolitisk opgave, men der skabes fællesskab, sundhed og selvværd i stedet for patienter, sygdom og afmagt. Der er tale om forebyggelse i stedet for helbredelse.
Min evaluering viser, at det ikke er tilfældige kræfter, der er involveret i det arbejde.
I foreningerne er børneprofessionelle og pædagogiske kræfter sammen med det idrætsorganisatoriske bagland dem, der bærer projekterne. Når arbejdet med denne blanding af socialt arbejde og sundhedsarbejde foregår indenfor rammerne af det frivillige idrætsforeningsarbejde, rummer det så store fordele for det enkelte barn, den enkelte familie og det enkelte lokalsamfund, at det ikke kan gøres op i kroner og øre.
Staten og kommunerne har et stort ansvar for at understøtte arbejdet, for når idrætten organiserer det største antal frivillige i Danmark, er dens arbejde at ligne med en kolos på lerfødder, der bryder sammen, hvis denne ressource overbruges – eller slet ikke bruges i fx sundhedskulturens hellige navn.
Det er en lige så væsentlig pointe, at fastholde foreningernes arbejde med at skabe medlemmer blandt de vanskeligt stillede børn skal opmuntres og støttes i stedet for som alternativ at inddrage fx fitness-industrien eller lave sundhedsprojekter organiseret udenfor foreningsrammen, som
projektkulturen i høj grad gør.
At vi i Danmark har et foreningsliv, der kan spille med, når
velfærdsstatslige opgaver skal løses, er en styrke, som både skal bruges og bruges med omtanke, når kommunerne planlægger deres forebyggelsesopgave."
Kulturministeriets rapport kan læses her:
http://www.kum.dk/graphics/kum/downloads/Pressemeddelelser/2009/idr%E6tsprojekter%20for%20vanskeligt%20stillede%20b%F8rn/AMLC_rapport.pdf
23 december 2009
Sorø: Oversigt over tilskudsordninger til idrætten
Folkeoplysende aktivitetsforeninger:
Sorø ordningen
Fra Fagcenter Kultur og Fritid sendes ansøgningsskema i januar måned til alle godkendte foreninger som tilbyder folkeoplysende aktiviteter. Der ydes foreningstilskud og medlemstilskud.
Tilskud ydes 1 gang om året på baggrund af foreningens aktive medlemstal pr. 31.12. til medlemmer under 25 år. Se billedet øverst.
Ansøgningsfrist den 1. april .
Lokaletilskud
Fra Fagcenter Kultur og Fritid sendes ansøgningsskema i januar måned til alle godkendte foreninger som tilbyder folkeoplysende aktiviteter. Tilskud ydes 1 gang om året til medlemmer under 25 år på baggrund af foreningens godkendte lokaleudgifter i foregående år. Kopi af bilag skal vedlægges som dokumentation.
Ansøgningsfrist den 1. april
Rådighedsbeløbet.
Foreninger som er godkendt som folkeoplysende aktivitetsforening kan ansøge om tilskud til indkøb af materiel med videre i forbindelse med foreningens aktiviteter.
Ansøgningsfrist den 15. marts og den 15. september.
Kurser til leder/instruktørkurser.
Foreninger som er godkendt som folkeoplysende aktivitetsforening kan ansøge om tilskud til kurser for foreningens ledere/instruktører.
Ved ansøgningens fremsendelse skal dokumentation for foreningens afholdte udgifter til kurset vedlægges. Kurset skal være foregået i det år, hvor tilskuddet søges.
Ansøgningsfrist den 15. november.
Særligt foreningstilskud.
Kan søges af foreninger som har flygtninge/indvandrere som medlemmer. Der ydes et tilskud i 2 år til medlemmer under 17 år samt et tilskud i 1 år til medlemmer fra 18-24 år.
Hvis foreningen søger og får tilskud, skal medlemmet ikke betale kontingent til foreningen.
Ansøgningsfrist løbende.
Andre ferieaktiviteter.
Kan søges af foreninger som afholder arrangementer/aktiviteter i skolernes vinter- og efterårsferie.
