24 oktober 2009

Sports Team Slagelse uddeler 240.000 kr.


Sportsteam Slagelse uddeler d. 28/10 240.000 kr. til fem idrætsklubber i Slagelse Kommune.
Sports Team Slagelse er stiftet ud fra ønsket om, via et partnerskab mellem Slagelse Kommune, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og idrætten, økonomisk at støtte og dermed udvikle eliteidrætten i hele Slagelse Kommune.

Formålet er på langt sigt, at skabe basis for at gøre Slagelse Kommune kendt som en attraktiv idrætskommune, hvor der gives særdeles gode muligheder for eliteidrætsudøvere og for at idrætsforeningerne kan tiltrække og udvikle idrætstalenter.Sports Team Slagelse arbejder målrettet på at støtte eliteidrætten i Slagelse Kommune således at denne, gennem støtten fra Sports Team Slagelse, kan opnå et så højt sportsligt niveau som muligt såvel nationalt som internationalt.
Formålet er også at give Slagelse Kommune en positiv omtale, som kan gavne den branding og profilering af hele kommunen, der til stadighed arbejdes på fra mange sider.
Det er Sports Team Slagelses formål på en god måde lokalt, regionalt og nationalt, at synliggøre og promovere de 12 erhvervssponsorer der til stadighed indgår i Sports Team Slagelse sponsorkoncept.
Læs også mere her