Sorø Avis redaktør Bjarne Stenbæk var med til byrådsmødet, hvor Sorø Kommunes budget for 2010 skulle vedtages. I budgetdrøftelsen skulle også en række idrætsforslag i millionklassen behandles bl.a.:
1. Forslag om anlæg af nye faciliteter til Sorø regattaen fremsat af Sorø Roklub (administrativt forslag)
2. Forslag om udvidelse af Sorø Roklub fremsat af Sorø Roklub (administrativt forslag)
3. Forslag om indretning af kælderlokale i Sorø Hallen til Motionsfitness fremsat af formand Ole Ring, Motionsfitness Sorø. (administrativt forslag)
Disse 3 forslag blev ikke vedtaget.
Redaktør Bjarne Stenbæk skriver, at hvis byrådsmøder anno 2009 er som budgetmødet i Lynge, varer det mange år, før han kommer igen!
Her oplevede jeg et byråd nærmest i guerilla krig. Bolden var tilsyneladende ikke så vigtig – og når man ikke rigtig kan spille “bolden”, ja, så kan man da altid fælde “manden”. Sådan et byråd skaber ingen resultater. Udviklingen går i stå! Alt ender op i politiske drillerier og rene spil for galleriet. Det er der ingen borgere, der har gavn af, skriver han i en kommentar i avisen.
I kommentaren skriver han:
"Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvordan byrådet er havnet i denne ulykkelige situation. Jeg vil blot konstatere, at det er tragisk, at det er sket. Bekymrende er det også, at selv om alle taler om, at netop de vil formidle et samarbejde, er det utrolig svært som borger i kommunen at have tillid til, at nogen reelt er i stand til det.
Formidling af et samarbejde var i hvert fald ikke den kompetence, der blev demonstreret i Lynge i onsdags. Til gengæld blev der vist utallige eksempler på, hvordan man ikke gør!
Debatten lå på et niveau, som jeg vil skåne Sorø Avis’ læsere for."
Læs hans oplevelser og kommentarer om byrådets arbejde som også har stor betydning for idrætten i Sorø her.
Måske Bjarne Stenbæk også skulle finde vej til møderne i Sorø Sportsråd.