Ved ansøgningens fremsendelse skal dokumentation for foreningens afholdte udgifter til arrangementet/aktiviteten vedlægges. Arrangementet/aktiviteten skal være foregået det år, hvor tilskuddet søges.
Ansøgningsfrist den 15. november.
Start- og Udviklingspuljen.
Kan søges af foreninger, klubber og enkeltpersoner til nye initiativer, udviklings- og samarbejdsprojekter, enkeltarrangementer samt folkeoplysende tilbud til børn og unge som ikke tiltrækkes af øvrige tilbud.
Ved ansøgningens fremsendelse skal projektbeskrivelse med budget vedlægges.
Ansøgningsfrist den 15. september.
Læs mere på Sorø Kommunes hjemmeside:
http://www.soroe.dk/cms/site.aspx?p=5471
Budgettal for Sorø (2009)
A) Byordningen: 1.216.000 kr.
B) Lokaletilskud: 753.170 kr.
C) Rådighedsbeløbet: 196.720 kr.
D) Kurser til ledere og instruktører: 24.590 kr.
E) Særligt foreningstilskud: 21.880 kr.
F) Andre ferieaktiviteter: 10.940 kr.
G) Sommerferieaktiviteter: 82.050 kr.
H) Start- og udviklingspuljen: 49.250 kr.
Antal indbyggere i Sorø Kommune: 29.540 personer.
Budgettal for Ringsted (2010):
A) Byordning: 2.000.000 kr.
B) Lokaletilskud: 1.800.000 kr.
C) Opdatering af udstyr og rekvisitter 150.000 kr.
D) Lederuddannelse foreningsledere 100.000,00
E) + F) Aktiv i Din Fritid 100.000 kr.
G) Sommersjov 50.000 kr.
H) Nye initiativer/projekter 100.000 kr.
I) Breddeidrætsprojekter 224.690 kr.
OBS: Uforbrugte midler for Folkeoplysningsområdet i Ringsted kan ved årets afslutning tillige søges af foreningerne.
På Kultur- og Fritidsudvalgets udvalgets septembermøde blev det besluttet, at udbyde følgende restpuljer af uforbrugte midler på 735.000 kr. til følgende formål:
Udstyr og rekvisitter
Børne- og ungeaktiviteter
Projekter
Miljø- og energibesparende projekter
Breddeidrætsprojekter
De til puljen indkomne ansøgninger til de 735.000 kr. fordelte sig således:
845.640,75 kr. til udstyr og rekvisitter
54.100 kr. til børne- og ungeaktiviteter
269.204 kr. til projekter
125.000 kr. til miljø- og energibesparende projekter
Med denne praksis kan det konkluderes, at Ringsteds kommunes støtte til idrætten på puljområderne i praksis er betydeligt bedre end i Sorø kommune. Hvis man f.eks. ser på puljen til rekvisitter i 2009 får man:
Sorø: 196.720 kr. (budget)
Ringsted: 150.000 kr. (budget) + (restpulje) 418.750 kr.
Ser vi på udviklingspuljen/nye projekter får vi:
Sorø: 49.250 kr. (budget)
Ringsted: 100.000 kr. (budget) + (restpulje) 169.000 kr.
For 2010 er det besluttet af de uforbrugte midler på Folkeoplysningsområdet igen kan søges i slutningen af 2010.
Antal indbyggere i Ringsted Kommune: 32.442 personer.
Både i Sorø og Ringsted kommuner får de respektive udvalg nye udvalgsformænd pr. 1/1 2010.
Kultur- og trivselsudvalget (Ringsted), ny formand Henrik Hvidesteen (V). Den hidtidige formand Poul Erik Madsen (C) blev ikke genvalgt til byrådet.
Kultur- og fritidsudvalget (Sorø), ny formand Gert Jørgensen. Den hidtidige formand Poul Hangler (SF) bliver istedet menigt medlem af udvalget.
