Alle landets kommuner kan søge om at blive en ”breddeidrætskommune”. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab med Nordea-fonden. Initiativet har til formål at aktivere udvalgte kommuner i realiseringen af Breddeidrætsudvalgets forslag, således at disse kommuner bidrager til at udvikle og fremme deltagelsen i breddeidræt på en måde, der kan inspirere andre kommuner. Ordningen løber fra d. 1. januar 2010 til d. 31. december 2011 med en samlet pulje på 20 mio. kr.
De deltagende kommuner skal i størst mulig omfang føre Breddeidrætsudvalgets forslag ud i livet inden for deres kommunegrænser. Efterfølgende evalueres erfaringerne fra disse kommuner og stilles til rådighed for alle landets kommuner.
Udgangspunktet er de lokale behov i kommunerne.
Ringsteds satsning på breddeidrætten ligger på nedenstående forslag fra breddeidrætsudvalget. Numrene refererer til konklusionerne i selve rapporten (se under links til højre for at læse hele breddeidrætsrapporten).
5. At idrætsudbyderne i højere grad fokuserer på sociale arrangementer, uformelle og tværgående idrætstilbud samt oplevelser for de piger og drenge, der hverken har lyst, tid eller talent til at satse på konkurrenceidræt i teenageårene.
11. At kommunerne støtter idrætsrelaterede partnerskaber mellem daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, foreninger samt kommercielle udbydere med fokus på at forbedre børnenes motivation for og adgang til idræt og bevægelse.
15. At kommuner og idrætsudbydere er opmærksom på mulighederne for øget samarbejde mellem grundskole, fritidstilbud og aktører på idrætsområdet om idrætsrelaterede tilbud - f.eks. i form af partnerskaber. Disse kan f.eks. baseres på de erfaringer, der er opnået i Projekt Skolesport.
19. At idrætsudbydere og ungdomsuddannelser søger at indgå partnerskaber, der muliggør, at flere unges behov for idræt og motion tilgodeses, og at organiseringen af idrætstilbud tilpasses teenagepiger og -drenges behov og muligheder.
31. At kommunerne ved nybygninger, opgraderinger og moderniseringer af idrætsfaciliteter lægger vægt på at disse: er baseret på en samlet helhedsplan for idrætsanlægget. Herunder at der både tages højde for, at mange typer af brugere har adgang til idrætsanlægget, og for samspillet mellem faciliteterne og de omkringliggende arealer tager højde for de ældste piger og drenges ændrede idræts- og fritidsmønstre. Disse lægger især op til spontan idrætsudøvelse og har behov for sociale væresteder i forbindelse med idrætten tager højde for forskellige målgruppers behov for kvalitet i omklædningsfaciliteter, oplevelse af tryghed, mulighed for samvær og udvikling af idrætsaktiviteter giver mulighed for, at hele familien kan dyrke idræt samtidig og eventuelt samles om fælleskøkken eller sund cafémad efter aktiviteten.
35. At kommunerne i højere grad indarbejder fysiske rum for idræt og motion i kommuneplanerne, således at f.eks. sammenhængende motionsstisystemer indgår i helhedsplaner for udearealer. Samtidig opfordres kommunerne til i højere grad at sikre, dels at bygherrer i deres projekter indarbejder plads til fysisk udfoldelse, dels at idræt, motion og fysisk aktivitet indtænkes i udformningen af byens rum og pladser m.v. samt i adgangen til natur, parker og byrum samt involverer relevante organisationer i et samarbejde.
38. At kommunerne i kommuneplanstrategierne – så vidt det er muligt inden for de eksisterende økonomiske rammer og under forbehold for særligt tyndt befolkede områder – prioriterer alle borgeres adgang til sammenhængende og trafiksikre systemer af naturstier, cykelstier og skovstier til glæde for løbere, vandrere og andre motionsudøvere.
39. At kommunerne i samarbejde med idrættens aktører sætter fokus på, at de mest benyttede bynære motionsområder gøres attraktive en større del af døgnet og året ved eksempelvis at etablere belysning, udendørs træningspavilloner og træningsredskaber, omklædnings- og toiletforhold, afl åselige skabe m.m. i parker, bynære grønne områder og andre arealer, der flittigt benyttes til motionsformål.
Projekterne vil blive relateret til:
1. Udvikling af et idrætsmæssigt kraftcenter – Ringsted Idrætsanlæg
2. Udvikling af 3 stisystemer i kommunens yderområder
3. Udvikling af Idræt ved Haraldsted Sø
Der er søgt om 6 mio. kr. i Kulturministeriet.
Ifølge ” Dyrk Idræt i Ringsted ” er der 13.120 personer, der dyrker idræt blandt Ringsted Kommunes indbyggere.
Vil man læse en anden kommunes tiltag på området, kan man læse hele Syddjurs Kommunes ansøgning om at blive Breddeidrætskommune her
