Slagelse udpeget som ny breddeidrætskommune

Det var Aalborg, Viborg, Varde, Faaborg-Midtfyn, Slagelse, Køge og Gentofte Kommuner, der idag ud af 36 ansøgere blev valgt som Breddeidrætskommuner og nu skal føre nogle af Breddeidrætsudvalgets forslag om at fremme sundhed og idræt i befolkningen ud i livet.

Kommunerne skal dele 20 mio. kr., som er øremærket konkrete projekter.

Aalborg Kommune tildeles 3,4 mio. kr. til flere projekter, herunder DU-sport (fysisk aktivitet på 10 udvalgte skoler), idrætspas, gå-ud-på-gaden-idræt, faciliteter, samarbejdsportal, TIB samt idræt i landdistrikterne.

Viborg Kommune tildeles 2,5 mio. kr. til en række projekter, herunder Idrætssvage SFO-børn 6-9 år, Idrætssvage klubbørn 10-15 år (eventyr er lig sport), stærkt overvægtige børn 11-13 år, unge 8-18 år, der ønsker uorganiseret idræt (multisport), erhvervsskoleelever 15-18 år samt funktionsnedsatte.

Op til cirka 80 procent af alle børn og unge er motions- eller idrætsaktive.
Viborg Kommunes breddeidrætsprojekt retter sig mod de sidste 20 procent og målet er at gøre alle børn i kommunen » bevægelsesaktive « .

Varde Kommune tildeles 3,3 mio. kr. til en række projekter, herunder bl.a.: introduktion til e-sport, børnefitness i skolerne, idrætsundervisning i naturen, lederuddannelse af frivillige, der arbejder med idrætssvage børn, rum til fysisk aktivitet, mere bevægelse til alle, partnerskabsprojekt for arbejdssøgende og motion på arbejdspladsen.

Faaborg-Midtfyn Kommune tildeles 3,8 mio. kr. til en række projekter, bl.a.: bevægelse i bibliotekerne, SMS – Social Med Sport, udeliv i Sundskolen, sund og klog i naturområdet Tarup Davinde, idræt for yngre sen-hjerneskadede, samarbejdsstrukturer mellem frivillig sociale foreninger og idrætsforeninger, idrætsaktiviteter i skolernes ferier.

Gentofte Kommune tildeles 2,7 mio. kr. til bl.a. projekter vedr. idrætsundervisningen, fritidsundervisningen og GFO, koblingsmedarbejder til handicapinklusion, borger BKO (bevægelsesklare områder), BKO Helligdommen, kom og vær med-aktiviteter, energi på arbejdspladsen samt FamilieZonen.

Gentofte Kommune supplerer selv med det samme beløb til projekter, hvor der især er fokus på at fastholde unge og på at give dem sunde motionsvaner gennem følgende projekter:
• Inddragelse af specialister i idrætsundervisningen og GFO.
• Energi i skoledagen. Bevægelse bliver inddraget i andre fag end idræt.
• Brobygning mellem institutioner og foreninger. Der bliver inddraget specialister fra idrætsforeninger i skoler og GFOer.
• Kvalificering af svømmeundervisning. Svømmeundervisningen bliver reorganiseret.

Særlige målgrupper
Derudover har Gentofte Kommune udviklet en række projekter, hvor der er fokus på inddragelse af en bred vifte af målgrupper:
• Handicapinklusion i idrætsforeninger. Der bliver ansat en medarbejder, som skal guide og støtte handicappede i deres kontakt og deltagelse i idrætsforeninger.
• Udvikling af BKO’er (Bevægelsesklare områder). De eksisterende BKO’er bliver opgraderet med udstyr og tilbud.
• BKO Helligdommen skal udvikles til at blive et knudepunkt.
• FamilieZonen. Det er et projekt, hvor Gentofte Kommune tager højde for børnefamiliers vanskeligheder ved at forene idrætsliv og familieliv.
• Kom og vær med aktiviteter- gratis idrætstilbud.

Køge Kommune tildeles 1,6 mio. kr. til projekterne: ”Bredt spillet ud”, ”Forældrene på banen”, ”Aktiviteter tiltrækker – relationer fastholder”, ”Bruger de bolden?” og ”Ultimate volley experience – fra fest til forening”.

Man kan læse Køge Kommunes ansøgning om at blive breddeidrætskommune her

Projektet "Bred spillet ud" handler om efteruddannelse af idrætsledere til at modtage grupper, der ikke normalt dyrker idræt. "Forældrene på banen" støtter forældre til de unge, som ikke er vant til at komme i foreningerne.

Slagelse Kommune tildeles 2,7 mio. kr. til projekterne opgradering af skole og institutionsidræt, aktiviteter i dagsinstitutioner, mere idræt i skolen.

Slagelse Kommune bidrager selv med 8 mio. kr. til nye breddeidrætsprojekter i perioden 2010-2013.

Ifølge en udsendt meddelelse fra kultur og fritidsforvaltningen skal pengene bruges til følgende:

- Særlige indsatser sammen med de lokale uddannelsesinstitutioner omkring efteruddannelse af lærere og pædagoger og oprettelse af edderkoppestillinger, samt inddragelse af gæsteundervisere i idrætsundervisningen.

- Øget fokus på muligheden for fysisk aktivitet i dagtilbud for 0 til 6 årige ( idrætsbørnehaver ).

- Idrætsrelaterede partnerskaber mellem daginstitutioner, skoler, fritidstilbud og foreninger med henblik på at øge børns motivation for og adgang til idræt og bevægelse.

- Muligheder for minimum en times motion og bevægelse i skolehverdagen med større vægt på brug af frikvarterer til fysiske aktiviteter. Endvidere at skabe fysiske aktiviteter i skolefritidsordningerne.

- Etablering af et overblik over den reelle udnyttelse af de eksisterende faciliteter med efterfølgende lokale ordninger, der giver bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter for såvel de traditionelle foreninger som de mere selvorganiserede brugere.

- Muligheder for at hele familien kan dyrke idræt samtidigt og efterfølgende samles om sund cafè mad i hallens cafeteria.

- Indarbejdelse af fysiske rum for idræt og motion i kommuneplanerne, således at sammenhængende motionsstisystemer indgår i helhedsplaner.

- Prioriteringer af trafiksikre naturstier, cykelstier og skovstier til glæde for løbere og vandrere. Bynære motionsområder gøres aktive en større del af døgnet.

Læs mere her

Farvel til Sorø Sportsråd

Fodboldklubben Sorø Freja har idag på deres hjemmeside meddelt, at man melder sig ud af idrættens interesseorganisation Sorø Sportsråd, der samler 47 foreninger i Sorø.

Af klubbens hjemmeside fremgår det:

Sorø Freja har - og har længe haft - et stort og ofte udtrykt ønske om at idrætslivet i Sorø kommune sammen skal finde den dynamik og det samarbejde der vel oprindeligt var meningen med en paraplyorganisation. Til fælles glæde og udbytte for det samlede idrætsliv og den enkelte forening i Sorø kommune.

Der er i dag indenfor Sorø kommunes idrætsforeninger mere end nogensinde behov for dynamik, samarbejde, innovation og udvikling. Idrætsforeningerne står i dag overfor en række forskelligartede udfordringer. Udfordringer som et dynamisk og samarbejdende Sorø Sportsråd ville kunne være med til at løse, men desværre ikke med en struktur og form som i dag evner at løse som vi ser det i Sorø Freja.

Sorø Freja vil afvente en sådan form for dynamisk samarbejdes genopståen og være parat til at gå ind i et sådant med stort engagement, men finder altså ikke længere dette – det dynamiske samarbejde - tilstede i det nuværende Sorø Sportsråd.

Man kan læse om begrundelsen for den opsigtsvækkende udmeldelse her:

http://www.sorøfreja.dk/data/images/pdf/udmeldelse%20af%20sorø%20sportsråd.pdf

Formanden for Sportsrådet Ole Ring har til Sorø Avis efterfølgende udtalt, at det er Freja, der nu prøver at gøre Sportsrådet til en politisk kampplads.

Læs Ole Rings kommentar her

240.000 kroner til Slagelses idrætsklubber

Formanden for Sports Team Slagelse Poul Møller optrådte i onsdags som giver ved overrækkelsen i Slagelse Musikhus, hvor fem lokale klubber fik støtte til at fortsætte det talentarbejde, som kan fastholde eller få dem op i eliten.

Der var 50.000 kr. til Slagelse Gymnastikforening. Korsør Kart Klub fik støtte for første gang med 30.000 kroner.

80.000 blev givet til badmintonklubben Team Skælskør-Slagelse. Der var 50.000 kroner til Slagelse Hockeyklub.

Endvidere var der 30.000 kroner til Midtsjællands Sports Motorklub.

Sportsteam Slagelse støttes af Slagelse kommune og erhvervslivet i kommunen.

Idrættens udfordringer de næste 4 år

Herunder kan man se resultatet af en større spørgeskemaundersøgelse, som DIF netop har foretaget blandt 1606 idrætsforeninger, der er blevet stillet en række spørgsmål om vilkårene for at dyrke idræt som forening.

De største udfordringer i de næste 4 år angiver foreningerne i den store undersøgelse som:

1) Fastholde eller øge antallet af medlemmer: 61% af foreningerne

2) Fastholde eller øge antallet af frivillige ledere eller hjælpere: 60% af foreningerne

3) Fastholde eller øge antallet af unge mellem 12 og 25 år i foreningen: 49% af foreningerne

4) Fastholde eller øge antallet af frivillige instruktører eller trænere : 42% af foreningerne

5) Få opkvalificeret eller uddannet vores trænere og instruktører: 30% af foreningerne

6) Få renoveret og istandsat nedslidte faciliteter: 28% af foreningerne

7) Få forbedret klubbens økonomi: 25% af foreningerne

Man kan læse hele den store DIF-undersøgelse her

Sorø: Breddeidrætten blev glemt på valgmøde

Idéen med at debattere udvalgte punkter fra Breddeidrætsrapporten var udgangspunktet for DGI Vestsjællands invitation til de soranske politikere ved søndagens møde i Sorø i Frederiksberghallen.