16 december 2009
Ringsted: Kultur- og Trivselsudvalgets budget for 2010
Herunder kan man se hvor mange midler der i 2010 er til rådighed til kultur- og fritidsområdet i Ringsted:
Kontotekst Budget 2009 Budget 2010
Byordning 1.900.000,00 2.000.000,00
Lokaletilskud 1.900.000,00 1.800.000,00
Vedligehold af grønne anlæg 200.000,00 200.000,00
Sommersjov 50.000,00 50.000,00
Børnekræmmermarked 25.000,00 20.000,00
Nye initiativer/projekter 150.000,00 100.000,00
Fastlagte udgifter/brugermøde 100.000,00 80.000,00
Harpiksrengøring/rengøring på kasernen 50.000,00 50.000,00
Aktiv i Din Fritid 85.000,00 100.000,00
Foreningsdag 100.000,00 100.000,00
Tilskud til igangværende projekter 20.000,00 -
Tilskud til tolkebistand 3.000,00 12.000,00
Tilskud til handicapkørsel 20.000,00 20.000,00
Opkridtning af private idrætsanlæg 35.000,00 35.000,00
Vedligeholdelse af private idrætsanlæg 100.000,00 100.000,00
Vedligeholdelse af skaterbanen 30.000,00 30.000,00
Opdatering af udstyr og rekvisitter 150.000,00 150.000,00
Lederuddannelse - foreningsledere 152.240,00 100.000,00
Breddeidrætsprojekter - 224.690,00 (ny konto i 2010)
Diverse udgifter - 10.000,00
Budget i alt: 5.070.240,00 5.181.690,00
Budgettet i Ringsted for 2010 indeholder således en stigning på omkring 110.000 kr. fra 2009 til 2010.
Ændringerne fra 2009 til 2010 er bl.a. som følger:
Kontoen til lederuddannelse reduceres med 52.000 kr.
Ny konto til breddeidrætsaktivitter på 224.000 kr.
Kontoen for nye initiativer/projekter reduceres med 50.000 kr.
Byordningen forbedres fra 235 kr. til 250 kr. pr. medlem under 25 år.
Kontotekst Budget 2009 Budget 2010
Byordning 1.900.000,00 2.000.000,00
Lokaletilskud 1.900.000,00 1.800.000,00
Vedligehold af grønne anlæg 200.000,00 200.000,00
Sommersjov 50.000,00 50.000,00
Børnekræmmermarked 25.000,00 20.000,00
Nye initiativer/projekter 150.000,00 100.000,00
Fastlagte udgifter/brugermøde 100.000,00 80.000,00
Harpiksrengøring/rengøring på kasernen 50.000,00 50.000,00
Aktiv i Din Fritid 85.000,00 100.000,00
Foreningsdag 100.000,00 100.000,00
Tilskud til igangværende projekter 20.000,00 -
Tilskud til tolkebistand 3.000,00 12.000,00
Tilskud til handicapkørsel 20.000,00 20.000,00
Opkridtning af private idrætsanlæg 35.000,00 35.000,00
Vedligeholdelse af private idrætsanlæg 100.000,00 100.000,00
Vedligeholdelse af skaterbanen 30.000,00 30.000,00
Opdatering af udstyr og rekvisitter 150.000,00 150.000,00
Lederuddannelse - foreningsledere 152.240,00 100.000,00
Breddeidrætsprojekter - 224.690,00 (ny konto i 2010)
Diverse udgifter - 10.000,00
Budget i alt: 5.070.240,00 5.181.690,00
Budgettet i Ringsted for 2010 indeholder således en stigning på omkring 110.000 kr. fra 2009 til 2010.
Ændringerne fra 2009 til 2010 er bl.a. som følger:
Kontoen til lederuddannelse reduceres med 52.000 kr.
Ny konto til breddeidrætsaktivitter på 224.000 kr.
Kontoen for nye initiativer/projekter reduceres med 50.000 kr.
Byordningen forbedres fra 235 kr. til 250 kr. pr. medlem under 25 år.
15 december 2009
Køgemodel for talentudvikling på vej
Køge Kommune vil alligevel ikke søge om at blive eliteidrætskommune under Team Danmark.
