18 oktober 2009

Leder- og instruktøruddannelse i Sorø, Ringsted og Slagelse Kommune

Idrætsforeninger, spejdergrupper og andre foreninger der er godkendt i henhold til Folkeoplysningsloven kan søge om tilskud til uddannelse for ledere, instruktører og dommere.

Herunder kan man se hvordan udvalgte kommuner yder tilskud hertil:

Sorø Kommune (29.450 indbyggere) : Samlet pulje på 24.590 kr. til deling mellem alle foreninger i kommunen. Beløbet svarer til 83 øre pr. indbygger. (udgifterne er budgettal 2009).

Ringsted Kommune (32.442 indbyggere): Maksimalt: 2.500 kr. pr. instruktør. Målt på udgift pr. indbygger er beløbet 4,69 kr. (udgifterne er budgettal 2009). Der anvendes 152.240 kr. til lederuddannelse.

Slagelse Kommune (77.457 indbyggere): 75% af udgiften dog max. 5.000 kr. pr. instruktør + transportudgifter.

Kalundborg Kommune (49.741 indbyggere): 100% af udgiften dog max. 4000 kr. pr. kursus.
Der anvendes 209.400 kr. om året til lederuddannelse.

Hvis Sorø ønskede samme beløbsniveau til leder- og instruktøruddannelse pr. indbygger som Ringsted, ville det kræve 119.567 kr. tilført ekstra.