Borgmester Jørn Sørensen (R), Holbæk, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg og byrådsmedlem Malene Carmel (K), Helsingør, KL’s medlem af regeringens Folkeoplysningsudvalg skriver nogle tanker i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 36 / 2009.
Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte i foråret et Folkeoplysningsudvalg, der blandt andet skal komme med forslag til ændringer i folkeoplysningsloven.
Vi mener, at en lovrevision er meget tiltrængt og vil her give et kommunalt indspark i debatten.
KL har for nylig udsendt "KL’s 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov".
Vi ønsker, at Folketinget i en revideret lov især skal fokusere på disse ting:
Når folkeoplysningsloven diskuteres rundt om i kommunerne, går kritikken næsten altid på, at loven er indviklet at administrere og på visse områder detaljeret nærmest ud i det komiske.
Lad os få en moderne folkeoplysningslov! De andre love på kulturområdet i kommunerne har karakter af en rammelovgivning, og det fungerer fint. Selvfølgelig skal Folketinget i en lov kunne udstikke de overordnede mål og formulere, hvad det generelle formål er med kommunernes støtte, men resten kan vi sagtens finde ud af lokalt – i et godt samarbejde med brugerne, som der heldigvis er en lang tradition for på dette område.
Kommunerne har utrolig stor glæde af et varieret fritidstilbud for borgerne og har heldigvis et tæt og tillidsfuldt forhold til de mange tusinde foreninger rundt om i landet.
Ja, det er vel ikke for meget at sige, at vi i kommunerne elsker vore foreninger! Og det er vores faste overbevisning, at en enkel rammelovgivning både vil gøre området mindre bureaukratisk og sikre, at tilskudsordningerne i den enkelte kommune kommer til at afspejle forholdene i netop det område af landet.
Alle kommuner yder reelt mere end folkeoplysningslovens minimumsregler, så også derfor synes vi, at vi har gode argumenter for en mere decentraliseret lovgivning.
I regeringens plan om regelforenkling, "Mere tid til velfærd", er der heldigvis også medtaget flere forslag på folkeoplysningsområdet, så vi ser med fortrøstning frem til en mere enkel lovgivning. Ikke mindst de nuværende lovregler om lokaletilskud og de mange indviklede regler om aftenskoletilskud trænger til en meget kærlig hånd.
Vi må også i kommunerne gribe i egen barm og kigge grundigt på vores lokale tilskudsordninger. En del af disse kunne vist godt trænge til en aflusning og en forenkling, selv om det måske kunne koste lidt på millimeterretfærdigheden. Vi skylder de mange frivillige ledere enkle og let administrerbare tilskudsregler.
Vi mener, at en ny og moderne lov bør afspejle forskelligheden i foreningslivet: Nogle foreninger vil bare dyrke deres fritidsinteresse i fred, og det skal de selvfølgelig have tilskud og lokaler til, og foreningsdemokratiet må så selv fordele pengene hen, hvor de gør størst nytte i foreningen. Men mange foreninger er faktisk meget interesseret i at gå ind i et aktivt partnerskab med kommunen og kommunale institutioner om løsningen af mere specifikke opgaver, for eksempel forebyggelse, overvægtige børn, integration, ældreidræt os så videre. Vi skal selvfølgelig have en lovgivning, der ikke giver barrierer for sådanne løsninger, men tværtimod støtter op om dem.Grundtilskud til alle foreninger
Derfor foreslår KL en lov bygget op om et grundtilskud til alle foreninger: Foreningsliv for børn og unge har en værdi i sig selv, uden at det nødvendigvis bidrager til at opfylde særlige politiske ønsker.
Men det skal kombineres med målrettede tilskud til særlige indsatsområder for kommunen. De fleste kommuner yder allerede i dag tilskud til særlige formål, men det sker mere på trods af folkeoplysningsloven end med opbakning fra den.
Nogle af midlerne til sådanne målrettede tilskud kunne passende komme fra nogle af de mange kortsigtede statslige puljer på området. Et lokalområde har naturligvis mere glæde af et solidt, flerårigt samarbejde mellem kommunen og et par lokalforeninger end af et statsligt dirigeret "projekt". Ofte gør de statslige puljer mere skade end gavn, fordi foreningslivet står slukøret tilbage, når den flygtige varme fra puljepengene er væk.