Kommune ser ud til at droppe planerne om at indgå et elitesportsamarbejde med Team Danmark .
Et vægtigt argument er, at Køge Kommune ikke på nuværende tidspunkt vil være i stand til at honorere Team Danmarks krav om ansættelse af en eliteidrætskoordinator på fuld tid. Dertil kommer, at Team Danmark prioriterer støtte i idrætsgrene , hvor der er udsigt til EM-, OL -og VM-medaljer, og frygten i Køge er, at det vil betyde en nedprioritering af de lokale samarbejder inden for talentudviklingsområdet i andre idrætsgrene.
Kulturafdelingen vil nu i stedet arbejde videre med at skabe en såkaldt Køgemodel for talentudviklingsmiljøer -ikke blot på idrætsområdet men også inden for musik og billedkunst.
Køge er samtidig netop blevet udpeget som breddeidrætskommune med støtte fra Kulturministeriet.
I dag kan 18 kommuner over hele landet kalde sig eliteidrætskommune, og blandt dem er der fem på Sjælland. Det er Roskilde, Hillerød, Ballerup, Gentofte og København.
- Der er måske nogen, der undrer sig over, at vi siger nej til det her, men vi har ikke udelukket os fra at knytte os op på projektet senere, siger Køges borgmester.
Kommune ser ud til at droppe planerne om at indgå et elitesportsamarbejde med Team Danmark .
Et vægtigt argument er, at Køge Kommune ikke på nuværende tidspunkt vil være i stand til at honorere Team Danmarks krav om ansættelse af en eliteidrætskoordinator på fuld tid. Dertil kommer, at Team Danmark prioriterer støtte i idrætsgrene , hvor der er udsigt til EM-, OL -og VM-medaljer, og frygten i Køge er, at det vil betyde en nedprioritering af de lokale samarbejder inden for talentudviklingsområdet i andre idrætsgrene.
Kulturafdelingen vil nu i stedet arbejde videre med at skabe en såkaldt Køgemodel for talentudviklingsmiljøer -ikke blot på idrætsområdet men også inden for musik og billedkunst.
Køge er samtidig netop blevet udpeget som breddeidrætskommune med støtte fra Kulturministeriet.
I dag kan 18 kommuner over hele landet kalde sig eliteidrætskommune, og blandt dem er der fem på Sjælland. Det er Roskilde, Hillerød, Ballerup, Gentofte og København.
- Der er måske nogen, der undrer sig over, at vi siger nej til det her, men vi har ikke udelukket os fra at knytte os op på projektet senere, siger Køges borgmester.
03 december 2009
Folkeoplysningsloven til debat
Borgmester Jørn Sørensen (R), Holbæk, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg og byrådsmedlem Malene Carmel (K), Helsingør, KL’s medlem af regeringens Folkeoplysningsudvalg skriver nogle tanker i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 36 / 2009.
Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte i foråret et Folkeoplysningsudvalg, der blandt andet skal komme med forslag til ændringer i folkeoplysningsloven.
Vi mener, at en lovrevision er meget tiltrængt og vil her give et kommunalt indspark i debatten.
KL har for nylig udsendt "KL’s 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov".
Vi ønsker, at Folketinget i en revideret lov især skal fokusere på disse ting:
Når folkeoplysningsloven diskuteres rundt om i kommunerne, går kritikken næsten altid på, at loven er indviklet at administrere og på visse områder detaljeret nærmest ud i det komiske.
Lad os få en moderne folkeoplysningslov! De andre love på kulturområdet i kommunerne har karakter af en rammelovgivning, og det fungerer fint. Selvfølgelig skal Folketinget i en lov kunne udstikke de overordnede mål og formulere, hvad det generelle formål er med kommunernes støtte, men resten kan vi sagtens finde ud af lokalt – i et godt samarbejde med brugerne, som der heldigvis er en lang tradition for på dette område.
Kommunerne har utrolig stor glæde af et varieret fritidstilbud for borgerne og har heldigvis et tæt og tillidsfuldt forhold til de mange tusinde foreninger rundt om i landet.