Breddeidrætten er bange for at blive glemt i valgkampstemaer som nedslidte skoler, ældremad og pasningsproblemer, lød det fra DGI Vestsjælland og Sorø Sportsråd i invitationen. Så nu skal der fokus på 60-årige, der bliver mere og mere aktive, og som gerne vil dyrke motion i dagtimerne - og på børnene, der skal have mulighed for mindst syv timers idræt og fysisk aktivitet om ugen, sagde arrangørerne i indbydelsen.

Idéen til mødet var i sig selv rigtig god, men et begrænset fremmøde og en stor fokus på lavpraktiske emner, skabte en debat uden de store visioner. Ærgerligt for mødet og ærgerligt for idrætten i Sorø.

Emnerne som kom frem på mødet var bl.a.:

- Weekendåbning i hallerne (SF)
- Skolesvømning i Sorø sø (Retsforbundet)
- Genindførsel af personale i hallerne (Venstre)
- Opbakning til de frivillige ledere (Konservative)
- Plan over kommende idrætsfaciliteter (Medborgerlisten)
- Idrættens grønne kort (Radikale)

I modsætning til kommunerne i Ringsted, Slagelse, Næstved, Køge og Holbæk har Sorø ikke ansøgt om at blive breddeidrætskommune. Og om mange af de soranske politikere har læst breddeidrætsrapporten er faktisk et godt spørgsmål. Interessen for at diskutere emnerne til det indbudte breddeidrætstema var ihvertfald ikke større end som så.

Handlingsplanerne til Sorø Kommunes vedtagne Kultur- og Fritidspolitik 2008 - 2011 dem venter vi så også stadig på.

Man kan læse mere om mødet her

9 forslag fra DGI Roskilde til implementering af Breddeidrætsudvalgets konklusioner

DGI Roskilde har lavet et idékatalog med en række løsningsforslag til nogle af Breddeidrætsudvalgets 42 konklusioner til implementering i kommunerne.

I de 9 forslag omtaler DGI Roskilde i 3 tilfælde idrætsforeninger som samarbejdspartnere ellers henvender man sig til direkte kommunerne og deres institutioner for at få udført forslagene.

Læs de 9 forslag fra DGI Roskilde her

DGI har indgået partnerskabsaftaler med en række kommuner bl.a. Sorø, Slagelse og Odsherred.

Læs om Sorøs partnerskabsaftale med DGI her

I Sorø har der i partnerskabsaftalen bl.a. været arbejdet med følgende:

Delprojekt 1A, Udbygning af Play projekt, flere hold
Delprojekt 2D, Uddannelse af personale, SFO
Delprojekt 3F, Udvikling af ”tankpasserjob”, i første omgang rettet mod SFO

Der er ikke i forbindelse med partnerskabsaftalen i Sorø afsat nogen midler til implementeringen.

DGI Vestsjælland har oplyst, at aftalen i Sorø gerne skulle munde ud i forskellige initiativer og aktiviteter. Disse vil være til gavn for foreningerne på områder som faciliteter, uddannelse, aktiviteter og/eller oprettelse af hold m.m.

Resultaterne af projekterne har vi ikke præcist kendskab til, men der er tilsyneladende som følge af partnerskabsprojekterne i Sorø blevet videreuddannet en lille håndfuld nye unge idrætsledere samt oprettet et par nye Play-hold.

Aktørerne i partnerskabsaftalen er bl.a. Fagcenter Kultur- og Fritid i Sorø Kommune, DGI Vestsjælland og Sorø Sportsråd.

Læs om Slagelses partnerskabsaftale med DGI her

Hvorfor søgte Sorø Kommune ikke om at blive Breddeidrætskommune ?

Kulturminister Carina Christensen skrev 8. juli 2009 til alle landets borgmestre en invitation om at få del i 20 mio. kr. til breddeidrætten i Danmark.

Læs brevet her

I Sorø Kommune har vi ikke kunnet finde nogen sager på Kultur- og Fritidsudvalgets dagsorden, hvor der drøftes denne mulighed for at få del i de 20 mio. kr.

Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget i Sorø er ellers til daglig ansat som konsulent i DGI Vestsjælland og udover brevet fra Kulturministeriet har der derfor været stor viden herom.

34 af landets 98 kommuner har søgt breddeidrætspuljen hos Kulturministeriet i efteråret 2009. Hvorfor Sorø kommune aldrig drøftede denne mulighed står uklart. Er det mon fordi, det krævede medfinansiering af kommunen? Eller er der en anden forklaring ?

Ringsted, Slagelse, Næstved, Holbæk og Køge har søgt puljen hos Kulturministeriet.

Sorø: Fitness hitter på skoleskemaet

På Pedersborg Skole er fitness blevet en stor succes. De ældste elever, som ellers plejede at pjække fra idrætstimerne, er blevet mere engagerede i undervisningen.

Som en af de få folkeskoler i Danmark har man indført fitnessmaskiner i idrætsundervisningen. Forsøget har været så populært, at det nu breder sig til andre dele af undervisningen, skriver MetroXpress.

Mange af skolens elever har fået lyst til at dyrke motion, efter de har stiftet bekendtskab med fitnessmaskinerne.

»Vi har kørt fitnessforsøget siden starten af sidste skoleår, og det er en stor succes. De ældre klasser, som ellers er lidt sløve, har vist stor interesse,« fortæller Henrik Madsen, skoleleder på Pedersborg Skole til MetroXpress.

Ud over at gøre undervisningen sjovere har målet netop været at fange interessen for at dyrke idræt blandt skolens ældste elever.

Indtil videre har Pedersborg Skole lånt for 400.000 kroner fitnessudstyr af et lokalt firma. Selv om det er dyrt, planlægger man at købe en del af udstyret, når forsøgsperioden udløber.

»Hvis man bare kan undgå, at ét barn får livsstilssygdomme i et sådant omfang, at de må gå på pension to år for tidligt, så er alle pengene tjent ind igen,« siger Bente Klarlund Pedersen til avisen.

Læs mere her: http://www.metroxpress.dk/dk/article/2009/10/25/23/0322-83/index.xml

Læs om Pedersborg Skoles projekter her: http://www.sundskolenettet.dk/no_cache/538/article/9/141/

Ny formand for Sorø Sportsråd må være på vej

Ved Sorø Sportsråds generalforsamling i februar meddelte rådets formand Ole Ring, at han gerne ville stille sig til rådighed som formand helt frem til 2011.

I 2010 vil han dermed som 72 årig have været formand i 25 år for rådet.

På generalforsamlingen nævnte Ole Ring, at Sorø Kommune i budgettet for 2009 ikke havde afsat en eneste krone til forbedring af foreningernes vilkår. Budgettet fra 2008 er helt uændret kørt videre endda uden den kommunale fremskrivningsprocent, nævnte han.

Sportsrådet har et ønske om, at 2009 vil udløse større tilskud til foreningerne fremgik det af Ole Rings formandsberetning.

Man kan læse mere om Sorø Sportsråds generalforsamling 2009 på dette link: her

Ved Sorø Sportsråds indkaldte idrætsvalgmøde i august måned var Ole Ring både formand for idrætssamvirket Sorø Sportsråd og satte sig samtidig op i politikerpanelet til rådets eget valgmøde.

Baggrunden var, at han netop havde oplyst idrætsforeningerne, at han nu stillede op til Kommunalvalget 2009 for Socialdemokraterne med betegnelsen "Ivanist".

Det får idrætten i 2010 i Sorø, Slagelse og Ringsted

Vi har kigget i de vedtagne kommunale budgetter for 2010 set med idrættens øjne, og lister her kommunernes beslutninger i Sorø, Slagelse og Ringsted:

Sorø:

Lysanlæg til LBI på Frederiksberg (2010): 150.000 kr.

14 ud af byrådets 25 medlemmer står bag.

Slagelse (uddrag):
Breddeidrætspulje (2010) : 2 mio kr.
Renovering af idrætsfaciliteter (2010): 1 mo.
Erstatningsbaner: 12,2 mio. kr.
Erstatningsbaner, omfartsvej: 5,5 mio kr.
Opdatering af svømmehaller: 1 mio. kr.
Motionsoaser i Korsør og Skælskør i 2010: 3 mio. kr.

Ringsted (uddrag):

Parkeringspladser ved Ringsted Idrætsanlæg 2,5 mio. kr
Ny hal i Ringsted Syd ved Ringsted Gymnasium
Multihus i Gyrstinge (5,1 mio kr. fra budget 2009) til gavn for det sociale idræts- og kulturliv i området.

19 af byrådets 21 medlemmer står bag budgettet.

Ringsted får i 2011 et gymnastikhus til 12 mio kr.

Folkeoplysningsudvalget tilbage i Slagelse - det handler om brugerindflydelse

På en konference arrangeret af Fritid&Samfund den 26.8.09 på Vartov i København med 75 deltagere fra 23 kommuner blev folkeoplysningsudvalgets fremtid drøftet.

Udgangspunktet for diskussionen var erfaringer fra tre kommuner, der har nedlagt folkeoplysningsudvalget: Gribskov, Vordingborg og Slagelse.

De tre kommuner havde grebet den struktur, de havde etableret i stedet for folkeoplysningsudvalget, meget forskelligt an.

I Sorø Kommune blev Folkeoplysningsudvalget også nedlagt, og idag varetages opgaverne i Kultur- og Fritidsudvalget.

På konferencen blev det diskuteret hvad kan man opnå ved at nedlægge folkeoplysningsudvalget?

Vi citerer fra konferencen:

"Meget tyder på, at der ikke frigøres administrative resurser ved at nedlægge udvalget. De nye konstruktioner til erstatning af udvalget kræver mindst lige så meget arbejde af forvaltningerne, som da de havde folkeoplysningsudvalg, og det er meget tvivlsomt, om man kan opnå økonomiske besparelse gennem nedlæggelsen, fordi man let kan komme til at bruge flere administrative resurser end vederlaget til en folkeoplysningsudvalgsformand

Hvis forvaltningsmedarbejderne skal til at være i en kontinuerlig i dialog med en række brugergrupper (Eks. idrætssamvirker, folkeoplysningssamvirker mv.) kræver det flere resurser end, at være i dialog med ét udvalg.

