Sorø Kommunes midler til idrætten anvendes således (2009):
Samlede udgifter til idræt (29.450 indbyggere á 811 kr.) = 23.883.950 kr.
Beløbet kan opdeles således:
Kultur- og fritidsudvalgets budget (Sorø-ordningen, lokaletilskud og puljerne) = 2.387.620 kr.
Øvrige udgifter til drift af kommunale haller og kommunale idræts- og fritidsanlæg m.v. = 21.496.330 kr.
Problemet er bare, at Sorø kommune i 2005 gav det 14. laveste tilskud pr. indbygger til idræt, i Danmark og at kommunen i 2009 var røget ned på en 6. dårligste plads i hele landet. Kilde: http://www.noegletal.dk/ og Indenrigsministeriet.Vi stiller her skarpt på de temaer som de soranske politikere over for DR´s hjemmeside (kandidatdatabase) har nævnt som deres mærkesager.
Tema 1: "Sorø Kommune skal arbejde sammen med foreningslivet indenfor sundhed og forebyggende arbejde. Foreningerne er en nødvendig og økonomisk attraktiv samarbejdspartner."
Kommentar:
At arbejde sammen betyder vel, at begge partner bidrager til opgaverne med de rigtige ressourcer. Hvad skal foreningerne i Sorø bidrage med og hvad skal kommunen bidrage med
økonomisk og mandskabmæssigt?
Man kunne stille spørgsmålene:
Skal foreningerne være gratis arbejdskraft for kommunen?
Skal der ansættes en idrætskoordinator i kommunen ?
Hvor og hvordan kædes kommunens sundhedsmæssige tiltag sammen med foreningsarbejdet?
I Hillerød har Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger opgjort værdien af det frivillige arbejde, skriver Idrætsliv.3.489 trænere, ledere og frivillige hjælpere arbejdede sidste år i 365.967 timer for at sikre borgere i Hillerød Kommune et tilbud om at dyrke idræt 365.967 timer.
Skulle trænere, holdledere, bestyrelses- og udvalgsmedlemmer eller frivillige hjælpere have en timeløn på 120 kr. for at udføre det samme arbejde, ville det koste godt 43,6 millioner kroner om året at skabe et tilbud om at dyrke idræt for de godt 17.000 borgere, der er medlemmer af kommunens idrætsforeninger.
Formålet med samfundsregnskabet er at synliggøre værdien af det bidrag, som idrætten yder til samfundet.
»Vi vil vise, at de mange frivillige i kommunens idrætsforeninger ikke bare stiller krav om økonomi og faciliteter, men også selv yder en kæmpe frivillig indsats til gavn for samfundet,« siger Jørgen Nielsen, formand for Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger (HSI) til
Idrætsliv.
Samfundsregnskabet skal blandt andet illustrere sammenhængen - eller manglen på samme - med Hillerød Kommunes prioritering af resurser til området.
»Vores frivillige yder en indsats svarende til en værdi på 43,6 millioner kroner for at drive en aktivitet, som en tredjedel af kommunens indbyggere har glæde af, samtidig med at kommunens anlægsbudget for hele idrætsområdet i de kommende fire år er på nul kroner,« siger Jørgen Nielsen i Idrætsliv.
»I en tid, hvor der spares på idrætten mange steder, er det sundt at gøre politikerne opmærksomme på, at vi i dansk foreningsliv har en frivillig sektor, der leverer helt utrolig mange gratis ting til glæde for det danske samfund,« siger DIF´s kommunkationschef Morten Mølholm Hansen til Idrætsliv.
Kommunikationschefen håber derfor, at endnu flere foreninger på landsplan i de kommende år vil forsøge at dokumentere, hvor meget de egentlig knokler på den frivillige bane.
Tema 2: "Idrætsfaciliteter skal ligge indenfor cykelafstand og tæt ved en kommuneskole."
Kommentar:
Hvis Sorø kommunes planlægning på facilitetsområdet skal være optimal, må man tage udgangspunkt i kommunens geografi, nuværende anlæg, sammensætning af foreninger og deres behov.