Ja, det er vel ikke for meget at sige, at vi i kommunerne elsker vore foreninger! Og det er vores faste overbevisning, at en enkel rammelovgivning både vil gøre området mindre bureaukratisk og sikre, at tilskudsordningerne i den enkelte kommune kommer til at afspejle forholdene i netop det område af landet.
Alle kommuner yder reelt mere end folkeoplysningslovens minimumsregler, så også derfor synes vi, at vi har gode argumenter for en mere decentraliseret lovgivning.
I regeringens plan om regelforenkling, "Mere tid til velfærd", er der heldigvis også medtaget flere forslag på folkeoplysningsområdet, så vi ser med fortrøstning frem til en mere enkel lovgivning. Ikke mindst de nuværende lovregler om lokaletilskud og de mange indviklede regler om aftenskoletilskud trænger til en meget kærlig hånd.
Vi må også i kommunerne gribe i egen barm og kigge grundigt på vores lokale tilskudsordninger. En del af disse kunne vist godt trænge til en aflusning og en forenkling, selv om det måske kunne koste lidt på millimeterretfærdigheden. Vi skylder de mange frivillige ledere enkle og let administrerbare tilskudsregler.
Vi mener, at en ny og moderne lov bør afspejle forskelligheden i foreningslivet: Nogle foreninger vil bare dyrke deres fritidsinteresse i fred, og det skal de selvfølgelig have tilskud og lokaler til, og foreningsdemokratiet må så selv fordele pengene hen, hvor de gør størst nytte i foreningen. Men mange foreninger er faktisk meget interesseret i at gå ind i et aktivt partnerskab med kommunen og kommunale institutioner om løsningen af mere specifikke opgaver, for eksempel forebyggelse, overvægtige børn, integration, ældreidræt os så videre. Vi skal selvfølgelig have en lovgivning, der ikke giver barrierer for sådanne løsninger, men tværtimod støtter op om dem.Grundtilskud til alle foreninger
Derfor foreslår KL en lov bygget op om et grundtilskud til alle foreninger: Foreningsliv for børn og unge har en værdi i sig selv, uden at det nødvendigvis bidrager til at opfylde særlige politiske ønsker.
Men det skal kombineres med målrettede tilskud til særlige indsatsområder for kommunen. De fleste kommuner yder allerede i dag tilskud til særlige formål, men det sker mere på trods af folkeoplysningsloven end med opbakning fra den.
Nogle af midlerne til sådanne målrettede tilskud kunne passende komme fra nogle af de mange kortsigtede statslige puljer på området. Et lokalområde har naturligvis mere glæde af et solidt, flerårigt samarbejde mellem kommunen og et par lokalforeninger end af et statsligt dirigeret "projekt". Ofte gør de statslige puljer mere skade end gavn, fordi foreningslivet står slukøret tilbage, når den flygtige varme fra puljepengene er væk.
Skal vi bevare foreningsbegrebt
Ja, selvfølgelig skal vi bevare foreningsbegrebet! Foreningen er en genial opfindelse og er rygraden i hele civilsamfundet. "Forenings-Danmark" er af uvurderlig betydning for samfundets demokrati og sammenhængskraft. Mere jordnært er foreningen også en fin juridisk og organisatorisk ramme for at kommunale tilskud forvaltes på en klog og sikker måde.
Men det skal naturligvis ikke forhindre, at vi i kommunerne eksperimenterer med andre organisationsformer for at opfylde ønskerne fra især unge, der hellere vil indgå i netværk eller andre forpligtende fællesskaber end i foreningsregi. Så en revideret lov må heller ikke på dette område forhindre gode, lokale løsninger.
Gratis kommunale lokaler
Alle kommunalpolitikere kender vist et af de grundlæggende principper i folkeoplysningsloven: At kommunale lokaler og anlæg skal udlånes gratis til foreninger og aftenskoler. Og det er et flot og godt princip, at når skatteborgerne har betalt en kommunal bygning, skal den selvfølgelig også udnyttes i så mange timer som muligt.