Det skal derfor ikke være på baggrund af økonomiske overvejelser, kommunerne skal etablere en anden model for brugerindflydelse end det nuværende folkeoplysningsudvalg, men fordi man ønsker at organisere brugerindflydelse på en måde, der bedre passer til de lokale forhold.

Der var blandet de 80 deltagere enighed om, at brugerindflydelsen er vigtigt ikke kun på grund af nærdemokratiet, men også på grund af at den giver bedre beslutninger, og sikrer den nødvendige konsensus i forhold til de beslutninger, der træffes.

Der var på konferencen en overvejende stemning for at bevare folkeoplysningsudvalget.

Fordelene ved udvalg er:

Det er repræsentativ for fritidsområdets mange forskellige initiativtagere

Gennem udvalgsarbejdet mødes aktørerne på området kontinuerlig med politikere og forvaltningsfolk

Beslutninger i udvalget er synlige for alle i kommunen gennem den offentlighed, der er i forhold til udvalgets arbejde.

Når medlemmerne i udvalget er sammen, kan de ikke kun dyrke deres egne interesser, men må også varetage helhedens interesse."

I Sorø Kommune er der efter at Folkeoplysningsudvalget i kommunen er nedlagt etableret en række nye brugerråd, der bl.a. er i årlig dialog med formanden for Kultur- og Fritidsudvalget på dialogmøder.

Blandt de nye Brugerråd er halbrugerrådene, banebrugerrådet, Sorø Ungdomsråd m.v.

Man kan læse mere om debatten i DGI´s blad Udspil, der har skrevet en artikel om "Stormøder og paraplyer bruges som talerør": http://www.e-pages.dk/dgi/260/11

DGI har selv i en række områder indgået partnerskaber med en række kommuner og er i selv i direkte dialog med en række forvaltninger.

I Sorø Kommune har Kultur- og Fritidsudvalget tidligere drøftet dialogmøderne, og i 2008 kom man frem til følgende:

Administrativt forslag til fordeling af dialogmøder i 2008 fremgår nedenfor.

• Foreninger under Folkeoplysningsloven (aftenskoler, idræt, spejdere og andre forenin-ger). Inviteres til aftenmøde i marts. • Kommunale institutioner (bibliotek, musisk skole og lokalhistoriske arkiver). Særskilte møder. Der er afholdt dialogmøde med Sorø Musiske Skole i oktober 2007 og med Sorø Bibliotek i januar 2008.

• Faste tilskudsmodtagere – Kunstnergården, Tersløsegaard, Biografen Victoria, Sorø Internationale Festival, Børnefilmklubben, Huset Vrangshøj, Sorø Kultur og Fritidscenter, Ruds-Vedby Garden, Ruds-Vedby Borgspil, Lokalhistoriske Foreninger og Kulturcafe Ludvig (der henvises til budgetbemærkning). Inviteres til aftenmøde i april.

• Sorø Ungdomsråd. Efter behov.

• Halbrugerråd/Baneudvalg. Inviteres til aftenmøde i september.

I forhold til at Sorø også har et idrætssamvirke, hvor formanden for Kultur- og Fritidsudvalget holder dialogmøder med formanden for Sportsrådet og forretningsudvalget står det i praksis uklart, hvordan politikerne i Sorø Kommune skal forholde sig til overlapningerne mellem f.eks. et idrætssamvirkes, et banebrugerråds, et halbrugerråds eller et søbrugerråds forskellige synspunkter og ønsker.

I Slagelse Kommune har Idrætsrådet i flere år ønsket at Folkeoplysningsudvalget blev genindført.

Folkeoplysningsudvalget er netop besluttet genindført igen i Slagelse fra primo 2010.


Nedlagte folkeoplysningsudvalg pr. august 2008:

Udvalget er nedlagt i følgende kommuner:

Brønderslev
Esbjerg
Frederiksværk-Hundested
Greve
Gribskov
Holbæk
Holstebro
Hørsholm
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Ringsted
Samsø
Slagelse
Sorø
Vordingborg
Herning
Åbenrå.

Følgende kommuner bevarer udvalget:

Hedensted Kommune - bevarer
Guldborgsund Kommune - bevarer
Hvidovre Kommune - bevarer
Fredericia Kommune - bevarer
Rudersdal Kommune - bevarer
Solrød Kommune - bevarer
Gladsaxe Kommune - bevarer
Ishøj Kommune - bevarer
Egedal Kommune – bevarer
København – indstilling om at udvalget bevares
Århus – bevarer
Lolland – bevarer

På konferencen var der følgende tilbagemelding:

Albertslund Kommune – ved ikke
Allerød – ingen tilbagemelding
Ballerup Kommune – måske nedlægge. Direktionen har et forslag liggende.
Bornholms Regionskommune – nedlægger højst sandsynligt
Fredensborg Kommune – forventer at tage drøftelse efter kommunalvalget
Hillerød Kommune –Direktionen indstiller at udvalget bliver nedlagt (argument: økonomisk besparelse)
Næstved Kommune – direktionen har på budgetseminar stillet forslag om nedlæggelse af FOU, kan spare 162.000 kr. ved nedlæggelse.

Sports Team Slagelse uddeler 240.000 kr.

Sportsteam Slagelse uddeler d. 28/10 240.000 kr. til fem idrætsklubber i Slagelse Kommune.

Sports Team Slagelse er stiftet ud fra ønsket om, via et partnerskab mellem Slagelse Kommune, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og idrætten, økonomisk at støtte og dermed udvikle eliteidrætten i hele Slagelse Kommune.

Formålet er på langt sigt, at skabe basis for at gøre Slagelse Kommune kendt som en attraktiv idrætskommune, hvor der gives særdeles gode muligheder for eliteidrætsudøvere og for at idrætsforeningerne kan tiltrække og udvikle idrætstalenter.Sports Team Slagelse arbejder målrettet på at støtte eliteidrætten i Slagelse Kommune således at denne, gennem støtten fra Sports Team Slagelse, kan opnå et så højt sportsligt niveau som muligt såvel nationalt som internationalt.

Formålet er også at give Slagelse Kommune en positiv omtale, som kan gavne den branding og profilering af hele kommunen, der til stadighed arbejdes på fra mange sider.

Det er Sports Team Slagelses formål på en god måde lokalt, regionalt og nationalt, at synliggøre og promovere de 12 erhvervssponsorer der til stadighed indgår i Sports Team Slagelse sponsorkoncept.

Læs også mere her

Slagelse: Budgetaftale 2010 - 2013 for idrætten

Ved det første af DGI´s valgmøder, der blev afholdt i Slagelse i går kom det frem, at Fritidsudvalgsformand Niels O. Pedersen (A) ikke var så stolt af de penge, der var afsat på idrætsområdet i 2010 i Slagelse.

I budgetaftalen for 2010 til 2013 er der økonomisk dog alligevel blevet plads til bl.a.:

2 mio. kr. årligt til breddeidræt ( 8 mio kr. i alt) i forbindelse med kommunens ansøgning om at blive breddeidrætskommune.

3 mio til Motionsoaser i Korsør og Skælskør i 2010. Motionsoaser er offentlige rum, hvor børn, unge, ældre og familier kan udfolde sig, lege og bevæge sig i et udfordrende miljø.

4 mio kr. til renovering af fritidsfaciliteter

42 mio. kr. 2010-2013 til Idrætsanlæg/Erstatningsbaner.

Dertil kommer etableringen af et stort center for Erhverv, sport og kultur. Se anlægsinvesteringerne i Slagelse i figuren øverst. Alle beløb er her angivet i 1000 kr.

På det idrætspolitiske område i Slagelse, ser det ud til at Idrætsrådet har fået sat fokus på ressourcerne i forvaltningen i en sådan grad, at der fra nytår tilføres ekstra ressourcer til administrationen i kommunen. Der er også aftalt møde for at forbedre samarbejdet mellem rådet og forvaltningen.

Der udover kommer der igen et Folkeoplysningsudvalg i den kommende byrådsperiode i Slagelse, hvor foreningerne, som loven foreskriver det, er repræsenteret med et flertal.

(Alle beløb i de øverste figurer er angivet i 1000 kr.)

4 spørgsmål om idræt i Sorø, Slagelse og Ringsted

DGI´s blad ”Udspil” nr 8/2009 har stillet 4 spørgsmål til en række politikere i Vestsjælland. DGI oplyser, at politikerne er fundet efter lodtrækning.

De fire spørgsmål er:

1.
Breddeidrætsudvalget foreslår, at børn skal have mulighed for mindst syv timers idræt og fysisk aktivitet om ugen. Hvordan vil du sikre, at det bliver virkelighed i din kommune? Hvem skal inddrages i satsningen – og hvordan? Hvordan skal foreningslivet tænkes ind?

SVAR (resumé):

SORØ - Hvordan og hvem?

Sorøs borgmester Ivan Hansen (A): Antallet af idrætstimer skal opretholdes i skolerne. Der skal samarbejdes med SFO´erne. Fagcenter Kultur- og Fritid, Sorø Sportsråd og foreninger skal involveres.

Ringsted: - Hvordan og hvem ?

Poul Erik Madsen (C): Vi får en nyt Multihus i Gyrstinge i 2010, en ny hal i Ringsted Syd ved gymnasiet i 2010 og et nyt Gymnastikhus i 2011. Foreningerne, Skolesport og DIF er samarbejdspartnere.

Slagelse: - Hvordan og hvem?

Jørgen Andersen (SF): Der skal være fokus på idrætsanlæg og motionsoaser, der skal moderniseres. Økonomisk støtte skal ydes til instruktører. Fokus på familieidræt i foreningerne, fokus på samarbejdet mellem daginstitutioner, SFO´er, skolerne og så foreningerne. Der skal igangsættes fælles kampagner med fokus på idræt og motionstilbud i kommunen.