I Ringsted har man valgt en systematisk tilgang, og gennemført en stor analyse af kommunens idrætsfaciliteter, for at have et kvalificeret grundlag for den fremtidige planlægning.
Her kommer man i analysen rundt om alle type af faciliteter ikke kun haller, men også idræt i det fri rum og i naturen analyseres.
I Sorø har der været stor fokus på idrætshallerne i det seneste årti, og der er anvendt 2-cifrede millionbeløb på de kommunale haller.
Man bør dog også huske, at en række idrætsgrene er udendørs og ikke har relation til en hal, ligesom visse idrætsgrene er afhængige af omgivelserne f.eks. en sø, en grusgrav o. lign.
Og hvor skal f.eks. en skydebane, et rostadion, en ridebane og en motorcrossbane ligge ? Nej, næppe ved siden af en skole, men istedet hvor det er naturligt.
Argumenterne og logikken hænger ikke altid sammen hos politikerne. Der mangler derfor en grundig analyse i Sorø, for at en kvalificeret planlægning kan igangsættes i kommunen.
Kommunernes etablering og udbygning af idrætsfaciliteter sker nemlig ofte uden systematiske undersøgelser af de ændrede idrætsmønstre og lokalområdernes særlige behov.
Den kommunale støtte til idræt går primært til etablering og drift af idrætsfaciliteter. 90 procent af de samlede kommunale udgifter til idræt, er udgifter til idrætsfaciliteter.
Alligevel har udbygningen af idrætsfaciliteter ofte fundet sted uden forskningsbaseret viden om, hvilke faciliteter der er behov for, og hvilken placering der er velegnet for bedst at fremme udviklingen i idræt for såvel bredden som eliten.
I takt med store ændringer i idrætsmønstret – det vil sige, hvilke former for idræt der dyrkes, og hvordan man gør det – og voksende politiske ønsker om at få flere til at dyrke mere idræt og motion, er behovet for analyser af idrætsfaciliteterne stadig mere påtrængende.
Dertil kommer, at kommunalreformen gør kommunerne hovedansvarlige for sundhedsfremme og forebyggelse. Derfor efterspørger flere kommuner viden om, hvordan de bedst udbygger de fysiske rammer for idræt og motion. Rammer, der kan fremme fysisk aktivitet, samvær og oplevelse.
Kultur- og Fritidsudvalget i Ringsted besluttede på deres møde den 24.april 2008 at få udarbejdet en undersøgelse af idrætsfaciliteterne i Ringsted Kommune.
Baggrunden for at få udarbejdet undersøgelsen har været begrundet i følgende forhold:
* Ringsted Kommune har ingen overordnet prioritering i udviklingen af idrætsanlæg og faciliteter.
* Ringsted Kommune har de seneste år oplevet en markant befolkningsudvikling, og det forventes, at antallet af tilflyttere også vil stige i de kommende år.
* Ringsted Idræts Union har haft en prioriteringsplan, som blev afskaffet for to år siden, idet man ikke fandt den hensigtsmæssig som prioriteringsplan.
* Derudover er der en erkendelse af, at ændringerne i idræts- og motionsinteresserne har skabt et behov for nye typer af anlæg og faciliteter til idræt og motion.
Undersøgelsen er gennemført og finansieret i samarbejde med Ringsted Idrætsunion. Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund (CISC) og Idræt og Arkitektur (IA) har udarbejdet undersøgelsen
Læs hele facilitetsanalysen fra Ringsted her.
Lidt om baggrunden og udgifterne til en sådan analyse kan læses her.
En tilsvarende analyse af idrættens faciliteter og behov mangler i Sorø Kommune, og politisk burde der sættes ind her med initiativer til igangsætning af en sådan analyse, så kommunens midler blev prioriteret på bedst mulige vis i fremtiden.
Tema 3: "Foreningstilskuddet skal forbedres"
Flere politikere har nævnt, at de gerne vil forbedre Sorø-ordningen og foreningstilskuddet.