Men gratisprincippet har også uheldige virkninger. Vi må erkende, at der nogle steder i landet kun findes to slags lokaler: Meget lækre – men også meget dyre – lokaler i fitnesscentrene og så temmelig nedslidte – men til gengæld ganske gratis – kommunale lokaler. En revideret lov er nødt til at tackle dette problem.
Et konkret eksempel: Byens fodboldklubber har længe sukket efter en kunstgræsbane, så træningssæsonen kan udvides, og er indstillet på selv at spæde til økonomisk. Kommunen må opgive projektet, fordi folkeoplysningsloven forbyder selv en beskeden brugerbetaling. Det er da surt!
Når visionære idrætsledere er begyndt at bruge udtrykket "hellere gode lokaler end gratis lokaler", tyder det heldigvis på, at der også fra foreningslivet selv er vilje til at se på fornuftige løsninger. Og de ændrede idrætsmønstre i befolkningen, vi oplever i disse år, gør ikke behovet for en renovering af vore idrætsanlæg mindre. Tværtimod.
Aktiv brugerindflydelse
Der er en lang og rodfæstet tradition for en stærk brugerindflydelse og brugerinvolvering på fritidsområdet. Et sådant engagement skal vi værne om. Folkeoplysningslovens eneste svar i dag er de lokale folkeoplysningsudvalg, og loven indeholder detaljerede regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning og kompetence. I den forgangne valgperiode har 16 kommuner valgt folkeoplysningsudvalget fra, og alt tyder på, at tallet bliver større i de næste fire år.
I vore kommuner (Holbæk og Helsingør) har vi valgt vidt forskellige modeller for brugerindflydelse, som der lokalt er stor tilfredshed med, og det illustrerer meget godt, at kommunerne må gives mulighed for forskellige løsninger. Vi foreslår derfor, at en ny lov sikrer aktiv brugerindflydelse, men at den konkrete udformning afgøres lokalt.
KL vil forhandle konstruktivt
Vi kan garantere for, at KL går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om en ny folkeoplysningslov. Vi ser frem til en enkel og moderne lov, som kan medvirke til at løse nutidens udfordringer, og som både kommuner og foreningsliv kan være tilfredse med.
Vi kan garantere for, at KL går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om en ny folkeoplysningslov. Vi ser frem til en enkel og moderne lov, som kan medvirke til at løse nutidens udfordringer, og som både kommuner og foreningsliv kan være tilfredse med.
KL's bestyrelse har vedtaget "KL's 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov".
Synspunkterne danner bl.a. baggrund for KL's arbejde i regeringens Folkeoplysningsudvalg, der arbejder med en større revision af folkeoplysningsloven.
"KL's 10 skarpe" har følgende overskrifter:
1. Ingen detailstyring, tak!
2. Foreningsbegrebet skal ajourføres og suppleres
3. Foreningslivet som samarbejdspartner for kommunerne
4. Gode vilkår for de frivillige ledere
5. Aftenskolerne skal ikke kvæles i statslige regler
6. Aktiv brugerindflydelse
7. Offentlige lokaler skal udnyttes bedst muligt
8. Lokaletilskud: Modernisering af forældede regler
9. Børn og unge i fokus
10. Folkeoplysningslov, foreningslov eller fritidslov.
I oplægget er KL's synspunkter uddybet nærmere.
Læs mere på http://www.kl.dk/10skarpe
Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte i foråret et Folkeoplysningsudvalg, der blandt andet skal komme med forslag til ændringer i folkeoplysningsloven.
Vi mener, at en lovrevision er meget tiltrængt og vil her give et kommunalt indspark i debatten.
KL har for nylig udsendt "KL’s 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov".
Vi ønsker, at Folketinget i en revideret lov især skal fokusere på disse ting:
Når folkeoplysningsloven diskuteres rundt om i kommunerne, går kritikken næsten altid på, at loven er indviklet at administrere og på visse områder detaljeret nærmest ud i det komiske.