2.
De over 60 årige bliver mere og mere aktive og ønsker primært at dyrke motion i dagtimer Hvordan skal kommunen medvirke til at give denne gruppe mulighed for at komme i idrætsfaciliteterne i dagtimerne?

3.
Det konstateres at en lang række voksne fravælger idrætstilbud, når de bliver forældre. Hvilke initiativer kan etableres for at fastholde denne gruppe som idrætsaktive?

4.
Kommunerne har efter kommunalreformen fået et stort ansvar i forhold til forebyggelse. Hvordan kan kommunen og foreningslivet spille endnu bedre sammen til løsning af denne udfordring?

Se svarene for Sorø, Ringsted og Slagelse her:

Sorø: Ivan Hansen (A).
Læs hans svar her

Slagelse: Jørgen Andersen (SF)
Læs hans svar her

Ringsted: Poul Erik Madsen (Konservative)
Læs hans svar her

Kommentarer til temaerne i idrætsvalgkampen i Sorø

Sorø Kommunes midler til idrætten anvendes således (2009):

Samlede udgifter til idræt (29.450 indbyggere á 811 kr.) = 23.883.950 kr.

Beløbet kan opdeles således:

Kultur- og fritidsudvalgets budget (Sorø-ordningen, lokaletilskud og puljerne) = 2.387.620 kr.

Øvrige udgifter til drift af kommunale haller og kommunale idræts- og fritidsanlæg m.v. = 21.496.330 kr.

Problemet er bare, at Sorø kommune i 2005 gav det 14. laveste tilskud pr. indbygger til idræt, i Danmark og at kommunen i 2009 var røget ned på en 6. dårligste plads i hele landet. Kilde: http://www.noegletal.dk/ og Indenrigsministeriet.


Vi stiller her skarpt på de temaer som de soranske politikere over for DR´s hjemmeside (kandidatdatabase) har nævnt som deres mærkesager.

Tema 1: "Sorø Kommune skal arbejde sammen med foreningslivet indenfor sundhed og forebyggende arbejde. Foreningerne er en nødvendig og økonomisk attraktiv samarbejdspartner."

Kommentar:

At arbejde sammen betyder vel, at begge partner bidrager til opgaverne med de rigtige ressourcer. Hvad skal foreningerne i Sorø bidrage med og hvad skal kommunen bidrage med
økonomisk og mandskabmæssigt?

Man kunne stille spørgsmålene:

Skal foreningerne være gratis arbejdskraft for kommunen?
Skal der ansættes en idrætskoordinator i kommunen ?
Hvor og hvordan kædes kommunens sundhedsmæssige tiltag sammen med foreningsarbejdet?

I Hillerød har Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger opgjort værdien af det frivillige arbejde, skriver Idrætsliv.3.489 trænere, ledere og frivillige hjælpere arbejdede sidste år i 365.967 timer for at sikre borgere i Hillerød Kommune et tilbud om at dyrke idræt 365.967 timer.

Skulle trænere, holdledere, bestyrelses- og udvalgsmedlemmer eller frivillige hjælpere have en timeløn på 120 kr. for at udføre det samme arbejde, ville det koste godt 43,6 millioner kroner om året at skabe et tilbud om at dyrke idræt for de godt 17.000 borgere, der er medlemmer af kommunens idrætsforeninger.

Formålet med samfundsregnskabet er at synliggøre værdien af det bidrag, som idrætten yder til samfundet.

»Vi vil vise, at de mange frivillige i kommunens idrætsforeninger ikke bare stiller krav om økonomi og faciliteter, men også selv yder en kæmpe frivillig indsats til gavn for samfundet,« siger Jørgen Nielsen, formand for Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger (HSI) til
Idrætsliv.

Samfundsregnskabet skal blandt andet illustrere sammenhængen - eller manglen på samme - med Hillerød Kommunes prioritering af resurser til området.

»Vores frivillige yder en indsats svarende til en værdi på 43,6 millioner kroner for at drive en aktivitet, som en tredjedel af kommunens indbyggere har glæde af, samtidig med at kommunens anlægsbudget for hele idrætsområdet i de kommende fire år er på nul kroner,« siger Jørgen Nielsen i Idrætsliv.

»I en tid, hvor der spares på idrætten mange steder, er det sundt at gøre politikerne opmærksomme på, at vi i dansk foreningsliv har en frivillig sektor, der leverer helt utrolig mange gratis ting til glæde for det danske samfund,« siger DIF´s kommunkationschef Morten Mølholm Hansen til Idrætsliv.

Kommunikationschefen håber derfor, at endnu flere foreninger på landsplan i de kommende år vil forsøge at dokumentere, hvor meget de egentlig knokler på den frivillige bane.

Tema 2: "Idrætsfaciliteter skal ligge indenfor cykelafstand og tæt ved en kommuneskole."

Kommentar:

Hvis Sorø kommunes planlægning på facilitetsområdet skal være optimal, må man tage udgangspunkt i kommunens geografi, nuværende anlæg, sammensætning af foreninger og deres behov.

I Ringsted har man valgt en systematisk tilgang, og gennemført en stor analyse af kommunens idrætsfaciliteter, for at have et kvalificeret grundlag for den fremtidige planlægning.

Her kommer man i analysen rundt om alle type af faciliteter ikke kun haller, men også idræt i det fri rum og i naturen analyseres.

I Sorø har der været stor fokus på idrætshallerne i det seneste årti, og der er anvendt 2-cifrede millionbeløb på de kommunale haller.

Man bør dog også huske, at en række idrætsgrene er udendørs og ikke har relation til en hal, ligesom visse idrætsgrene er afhængige af omgivelserne f.eks. en sø, en grusgrav o. lign.

Og hvor skal f.eks. en skydebane, et rostadion, en ridebane og en motorcrossbane ligge ? Nej, næppe ved siden af en skole, men istedet hvor det er naturligt.

Argumenterne og logikken hænger ikke altid sammen hos politikerne. Der mangler derfor en grundig analyse i Sorø, for at en kvalificeret planlægning kan igangsættes i kommunen.

Kommunernes etablering og udbygning af idrætsfaciliteter sker nemlig ofte uden systematiske undersøgelser af de ændrede idrætsmønstre og lokalområdernes særlige behov.

Den kommunale støtte til idræt går primært til etablering og drift af idrætsfaciliteter. 90 procent af de samlede kommunale udgifter til idræt, er udgifter til idrætsfaciliteter.

Alligevel har udbygningen af idrætsfaciliteter ofte fundet sted uden forskningsbaseret viden om, hvilke faciliteter der er behov for, og hvilken placering der er velegnet for bedst at fremme udviklingen i idræt for såvel bredden som eliten.

I takt med store ændringer i idrætsmønstret – det vil sige, hvilke former for idræt der dyrkes, og hvordan man gør det – og voksende politiske ønsker om at få flere til at dyrke mere idræt og motion, er behovet for analyser af idrætsfaciliteterne stadig mere påtrængende.

Dertil kommer, at kommunalreformen gør kommunerne hovedansvarlige for sundhedsfremme og forebyggelse. Derfor efterspørger flere kommuner viden om, hvordan de bedst udbygger de fysiske rammer for idræt og motion. Rammer, der kan fremme fysisk aktivitet, samvær og oplevelse.

Kultur- og Fritidsudvalget i Ringsted besluttede på deres møde den 24.april 2008 at få udarbejdet en undersøgelse af idrætsfaciliteterne i Ringsted Kommune.

Baggrunden for at få udarbejdet undersøgelsen har været begrundet i følgende forhold:

* Ringsted Kommune har ingen overordnet prioritering i udviklingen af idrætsanlæg og faciliteter.

* Ringsted Kommune har de seneste år oplevet en markant befolkningsudvikling, og det forventes, at antallet af tilflyttere også vil stige i de kommende år.

* Ringsted Idræts Union har haft en prioriteringsplan, som blev afskaffet for to år siden, idet man ikke fandt den hensigtsmæssig som prioriteringsplan.

* Derudover er der en erkendelse af, at ændringerne i idræts- og motionsinteresserne har skabt et behov for nye typer af anlæg og faciliteter til idræt og motion.

Undersøgelsen er gennemført og finansieret i samarbejde med Ringsted Idrætsunion. Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund (CISC) og Idræt og Arkitektur (IA) har udarbejdet undersøgelsen

Læs hele facilitetsanalysen fra Ringsted her.

Lidt om baggrunden og udgifterne til en sådan analyse kan læses her.

En tilsvarende analyse af idrættens faciliteter og behov mangler i Sorø Kommune, og politisk burde der sættes ind her med initiativer til igangsætning af en sådan analyse, så kommunens midler blev prioriteret på bedst mulige vis i fremtiden.

Tema 3: "Foreningstilskuddet skal forbedres"

Flere politikere har nævnt, at de gerne vil forbedre Sorø-ordningen og foreningstilskuddet.

Spørgsmålet er så, hvor meget skal der ændres og hvor?

Sorø ligger langt under landsgennemsnittet for idrætten målt på tilskud pr. indbygger.
Landsgennemsnittet er 1337 kr. og Sorø Kommune yder 811 kr.

Kommentar:

Hvis der skal ske forbedringer i Sorø-ordningen - som nogle politikere foreslår - kan man jo så f.eks. diskutere om de 181 kr. skal ændres til 225 kr. pr. 0-25 årig i byordningen eller andre beløb?

Men flytter de 20-30-40 kr. eller hvor meget man kunne komme frem til i øget tilskud i Sorø-ordningen ret meget overhovedet?

Hvis stigningen - som nogen nævner - skal være i en samlet størrelsesordenen på 250.000 kr. svarer dette f.eks. til blot til 8,48 kr. pr. indbygger.

Burde der istedet ikke ses på alle parametrene, der har betydning for idrætten i Sorø.?