Spørgsmålet er så, hvor meget skal der ændres og hvor?
Sorø ligger langt under landsgennemsnittet for idrætten målt på tilskud pr. indbygger.
Landsgennemsnittet er 1337 kr. og Sorø Kommune yder 811 kr.
Kommentar:
Hvis der skal ske forbedringer i Sorø-ordningen - som nogle politikere foreslår - kan man jo så f.eks. diskutere om de 181 kr. skal ændres til 225 kr. pr. 0-25 årig i byordningen eller andre beløb?
Men flytter de 20-30-40 kr. eller hvor meget man kunne komme frem til i øget tilskud i Sorø-ordningen ret meget overhovedet?
Hvis stigningen - som nogen nævner - skal være i en samlet størrelsesordenen på 250.000 kr. svarer dette f.eks. til blot til 8,48 kr. pr. indbygger.
Burde der istedet ikke ses på alle parametrene, der har betydning for idrætten i Sorø.?
Hvis man så på helheden (puljer til faciliteter, udstyr, lederuddannelse og nye initiativer m.v.) ville man netop sikre, at de frivillige ledere virkelig kan arbejde med det, de brænder for, i stedet for at bruge al deres tid på at rejse penge.
Formanden for Sorø Sportsråd har selv det seneste årti brugt mange ressourcer og tid på egenhændigt at forsøge at skaffe midler til bl.a. følgende projekter, der er i gangsat helt eller delvist:
Festpladsen i Slaglile-Bjernede (En fodboldbane)
Grønningen (Areal til spejdere, frisbee-golf, ridning, naturmotion m.v.)
Stenlille Hallen
Sorø Kultur- og Fritidscenter
MotionsFitness Stenlille og MotionsFitness Sorø
Det er i sig selv ganske udemærket at få lidt ekstra midler fra Lokale- og anlægsfonden og andre fonde.
Problemet er bare, at Sorø kommune f.eks. i 2005 gav det 14. laveste tilskud pr. indbygger til idræt i Danmark, og at kommunen i 2009 nu er røget ned på en 6. dårligste plads i hele landet.
På samtlige af disse 5 følgende områder ligger Sorø Kommune idag også under vores nabokommuner Ringsted og Slagelse, hvad angår støtte til idrætten:
1) Sorø-ordningens medlems- og foreningstilskud (byordningen)
2) Rådighedsbeløbet til udstyr m.v.
3) Tilskud til ledere og instruktører
4) Udviklingspuljen til nye initiativer
5) Økonomi til anlægsinvesteringer
Idrætssamvirket Sorø Sportsråd og andre har åbenbart ikke formået at motivere og præge byrådet tilstrækkeligt, så hele denne skæve udvikling blev stoppet i Sorø.
Tema 4: Eliteidræt
Kommentar:
I Sorø yder kommunen idag ingen ingen støtte til idrætstalenter og eliteidræt som f.eks. i Slagelse, Køge, Næstved og Vordingborg og et hav af kommuner i hele landet.
Kommunen har en lang række talenter på allerhøjeste niveau, som gør sig gældende nationalt og internationalt. De unge talenter og deres foreninger må klare sig selv i en kommune med et begrænset erhvervsliv og dermed tilhørende sponsormuligheder.
Man kan læse om nogen af elitepuljerne i andre kommuner i Region Sjælland her:
http://www.teamnaestved.dk/
http://www.sportsteamslagelse.dk/
http://www.koegenemforening.dk/FrontEnd.aspx?id=1248
http://www.elitesport-roskilde.dk/
Til Sorø kommunes budget for 2009 blev et forslag om at afsætte 100.000 kr. som opstart af en elite- og talentpulje stemt ned med stemmerne 13 - 12 i byrådet. 13 byrådsmedlemmer var i mod (Soc. og SF) mens de øvrige partier stemte for.
Også Sportsrådets formand ytrede sig i pressen som stor modstander af elitesport i Sorø, hvilket skabte stor utilfredshed i Sorø Sportsråd, hvor han stod helt alene med sit synspunkt.