Lad os få en moderne folkeoplysningslov! De andre love på kulturområdet i kommunerne har karakter af en rammelovgivning, og det fungerer fint. Selvfølgelig skal Folketinget i en lov kunne udstikke de overordnede mål og formulere, hvad det generelle formål er med kommunernes støtte, men resten kan vi sagtens finde ud af lokalt – i et godt samarbejde med brugerne, som der heldigvis er en lang tradition for på dette område.
Kommunerne har utrolig stor glæde af et varieret fritidstilbud for borgerne og har heldigvis et tæt og tillidsfuldt forhold til de mange tusinde foreninger rundt om i landet.
Ja, det er vel ikke for meget at sige, at vi i kommunerne elsker vore foreninger! Og det er vores faste overbevisning, at en enkel rammelovgivning både vil gøre området mindre bureaukratisk og sikre, at tilskudsordningerne i den enkelte kommune kommer til at afspejle forholdene i netop det område af landet.
Alle kommuner yder reelt mere end folkeoplysningslovens minimumsregler, så også derfor synes vi, at vi har gode argumenter for en mere decentraliseret lovgivning.
I regeringens plan om regelforenkling, "Mere tid til velfærd", er der heldigvis også medtaget flere forslag på folkeoplysningsområdet, så vi ser med fortrøstning frem til en mere enkel lovgivning. Ikke mindst de nuværende lovregler om lokaletilskud og de mange indviklede regler om aftenskoletilskud trænger til en meget kærlig hånd.
Vi må også i kommunerne gribe i egen barm og kigge grundigt på vores lokale tilskudsordninger. En del af disse kunne vist godt trænge til en aflusning og en forenkling, selv om det måske kunne koste lidt på millimeterretfærdigheden. Vi skylder de mange frivillige ledere enkle og let administrerbare tilskudsregler.
Vi mener, at en ny og moderne lov bør afspejle forskelligheden i foreningslivet: Nogle foreninger vil bare dyrke deres fritidsinteresse i fred, og det skal de selvfølgelig have tilskud og lokaler til, og foreningsdemokratiet må så selv fordele pengene hen, hvor de gør størst nytte i foreningen. Men mange foreninger er faktisk meget interesseret i at gå ind i et aktivt partnerskab med kommunen og kommunale institutioner om løsningen af mere specifikke opgaver, for eksempel forebyggelse, overvægtige børn, integration, ældreidræt os så videre. Vi skal selvfølgelig have en lovgivning, der ikke giver barrierer for sådanne løsninger, men tværtimod støtter op om dem.Grundtilskud til alle foreninger
Derfor foreslår KL en lov bygget op om et grundtilskud til alle foreninger: Foreningsliv for børn og unge har en værdi i sig selv, uden at det nødvendigvis bidrager til at opfylde særlige politiske ønsker.
Men det skal kombineres med målrettede tilskud til særlige indsatsområder for kommunen. De fleste kommuner yder allerede i dag tilskud til særlige formål, men det sker mere på trods af folkeoplysningsloven end med opbakning fra den.
Nogle af midlerne til sådanne målrettede tilskud kunne passende komme fra nogle af de mange kortsigtede statslige puljer på området. Et lokalområde har naturligvis mere glæde af et solidt, flerårigt samarbejde mellem kommunen og et par lokalforeninger end af et statsligt dirigeret "projekt". Ofte gør de statslige puljer mere skade end gavn, fordi foreningslivet står slukøret tilbage, når den flygtige varme fra puljepengene er væk.
Skal vi bevare foreningsbegrebt
Ja, selvfølgelig skal vi bevare foreningsbegrebet! Foreningen er en genial opfindelse og er rygraden i hele civilsamfundet. "Forenings-Danmark" er af uvurderlig betydning for samfundets demokrati og sammenhængskraft. Mere jordnært er foreningen også en fin juridisk og organisatorisk ramme for at kommunale tilskud forvaltes på en klog og sikker måde.