Hvis man så på helheden (puljer til faciliteter, udstyr, lederuddannelse og nye initiativer m.v.) ville man netop sikre, at de frivillige ledere virkelig kan arbejde med det, de brænder for, i stedet for at bruge al deres tid på at rejse penge.

Formanden for Sorø Sportsråd har selv det seneste årti brugt mange ressourcer og tid på egenhændigt at forsøge at skaffe midler til bl.a. følgende projekter, der er i gangsat helt eller delvist:

Festpladsen i Slaglile-Bjernede (En fodboldbane)
Grønningen (Areal til spejdere, frisbee-golf, ridning, naturmotion m.v.)
Stenlille Hallen
Sorø Kultur- og Fritidscenter
MotionsFitness Stenlille og MotionsFitness Sorø

Det er i sig selv ganske udemærket at få lidt ekstra midler fra Lokale- og anlægsfonden og andre fonde.

Problemet er bare, at Sorø kommune f.eks. i 2005 gav det 14. laveste tilskud pr. indbygger til idræt i Danmark, og at kommunen i 2009 nu er røget ned på en 6. dårligste plads i hele landet.

På samtlige af disse 5 følgende områder ligger Sorø Kommune idag også under vores nabokommuner Ringsted og Slagelse, hvad angår støtte til idrætten:

1) Sorø-ordningens medlems- og foreningstilskud (byordningen)
2) Rådighedsbeløbet til udstyr m.v.
3) Tilskud til ledere og instruktører
4) Udviklingspuljen til nye initiativer
5) Økonomi til anlægsinvesteringer

Idrætssamvirket Sorø Sportsråd og andre har åbenbart ikke formået at motivere og præge byrådet tilstrækkeligt, så hele denne skæve udvikling blev stoppet i Sorø.

Tema 4: Eliteidræt

Kommentar:

I Sorø yder kommunen idag ingen ingen støtte til idrætstalenter og eliteidræt som f.eks. i Slagelse, Køge, Næstved og Vordingborg og et hav af kommuner i hele landet.

Kommunen har en lang række talenter på allerhøjeste niveau, som gør sig gældende nationalt og internationalt. De unge talenter og deres foreninger må klare sig selv i en kommune med et begrænset erhvervsliv og dermed tilhørende sponsormuligheder.

Man kan læse om nogen af elitepuljerne i andre kommuner i Region Sjælland her:

http://www.teamnaestved.dk/
http://www.sportsteamslagelse.dk/
http://www.koegenemforening.dk/FrontEnd.aspx?id=1248
http://www.elitesport-roskilde.dk/

Til Sorø kommunes budget for 2009 blev et forslag om at afsætte 100.000 kr. som opstart af en elite- og talentpulje stemt ned med stemmerne 13 - 12 i byrådet. 13 byrådsmedlemmer var i mod (Soc. og SF) mens de øvrige partier stemte for.

Også Sportsrådets formand ytrede sig i pressen som stor modstander af elitesport i Sorø, hvilket skabte stor utilfredshed i Sorø Sportsråd, hvor han stod helt alene med sit synspunkt.

Idrætten i valgkampen i Sorø og Ringsted

Vi har gennemgået hvilke politikere, der i deres valgprogram overfor DR´s kandidatdatabase har nævnt, at de vil arbejde for idrætten som 1 af deres 3 mærkesager.

Læs listen og politikernes mærkesager herunder:

Sorø (6 kandidater har idrætten som mærkesag):


Bo Christensen (V)

Jørgen Larsen (V)

Gert Jørgensen (C)

Ole Ring (A)

Poul Hangler (SF) (kultur)

Janus Tarp (C)


Ringsted (3 kandidater har idrætten som mærkesag)


Allan Marott Nielsen (A)

Jens Søltoft Andersen (C)

Martin Bork (R)


Mon der er en sammenhæng mellem behovene og de nuværende rammer for idrætten og så antallet af kandidater, der nævner idrætten som en vigtig mærkesag?

Opgjort fra DR´s kandidatdatabase d. 21/10.

Sorø: Politik eller guerillakrig i byrådet ?

Sorø Avis redaktør Bjarne Stenbæk var med til byrådsmødet, hvor Sorø Kommunes budget for 2010 skulle vedtages. I budgetdrøftelsen skulle også en række idrætsforslag i millionklassen behandles bl.a.:

1. Forslag om anlæg af nye faciliteter til Sorø regattaen fremsat af Sorø Roklub (administrativt forslag)
2. Forslag om udvidelse af Sorø Roklub fremsat af Sorø Roklub (administrativt forslag)
3. Forslag om indretning af kælderlokale i Sorø Hallen til Motionsfitness fremsat af formand Ole Ring, Motionsfitness Sorø. (administrativt forslag)

Disse 3 forslag blev ikke vedtaget.

Redaktør Bjarne Stenbæk skriver, at hvis byrådsmøder anno 2009 er som budgetmødet i Lynge, varer det mange år, før han kommer igen!

Her oplevede jeg et byråd nærmest i guerilla krig. Bolden var tilsyneladende ikke så vigtig – og når man ikke rigtig kan spille “bolden”, ja, så kan man da altid fælde “manden”. Sådan et byråd skaber ingen resultater. Udviklingen går i stå! Alt ender op i politiske drillerier og rene spil for galleriet. Det er der ingen borgere, der har gavn af, skriver han i en kommentar i avisen.

I kommentaren skriver han:

"Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvordan byrådet er havnet i denne ulykkelige situation. Jeg vil blot konstatere, at det er tragisk, at det er sket. Bekymrende er det også, at selv om alle taler om, at netop de vil formidle et samarbejde, er det utrolig svært som borger i kommunen at have tillid til, at nogen reelt er i stand til det.

Formidling af et samarbejde var i hvert fald ikke den kompetence, der blev demonstreret i Lynge i onsdags. Til gengæld blev der vist utallige eksempler på, hvordan man ikke gør!

Debatten lå på et niveau, som jeg vil skåne Sorø Avis’ læsere for."

Læs hans oplevelser og kommentarer om byrådets arbejde som også har stor betydning for idrætten i Sorø her.

Måske Bjarne Stenbæk også skulle finde vej til møderne i Sorø Sportsråd.

Slagelse: Idrætsrådet alvorligt på kant med Slagelse Kommune. Svækker politiske kasketter hos idrætssamvirkernes formænd idrætten?

Der hersker ikke nogen god stemning mellem Slagelse Idrætsråd (SIR) , der er paraplyorganisation for alle kommunens idrætsforeninger, og den kommunale forvaltning i Slagelse Kommune.

Senest er det kommet så vidt, at kommunens forvaltning på et lukket møde i Kultur- og fritidsudvalget netop for nylig har bedt politikerne om ligefrem at blive fritaget for at samarbejde med SIR.

Formanden for SIR, Vibeke Toft Müller, siger til avisen Sjællandske, at hun noget forbløffet over udmeldingen om, at forvaltningen ikke ønsker at samarbejde med idrætsrådet, men at det er rigtigt, at SIR mange gange har kritiseret forvaltningen.

Forstået på den måde, at vi mener, at den giver idrætsforeningerne for dårlig en betjening, fordi den har for få resurser. Men det er jo ikke de enkelte ansatte i forvaltningen vi går efter her, men de politikere, som skal sørge for, at der er folk nok i forvaltningen, udtaler hun til avisen.

Som vi selv her fra bloggen har oplevet, er problemerne mellem SIR og idrætsforvaltningen i Slagelse kommune noget, der har stået på i flere år.

Ser man på de to idrætssamvirker i Sorø og Slagelse oplever man i øvrigt en lighed. For både i Slagelse og Sorø er de to siddende formænd for paraplyorganisationerne samtidig aktive i kommunalpolitik.

I 2005 stillede Vibeke Toft Müller op for Det Radikale Venstre til byrådet. Ved dette års kommunalvalg stiller formanden for Sorø Sportsråd Ole Ring op for Socialdemokraterne i Sorø.

Idrætssamvirkerne er upolitiske paraplyorganisationer for samtlige idrætsforeninger i en kommune og deres forskellige interesser. Denne dobbelte kasketføring hos formændene for idrætssamvirkerne ligner med erfaringerne fra Slagelse in mente en ualmindelig dårlig cocktail for idrætten som helhed.

Spørgsmålet er, om de kommunalpolitiske kasketter hos idrætssamvirkernes formænd ikke kun splitter idrætten internt men også vil kunne skade selve forholdet til en kommune på de områder, som idrætssamvirket skal varetage.

Når det kommer til stykket er spørgsmålet jo, hvilken ende af bordet de egentlig sidder, og hvem de reelt repræsenterer de. Et politisk parti eller idrætsforeningerne i en kommune?

Kommunerne svigter de frivillige

De danske kommuner værdsætter ikke de frivillige ledere og træneres arbejde ude i foreningerne.

Det mener hver tredje foreningsleder ifølge en ny undersøgelse, som Danmarks Idræts-Forbund står bag og som offentliggøres i Idrætsliv, der udkommer d. 21/10.

Danmarks Idræts-Forbund har op til kommunalvalget foretaget en undersøgelse, hvor 1606 foreninger rundt i landet har svaret på spørgsmål om fremtidens udfordringer for netop deres forening. Til det har en tredjedel af de adspurgte foreninger svaret, at de savner anerkendelse og påskønnelse af de frivilliges arbejdsindsats fra kommunernes side. Det bekymrer næstformand i Danmarks Idræts-Forbund, Preben Staun, fremgår det af Idrætsliv.

»Jeg mener, at kommunerne i langt højere grad må gøre sig umage med at respektere det stykke frivillighedsarbejde, som foreningerne laver. Der er ingen tvivl om, at anerkendelse af de frivillige er altafgørende for, at vi også kan hverve nye frivillige fremover.

Når alt kommer til alt, tror jeg egentlig også, at kommunerne i høj grad værdsætter de frivilliges arbejde, men derfra, og så til at foreningerne oplever det, der er et gab, og det skal vi have lukket,« fortæller han.