Skal vi bevare foreningsbegrebt
Ja, selvfølgelig skal vi bevare foreningsbegrebet! Foreningen er en genial opfindelse og er rygraden i hele civilsamfundet. "Forenings-Danmark" er af uvurderlig betydning for samfundets demokrati og sammenhængskraft. Mere jordnært er foreningen også en fin juridisk og organisatorisk ramme for at kommunale tilskud forvaltes på en klog og sikker måde.
Men det skal naturligvis ikke forhindre, at vi i kommunerne eksperimenterer med andre organisationsformer for at opfylde ønskerne fra især unge, der hellere vil indgå i netværk eller andre forpligtende fællesskaber end i foreningsregi. Så en revideret lov må heller ikke på dette område forhindre gode, lokale løsninger.
Gratis kommunale lokaler
Alle kommunalpolitikere kender vist et af de grundlæggende principper i folkeoplysningsloven: At kommunale lokaler og anlæg skal udlånes gratis til foreninger og aftenskoler. Og det er et flot og godt princip, at når skatteborgerne har betalt en kommunal bygning, skal den selvfølgelig også udnyttes i så mange timer som muligt.
Men gratisprincippet har også uheldige virkninger. Vi må erkende, at der nogle steder i landet kun findes to slags lokaler: Meget lækre – men også meget dyre – lokaler i fitnesscentrene og så temmelig nedslidte – men til gengæld ganske gratis – kommunale lokaler. En revideret lov er nødt til at tackle dette problem.
Et konkret eksempel: Byens fodboldklubber har længe sukket efter en kunstgræsbane, så træningssæsonen kan udvides, og er indstillet på selv at spæde til økonomisk. Kommunen må opgive projektet, fordi folkeoplysningsloven forbyder selv en beskeden brugerbetaling. Det er da surt!
Når visionære idrætsledere er begyndt at bruge udtrykket "hellere gode lokaler end gratis lokaler", tyder det heldigvis på, at der også fra foreningslivet selv er vilje til at se på fornuftige løsninger. Og de ændrede idrætsmønstre i befolkningen, vi oplever i disse år, gør ikke behovet for en renovering af vore idrætsanlæg mindre. Tværtimod.
Aktiv brugerindflydelse
Der er en lang og rodfæstet tradition for en stærk brugerindflydelse og brugerinvolvering på fritidsområdet. Et sådant engagement skal vi værne om. Folkeoplysningslovens eneste svar i dag er de lokale folkeoplysningsudvalg, og loven indeholder detaljerede regler om folkeoplysningsudvalgets sammensætning og kompetence. I den forgangne valgperiode har 16 kommuner valgt folkeoplysningsudvalget fra, og alt tyder på, at tallet bliver større i de næste fire år.
I vore kommuner (Holbæk og Helsingør) har vi valgt vidt forskellige modeller for brugerindflydelse, som der lokalt er stor tilfredshed med, og det illustrerer meget godt, at kommunerne må gives mulighed for forskellige løsninger. Vi foreslår derfor, at en ny lov sikrer aktiv brugerindflydelse, men at den konkrete udformning afgøres lokalt.
KL vil forhandle konstruktivt
Vi kan garantere for, at KL går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om en ny folkeoplysningslov. Vi ser frem til en enkel og moderne lov, som kan medvirke til at løse nutidens udfordringer, og som både kommuner og foreningsliv kan være tilfredse med.
Vi kan garantere for, at KL går konstruktivt ind i de kommende forhandlinger om en ny folkeoplysningslov. Vi ser frem til en enkel og moderne lov, som kan medvirke til at løse nutidens udfordringer, og som både kommuner og foreningsliv kan være tilfredse med.
KL's bestyrelse har vedtaget "KL's 10 skarpe om fritidspolitik og folkeoplysningslov".
Synspunkterne danner bl.a. baggrund for KL's arbejde i regeringens Folkeoplysningsudvalg, der arbejder med en større revision af folkeoplysningsloven.
"KL's 10 skarpe" har følgende overskrifter:
1. Ingen detailstyring, tak!
2. Foreningsbegrebet skal ajourføres og suppleres
3. Foreningslivet som samarbejdspartner for kommunerne
4. Gode vilkår for de frivillige ledere
5. Aftenskolerne skal ikke kvæles i statslige regler
6. Aktiv brugerindflydelse
7. Offentlige lokaler skal udnyttes bedst muligt
8. Lokaletilskud: Modernisering af forældede regler
9. Børn og unge i fokus
10. Folkeoplysningslov, foreningslov eller fritidslov.
I oplægget er KL's synspunkter uddybet nærmere.
Læs mere på http://www.kl.dk/10skarpe