Men det skal naturligvis ikke forhindre, at vi i kommunerne eksperimenterer med andre organisationsformer for at opfylde ønskerne fra især unge, der hellere vil indgå i netværk eller andre forpligtende fællesskaber end i foreningsregi. Så en revideret lov må heller ikke på dette område forhindre gode, lokale løsninger.
Gratis kommunale lokaler
Alle kommunalpolitikere kender vist et af de grundlæggende principper i folkeoplysningsloven: At kommunale lokaler og anlæg skal udlånes gratis til foreninger og aftenskoler. Og det er et flot og godt princip, at når skatteborgerne har betalt en kommunal bygning, skal den selvfølgelig også udnyttes i så mange timer som muligt.
Men gratisprincippet har også uheldige virkninger. Vi må erkende, at der nogle steder i landet kun findes to slags lokaler: Meget lækre – men også meget dyre – lokaler i fitnesscentrene og så temmelig nedslidte – men til gengæld ganske gratis – kommunale lokaler. En revideret lov er nødt til at tackle dette problem.
Et konkret eksempel: Byens fodboldklubber har længe sukket efter en kunstgræsbane, så træningssæsonen kan udvides, og er indstillet på selv at spæde til økonomisk. Kommunen må opgive projektet, fordi folkeoplysningsloven forbyder selv en beskeden brugerbetaling. Det er da surt!
Når visionære idrætsledere er begyndt at bruge udtrykket "hellere gode lokaler end gratis lokaler", tyder det heldigvis på, at der også fra foreningslivet selv er vilje til at se på fornuftige løsninger. Og de ændrede idrætsmønstre i befolkningen, vi oplever i disse år, gør ikke behovet for en renovering af vore idrætsanlæg mindre. Tværtimod.
Aktiv brugerindflydelse
Der er en lang og rodfæstet tradition for en stærk brugerindflydelse og brugerinvolvering på fritidsområdet. Et sådant engagement skal vi værne om. Folkeoplysningslovens eneste svar i dag er de lokale folkeoplysningsudvalg, og loven indeholder detaljerede regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning og kompetence. I den forgangne valgperiode har 16 kommuner valgt folkeoplysningsudvalget fra, og alt tyder på, at tallet bliver større i de næste fire år.
I vore kommuner (Holbæk og Helsingør) har vi valgt vidt forskellige modeller for brugerindflydelse, som der lokalt er stor tilfredshed med, og det illustrerer meget godt, at kommunerne må gives mulighed for forskellige løsninger. Vi foreslår derfor, at en ny lov sikrer aktiv brugerindflydelse, men at den konkrete udformning afgøres lokalt.
KL vil forhandle konstruktivt
Vi kan garantere for, at KL går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om en ny folkeoplysningslov. Vi ser frem til en enkel og moderne lov, som kan medvirke til at løse nutidens udfordringer, og som både kommuner og foreningsliv kan være tilfredse med.
Vi kan garantere for, at KL går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om en ny folkeoplysningslov. Vi ser frem til en enkel og moderne lov, som kan medvirke til at løse nutidens udfordringer, og som både kommuner og foreningsliv kan være tilfredse med.
KL's bestyrelse har vedtaget "KL's 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov".
Synspunkterne danner bl.a. baggrund for KL's arbejde i regeringens Folkeoplysningsudvalg, der arbejder med en større revision af folkeoplysningsloven.
"KL's 10 skarpe" har følgende overskrifter:
1. Ingen detailstyring, tak!
2. Foreningsbegrebet skal ajourføres og suppleres
3. Foreningslivet som samarbejdspartner for kommunerne
4. Gode vilkår for de frivillige ledere
5. Aftenskolerne skal ikke kvæles i statslige regler
6. Aktiv brugerindflydelse
7. Offentlige lokaler skal udnyttes bedst muligt
8. Lokaletilskud: Modernisering af forældede regler
9. Børn og unge i fokus
10. Folkeoplysningslov, foreningslov eller fritidslov.
I oplægget er KL's synspunkter uddybet nærmere.
Læs mere på http://www.kl.dk/10skarpe
Abonner på:
Opslag (Atom)