I Hillerød har Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger opgjort værdien af det frivillige arbejde, skriver Idrætsliv.

3.489 trænere, ledere og frivillige hjælpere arbejdede sidste år i 365.967 timer for at sikre borgere i Hillerød Kommune et tilbud om at dyrke idræt 365.967 timer.

Skulle trænere, holdledere, bestyrelses- og udvalgsmedlemmer eller frivillige hjælpere have en timeløn på 120 kr. for at udføre det samme arbejde, ville det koste godt 43,6 millioner kroner om året at skabe et tilbud om at dyrke idræt for de godt 17.000 borgere, der er medlemmer af kommunens idrætsforeninger.

Formålet med samfundsregnskabet er at synliggøre værdien af det bidrag, som idrætten yder til samfundet.

»Vi vil vise, at de mange frivillige i kommunens idrætsforeninger ikke bare stiller krav om økonomi og faciliteter, men også selv yder en kæmpe frivillig indsats til gavn for samfundet,« siger Jørgen Nielsen, formand for Hillerød Samvirkende Idrætsforeninger (HSI) til Idrætsliv.

Samfundsregnskabet skal blandt andet illustrere sammenhængen - eller manglen på samme - med Hillerød Kommunes prioritering af resurser til området.

»Vores frivillige yder en indsats svarende til en værdi på 43,6 millioner kroner for at drive en aktivitet, som en tredjedel af kommunens indbyggere har glæde af, samtidig med at kommunens anlægsbudget for hele idrætsområdet i de kommende fire år er på nul kroner,« siger Jørgen Nielsen i Idrætsliv.

»I en tid, hvor der spares på idrætten mange steder, er det sundt at gøre politikerne opmærksomme på, at vi i dansk foreningsliv har en frivillig sektor, der leverer helt utrolig mange gratis ting til glæde for det danske samfund,« siger DIF´s kommunkationschef Morten Mølholm Hansen til Idrætsliv.

Kommunikationschefen håber derfor, at endnu flere foreninger på landsplan i de kommende år vil forsøge at dokumentere, hvor meget de egentlig knokler på den frivillige bane.


Kilde: Idrætsliv

Ringsted Kommune vil være Breddeidrætskommune

Alle landets kommuner kan søge om at blive en ”breddeidrætskommune”. Bag initiativet med breddeidrætskommuner står Kulturministeriet i partnerskab med Nordea-fonden. Initiativet har til formål at aktivere udvalgte kommuner i realiseringen af Breddeidrætsudvalgets forslag, således at disse kommuner bidrager til at udvikle og fremme deltagelsen i breddeidræt på en måde, der kan inspirere andre kommuner. Ordningen løber fra d. 1. januar 2010 til d. 31. december 2011 med en samlet pulje på 20 mio. kr.

De deltagende kommuner skal i størst mulig omfang føre Breddeidrætsudvalgets forslag ud i livet inden for deres kommunegrænser. Efterfølgende evalueres erfaringerne fra disse kommuner og stilles til rådighed for alle landets kommuner.
Udgangspunktet er de lokale behov i kommunerne.

Ringsteds satsning på breddeidrætten ligger på nedenstående forslag fra breddeidrætsudvalget. Numrene refererer til konklusionerne i selve rapporten (se under links til højre for at læse hele breddeidrætsrapporten).

5. At idrætsudbyderne i højere grad fokuserer på sociale arrangementer, uformelle og tværgående idrætstilbud samt oplevelser for de piger og drenge, der hverken har lyst, tid eller talent til at satse på konkurrenceidræt i teenageårene.

11. At kommunerne støtter idrætsrelaterede partnerskaber mellem daginstitutioner, skoler, fritidstilbud, foreninger samt kommercielle udbydere med fokus på at forbedre børnenes motivation for og adgang til idræt og bevægelse.

15. At kommuner og idrætsudbydere er opmærksom på mulighederne for øget samarbejde mellem grundskole, fritidstilbud og aktører på idrætsområdet om idrætsrelaterede tilbud - f.eks. i form af partnerskaber. Disse kan f.eks. baseres på de erfaringer, der er opnået i Projekt Skolesport.

19. At idrætsudbydere og ungdomsuddannelser søger at indgå partnerskaber, der muliggør, at flere unges behov for idræt og motion tilgodeses, og at organiseringen af idrætstilbud tilpasses teenagepiger og -drenges behov og muligheder.

31. At kommunerne ved nybygninger, opgraderinger og moderniseringer af idrætsfaciliteter lægger vægt på at disse: er baseret på en samlet helhedsplan for idrætsanlægget. Herunder at der både tages højde for, at mange typer af brugere har adgang til idrætsanlægget, og for samspillet mellem faciliteterne og de omkringliggende arealer tager højde for de ældste piger og drenges ændrede idræts- og fritidsmønstre. Disse lægger især op til spontan idrætsudøvelse og har behov for sociale væresteder i forbindelse med idrætten tager højde for forskellige målgruppers behov for kvalitet i omklædningsfaciliteter, oplevelse af tryghed, mulighed for samvær og udvikling af idrætsaktiviteter giver mulighed for, at hele familien kan dyrke idræt samtidig og eventuelt samles om fælleskøkken eller sund cafémad efter aktiviteten.

35. At kommunerne i højere grad indarbejder fysiske rum for idræt og motion i kommuneplanerne, således at f.eks. sammenhængende motionsstisystemer indgår i helhedsplaner for udearealer. Samtidig opfordres kommunerne til i højere grad at sikre, dels at bygherrer i deres projekter indarbejder plads til fysisk udfoldelse, dels at idræt, motion og fysisk aktivitet indtænkes i udformningen af byens rum og pladser m.v. samt i adgangen til natur, parker og byrum samt involverer relevante organisationer i et samarbejde.

38. At kommunerne i kommuneplanstrategierne – så vidt det er muligt inden for de eksisterende økonomiske rammer og under forbehold for særligt tyndt befolkede områder – prioriterer alle borgeres adgang til sammenhængende og trafiksikre systemer af naturstier, cykelstier og skovstier til glæde for løbere, vandrere og andre motionsudøvere.

39. At kommunerne i samarbejde med idrættens aktører sætter fokus på, at de mest benyttede bynære motionsområder gøres attraktive en større del af døgnet og året ved eksempelvis at etablere belysning, udendørs træningspavilloner og træningsredskaber, omklædnings- og toiletforhold, afl åselige skabe m.m. i parker, bynære grønne områder og andre arealer, der flittigt benyttes til motionsformål.

Projekterne vil blive relateret til:

1. Udvikling af et idrætsmæssigt kraftcenter – Ringsted Idrætsanlæg
2. Udvikling af 3 stisystemer i kommunens yderområder
3. Udvikling af Idræt ved Haraldsted Sø

Der er søgt om 6 mio. kr. i Kulturministeriet.

Ifølge ” Dyrk Idræt i Ringsted ” er der 13.120 personer, der dyrker idræt blandt Ringsted Kommunes indbyggere.

Vil man læse en anden kommunes tiltag på området, kan man læse hele Syddjurs Kommunes ansøgning om at blive Breddeidrætskommune her

Sorø Kommunes Kultur- og fritidspolitik vedtaget i juni 2008. Hvad bliver næste skridt ?

Den 18. juni 2008 godkendte Sorø Byråd Sorø Kommunes Kultur- og fritidspolitik. Politikken er udformet efter en Kultur- og Fritidskonference, hvor alle interesserede kunne komme med deres input.

Arbejdet med at udforme Kultur- og fritidspolitikken kostede ca. 180.000 kr. i konsulenthonorar m.v.

Læs Kultur- og fritidspolitikken i Sorø her

Sorø Kommune har endnu ikke udformet nogen handlingsplaner på idrætsområdet, ligesom der heller ikke er afsat midler til igangsætning af nogen tiltag.

Nyt center for sport, kultur og erhverv i Slagelse

Slagelse kommune har besluttet at etablere et ny center ved Slagelse Stadion for sport, kultur og erhverv i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 2010.

De foreløbige visioner for centret er, at det skal bygge bro mellem kulturlivet, sporten, turismen og erhvervslivet. Centret skal fungere som Slagelse Kommunes kendetegn ude i verden og som en smeltedigel for udviklingen af det lokale liv.

Der er ikke fuld politisk enighed om, at Slagelse skal gå igang med et stadioncenter til mellem 200 og 250 mio. kr. næste år, men et flertal i byrådet har sat projektet på dagsordenen.

Konkret kan centret tænkes at skulle indeholde: teatersal, sportsfaciliteter, faciliteter til innovation og erhvervsudvikling, kongresfaciliteter mv.

Kommunen inviterer til debat og borgermøde om projektet d. 19/10 kl. 19 i Slagelsehallen. Nu er det borgernes tur til at fortælle, hvad de forventer sig af sådan et center.

Centerplanerne vil givet også blive debatteret i forbindelse med det idrætsvalgmøde, som DGI og SIR arrangerer på Gerlev Idrætshøjskole onsdag den 21. oktober kl. 19.

Samlet analyse af idrættens vilkår i Sorø

Ved at se på de forskellige analyser i denne blog kommer man frem til følgende resultat:

Byordningen (Sorø-ordningens medlems- og foreningstilskud) er betydeligt ringere end i de omkringliggende kommuner Ringsted og Slagelse.

Lokaletilskudsordningen i Sorø kører efter den lavest tilladte tilskudsprocent på 65% i følge folkeoplysningsloven. Bl.a. Slagelse, Ringsted, Køge og Næstved yder langt større tilskud til foreninger, der selv må betale driften af egne lokaler.

Eliteidrætten og talentudvikling kan ikke opnå støtte af Sorø kommune, som bl.a. foreninger i Slagelse, Køge og Næstved kan i deres kommune. Der er ikke ansøgt om at blive breddeidrætskommune som Slagelse, Ringsted, Næstved, Holbæk og Køge har gjort.

Tilskudsmulighederne hvad angår uddannelse af instruktører og ledere er på et betydeligt lavere niveau i Sorø end f.eks. i Slagelse, Ringsted og Kalundborg.

Udviklingspuljen i Sorø til nye initiativer er tillige betydeligt mindre end f.eks. i Slagelse, Næstved og Ringsted.

Samlet set viser Indenrigs- og socialministeriets nøgletal, at Sorø Kommune er den 6. dårligste kommune i landet, hvad angår tilskud til idræt pr. indbygger. Kommunen ligger 39,3 % under landsgennemsnittet.

Udviklingspuljer til idræt m.v.

Foreninger m.v. kan i mange kommuner søge om tilskud til særlige projekter og igangsætning af nye tiltag. Herunder er omtalt puljer i udvalgte kommuner.

Næstved
Udviklingspuljen: 500.000 kr.
Puljebeløb pr. indbygger: 6,17 kr.

Ringsted
Nye foreningsinitiativer / udviklingsprojekter: 150.000 kr.
Puljebeløb pr. indbygger: 4,62 kr.

Sorø
Start- og udviklingspulje: 49.240 kr.
Puljebeløb pr. indbygger: 1,67 kr.

Sorø / Slagelse / Ringsted : Lokaletilskud til idrætsforeninger i egne lokaler

Mange foreninger benytter egne lokaler, altså lokaler, der ikke er ejet af kommunen. Udgifterne til driften betales af foreningerne selv.

De frivillige folkeoplysende foreninger der opfylder Folkeoplysningslovens krav til tilskud, kan herefter søge om lokaletilskud hertil efter endt regnskabsår. Der søges med baggrund i foreningens afholdte driftsudgifter for egne og lejede haller, lokaler og lejrpladser.

Omfatter aktiviteterne deltagere over 25 år, nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere.

Ifølge Folkeoplysningsloven skal godtgørelsen være på mindst 65 %.

Herunder kan man se hvilke tilskud udvalgte kommuner har valgt at godtgøre indenfor lokaletilskudsområdet i 2009:

Slagelse Kommune: 90%
Næstved Kommune: 85%
Roskilde Kommune: 85%
Køge Kommune: 75%
Odsherred Kommune: 75%
Ringsted Kommune: 75%
Sorø Kommune: 65%
Kalundborg Kommune: 65%

Slagelse Kommune udbetaler 3.829.000 kr. i samlet lokaletilskud.
Ringsted Kommune udbetaler 2.183.860 kr. i samlet lokaletilskud.
Sorø Kommune udbetaler 753.170 kr. i samlet lokaletilskud.

Lokaletilskudet pr. indbygger i kommunerne er således:

Slagelse: 49,43 kr. pr. indbygger (I alt 77.457 indbyggere)
Ringsted: 67,31 kr. pr. indbygger (I alt 32.242 indbyggere)
Sorø: 25,57 kr. pr. indbygger (I alt 29.450 indbyggere)

I Sorø og Kalundeborg må idrætsforeninger m.v. i egne lokaler således betale en langt større andel af driftsudgifterne end i en lang række andre kommuner.

Leder- og instruktøruddannelse i Sorø, Ringsted og Slagelse Kommune

Idrætsforeninger, spejdergrupper og andre foreninger der er godkendt i henhold til Folkeoplysningsloven kan søge om tilskud til uddannelse for ledere, instruktører og dommere.

Herunder kan man se hvordan udvalgte kommuner yder tilskud hertil:

Sorø Kommune (29.450 indbyggere) : Samlet pulje på 24.590 kr. til deling mellem alle foreninger i kommunen. Beløbet svarer til 83 øre pr. indbygger. (udgifterne er budgettal 2009).

Ringsted Kommune (32.442 indbyggere): Maksimalt: 2.500 kr. pr. instruktør. Målt på udgift pr. indbygger er beløbet 4,69 kr. (udgifterne er budgettal 2009). Der anvendes 152.240 kr. til lederuddannelse.

Slagelse Kommune (77.457 indbyggere): 75% af udgiften dog max. 5.000 kr. pr. instruktør + transportudgifter.

Kalundborg Kommune (49.741 indbyggere): 100% af udgiften dog max. 4000 kr. pr. kursus.
Der anvendes 209.400 kr. om året til lederuddannelse.

Hvis Sorø ønskede samme beløbsniveau til leder- og instruktøruddannelse pr. indbygger som Ringsted, ville det kræve 119.567 kr. tilført ekstra.

Kulturtilskud i Sorø, Næstved, Slagelse, Køge og Ringsted

På idrætsområdet er Sorø kommune den kommune i Danmark, der yder det 6. laveste tilskud pr. indbygger i 2009. Mere end 39 procent under landsgennemsnittet er tilskuddet til idrætten.

På kulturområdet er kommunen 18. lavest placerede kommune i forhold til landets 98 kommuner. Tilskuddet udgør her i 2009 297 kr. pr. indbygger mod landsgennemsnittets 540 kr.

Dette svarer for Sorøs vedkommende til 45 % under landsgennemsnittet på kulturområdet.

Ser man på tallene for de omkringliggende kommuner ligger Sorø kommune dårligst både på kultur- og idrætsområdet med tilskud pr. indbygger, når man sammenligner med Ringsted, Slagelse, Køge og Næstved.

Sorø 297 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Næstved 431 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Slagelse 441 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Køge 456 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur
Ringsted 521 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur

Landsgennemsnit: 540 kr. pr. indbygger i tilskud til kultur

Se tal for alle landets kommuner her

Kilde: www.noegletal.dk


Forklaring
Udgifter til kultur pr. indb.
Definition: Bruttodriftsudgifter pr. indbygger
Beskrivelse: Funktionerne vedrører udgifter til museer, biografer, teatre, musikarrangementer og andre kulturelle opgaver.

Idrætspolitik i Sorø - valgkampen er i fuld gang. Hvad fører debatten til?

Valgkampen er i fuld gang også på idrætsområdet i Sorø. Vi tegner her et billede af nogle af emnerne, der har været fremme i de senere år i debatten.

I 2008 udarbejdede en række af Sorøs Idrætsforeninger et oplæg til Sorø Kommune om etableringen af Idræts Team Sorø (ITS). ITS-projektet skulle fokusere på talentudvikling og samarbejde mellem skoler, idrætsforeninger, kommune og erhvervsliv i Sorø-området. Se forslaget her.

Forslaget mindede i sin struktur om en række andre kommuners tiltag i Danmark herunder også i de nærliggende kommuner, Slagelse, Næstved og Køge, da foreningerne bag forslaget mente, at der manglende et sådant tiltag i Sorø Kommune.

Ved budgetbehandlingen i Sorø byråd for 2009 blev forslaget om at afsætte 100.000 kr. til igangsætning dog stemt ned.

Forslaget faldt, da Socialdemokratiet og SF´s Poul Hangler med 13 stemmer stemte i mod. 12 medlemmer fra de øvrige partier stemte for forslaget. Ved budgetbehandlingen for 2010 var forslaget ikke fremme igen.

Et andet forslag til budget 2009 på foreningsområdet fik også tommelfingeren ned af samme flertal i byrådet. Et ændringsforslag til budgettet om at afsætte 500.000 kr. ekstra i foreningstilskud blev stemt ned af Socialdemokratiet og SF´s 13 stemmer. De øvrige partier stemte for forslaget.

Blandt de tiltag der i stedet vandt fremme i de seneste år var en udbygning af hallerne flere steder i kommunen.

Da budgetarbejdet for 2010 gik i gang var ønskelisten specielt på anlægssiden i Sorø atter betydelig. Anlægsønsker for millioner blev fremsat af foreninger og kommunens administration i fællesskab.

Men ingen af disse forslag fik flertal i budgetbehandlingen med afsatte midler.

I praksis var der ingen ønsker fra paraplyorganisationen Sorø Sportsråds "ønskeliste" kaldet Planlægningsrapporten med i det endelig budget som Socialdemokratiet, SF og Borgerlisten stod bag for 2010.

Så idrættens anstrengelser i planlægningsrapporten vandt i praksis ikke gehør hos politikerne i Sorø.

Et enkelt idrætsforslag i kommunens budget for 2010 slap dog i gennem nåleøjet. Det var forslaget om at afsætte 150.000 kr. til etablering af et lysanlæg på LBI´s fodboldbaner på Frederiksberg i Sorø, hvor Sorø Spare- og Laanekasses Fond medfinansierer med et større beløb.

For dette forslag stemte Socialdemokratiet, SF´s Poul Hangler og Borgerlistens Ingse Rasmussen, der havde 14 stemmer tilsammen, og dermed et flertal.

Spørgsmålet er nu hvordan idrætten i 2011 og de kommende år kan få plads til deres ønsker i Sorø Kommunes budget.

Valgkampen op til byrådetsvalget d. 17. november 2009 er i fuld gang og muligheden for at præge debatten er igen til stede.

En af mulighederne for at påvirke politikerne er ved en række af valgmøder som DGI Vestsjælland inviterer til.

Poul Hangler, der til daglig er medlem i LBI i Sorø og arbejder i DGI Vestsjælland og er medlem af byrådet i Sorø for SF, fortæller til DR Sjællands hjemmeside, at De Danske Gymnastik og Idrætsforeninger i Vestsjælland nu går nu aktivt ind i den kommunale valgkamp med seks vælgermøder.

Breddeidrætten er bange for at blive glemt i valgkampstemaer som nedslidte skoler, ældremad og pasningsproblemer, lyder det fra DGI Vestsjælland.

Så nu skal der fokus på 60-årige, der bliver mere og mere aktive, og som gerne vil dyrke motion i dagtimerne - og på børnene, der skal have mulighed for mindst syv timers idræt og fysisk aktivitet om ugen, siger DGI.

Og ud over nogle faste emner, så bliver der også rig mulighed for at stille konkrete spørgsmål til lokale idrætspolitiske emner, siger Poul Hangler til DR´s hjemmeside.

Det første vælgermøde er på Gerlev Idrætshøjskole i Slagelse Kommune onsdag den 21. oktober, og så fortsætter turen til Frederiksberghallen i Sorø den 25. oktober - Vighallen i Odsherred den 28. - Knabstruphallen i Holbæk Kommune den 3. november, Ubby Forsamlingshus i Kalundborg Kommune torsdag den 5. november og endelig Anlægspavillonen i Ringsted Kommune den 10. november.

Blandt de politikere som møder op til mødet i Sorø kan man også forvente Sorø Sportsråds formand Ole Ring. Udover at at være formand for paraplyorganisationen for alle idrætsforeninger i Sorø - Sorø Sportsråd - stiller han samtidig op med en kasket til byrådsvalget for Socialdemokratiet.

Poul Hangler (SF) der er på hjemmebane i LBI deltager også til mødet i Frederiksberg-hallen, og også Venstre og Konservative deltager med deres kandidater.

Et helt nyt lokalt parti Medborgerlisten ventes også at deltage i Sorø-mødet sammen med Det Radikale Venstre og Liberalsocialisterne.

Ved det første vælgermøde som Sorø Sportsråd stod bag i august kom det frem, at når det gælder idrætten i Sorø bliver det næppe bedre foreløbig, da kassen er tom i kommunen.

Når alt kommer til alt, er det selvfølgelig et spørgsmål om prioritering.

Man kan læse om udfaldet af første valgmøde i Sorø her

Skolesport - en ny form for idræt

Skolesport er en ny måde at tilbyde idræt på - både for de børn som skal være med, og for de unge og voksne som skal stå for det. Skolesport bevæger sig i feltet imellem det frivillige foreningslivs specialiserede tilbud og de professionelle idrætslæreres univers af faglighed og læring. Skolesport er en metode til, at endnu flere børn og unge kommer til at bevæge sig - også i fritiden. Skolesport er et koncept, som alle kommuner kan igangsætte - med engagement og velvilje fra skoler og lokale idrætsforeninger.

Følgende kommuner er pt. med:

Ringsted Kommune
http://www.ringsted.dk/OmKommunen/Nyheder/2009/OktoberKvartal2009/SkolesportEfterSkoletid.aspx

Skive Kommune
Helsingør Kommune
Glostrup Kommune
Halsnæs Kommune
Hillerød Kommune
Langeland Kommune

Følgende kommuner forventes at starte Skolesport op i skoleåret 2009/10:

Morsø Kommune
Thisted Kommune
Hjørring Kommune
Herlev Kommune
Køge Kommune
Københavns Kommune - Nørrebro

Følgende kommuner forventes at starte Skolesport op i skoleåret 2010/11:

Kolding Kommune
Odense Regionskommune

Kilde: www.skolesport.com

Eliteidrætspuljer i Region Sjælland

I en række kommuner stilles en særlig pulje til rådighed for idrætstalenter og eliteidrætten. Det har en stor betydning for klubber og udøvere.

Her er en oversigt over særlige eliteidrætspuljer med kommunal støtte fra udvalgte kommuner i Region Sjælland:

Faxe: Ingen pulje til eliteidræt/talenter
Sorø: Ingen pulje til eliteidræt/talenter
Ringsted: Ingen pulje til eliteidræt/talenter

Næstved: Har pulje til eliteidræt/talenter. Kommunen yder 500.000 kr. til Team Næstved.
Vordingborg: Har pulje til eliteidræt/talenter
Slagelse: Har pulje til eliteidræt/talenter. Kommunen yder 350.000 kr. til Sports Team Slagelse.
Køge: Har pulje til eliteidræt/talenter
Roskilde: Har pulje til eliteidræt/talenter

Man kan læse om nogen af puljerne i Region Sjælland samt støttemodtagerne her:

http://www.teamnaestved.dk/
http://www.sportsteamslagelse.dk/
http://www.koegenemforening.dk/FrontEnd.aspx?id=1248
http://www.elitesport-roskilde.dk/

Blandt modtagerne i de 4 nævnte puljer er:

Næstved Roklub (Morten Jørgensen), FK Inlinere (Christian og Peter Hartz), Næstved Motor Klub (Nicolaj Larsen og Thomas Kongshøj), Team FOG Næstved, Næstved Boldklub, Spætten Handicapidræt (Daniel Behtes), Næstved Sportscollege, Slagelse Svømmeklub, Golfteam Storebælt, Team Skælskør-Slagelse, Slagelse FH, AK Atlas, Midtsjællands Sports Motorklub , Slagelse Taekwondo Klub, Køge Basketball Klub, Køge Bueskyttelaug, Køge Tennisklub, Team Køge Volley, Køge Tri Team, Køge-Herfølge Jagtforening, BTK61, FC Roskilde, JGI Swimteam, OK Roskilde, Roskilde Cykelring, Roskilde Skiklub, Team Roskilde Badminton, Roskilde Karateskole, Roskilde Håndbold.

Team Danmark har på landsplan udpeget og støtter disse eliteidrætskommuner:

Svendborg
Odense (er under udarbejdelse)
Haderslev
Randers
Herning
Esbjerg
Århus
Ålborg
Holstebro
Fredericia
Kolding
Horsens
Vejle
Roskilde. Læs mere her
Hillerød
København
Gentofte
Ballerup

Geografisk opgørelse af eliteidrætskommunerne:

Fyn: 2 kommuner
Jylland: 11 kommuner
Sjælland/Kbh/Lolland-Falster: 5 kommuner

Følgende kommuner arbejder på ansøgninger om at blive eliteidrætskommune:

Køge Kommune

Slagelse kommune har tidligere modtaget afslag på deres ansøgning fra Team Danmark. Istedet har kommunen efterfølgende ansat en idrætskoordinator.

34 kommuner vil være Breddeidrætskommune

I Region Sjællands område har der været stor interesse for at blive breddeidrætskommune udpeget af Kulturministeriet, og følgende har ansøgt herom i efteråret 2009:

Ringsted
Slagelse
Næstved
Holbæk
Køge

Følgende kommuner har samlet set ansøgt Kulturministeriet om at blive Breddeidrætskommune:

Albertslund
Assens
Faaborg-Midtfyn
Fredericia
Gentofte
Gladsaxe
Greve
Guldborgsund
Haderslev
Hillerød
Holbæk
Horsens
Høje-Tåstrup
Hørsholm
Ikast-Brande
Kolding
København
Køge
Norddjurs
Næstved
Odense
Randers
Roskilde
Rødovre
Skanderborg
Slagelse
Solrød
Syddjurs
Sønderborg
Varde
Vejle
Viborg
Aalborg
Århus

Der forventes udpeget 5-7 kommuner.

BREDDEIDRÆTSUDVALGETS RAPPORT – konklusioner og forslag kan ses her:

http://www.kum.dk/graphics/kum/Netpub/Idr%E6t%20for%20alle/Idraet_for_alle_-_pixi_Konklusioner_og_forslag/index.htm

Kulturministeriet har i samarbejde med Nordea-fonden oprettet en pulje på i alt 20 millioner kroner til gennemførelse af en række af disse konklusioner.

Kritik af ambitionsniveuaet for Breddeidrætsudvalget. Både oppositionen og de store idrætsorganisationer efterlyser flere penge til at løfte breddeidrætten oven på offentliggørelsen af breddeidrætsudvalgets rapport.

Læs mere her

Tilskud til idræt pr. indbygger i forhold til landsgennemsnittet

Landsgennemsnittet for tilskud til idræt pr. indbygger var i 2009 1.337 kr.

En række kommuner ligger dog væsentligt under dette gennemsnit. Tallene herunder viser, hvor meget en kommune ligger over eller under landsgennemsnittet målt i procent.

Faxe -40,9 %
Sorø -39,3 %
Næstved -33,2 %
Ringsted -21,0 %
Vordingborg -20,0 %
Slagelse -9,1 %
Guldborgsund -1,1 %
Køge + 2,7 %
Roskilde + 11,4 %


De største tilskud i Danmark ydes af disse 3 kommuner:

1 Ishøj med 3274 kr. pr. indbygger
2 Herning med 2869 kr. pr. indbygger
3 Lyngby Taarbæk med 2470 kr. pr. indbygger

Af landets 98 kommuner er de følgende 6 kommuner, dem der giver det laveste tilskud pr. indbygger i nævnte rækkefølge:

Samsø (lavest tilskud i Danmark) med 285 kr. pr. indbygger
Lejre (2. laveste)
Odder (3. laveste)
Langeland ( 4. laveste)
Faxe (5. laveste)
Sorø (6. laveste)

Sorø yder: 811 kr. pr. indbygger
Ringsted yder: 1056 kr. pr. indbygger
Slagelse yder: 1215 kr. pr. indbygger
Kalundborg yder: 1242 kr. pr indbygger


Klik på grafen og få tallene for de ovenfor nævnte kommuner.

Kilde: http://www.noegletal.dk/ hvor man også finder tal for alle øvrige kommuner i Danmark.

Tilskud til idræt pr. indbygger i udvalgte kommuner. År 2005 mod 2009.

En måde at vurdere idrættens vilkår på, er ved at se på Indenrigs- og socialministeriets data fra kommunerne. Her opgøres bl.a. tilskuddet til idræt pr. indbygger i alle landets 98 kommuner.

I tabellen har vi sat fokus på en række kommuner i Region Sjælland og sammenlignet år 2005 med år 2009.


I disse kommuner er tilskuddet faldet:

(Kommune og udvikling i procent fra 2005-2009):

Faxe -19,5 %
Sorø -4,7 %


I disse kommuner er tilskuddet steget:

(Kommune og udvikling i procent fra 2005-2009):

Næstved + 0,6 %
Ringsted + 0,6 %
Vordingborg + 8,5%
Slagelse + 7,6%
Guldborgsund + 16,6%
Køge + 15,1%
Roskilde + 10,3%

Landsgennemsnit + 10,1% fra 2005 til 2009.

Klik på grafen øverst og se tallene pr. kommune.


Kilde: http://www.noegletal.dk/ hvor man kan finde tal for alle landets 98 kommuner.


Udgifter til sport og fritid pr. indb.
Definition: Bruttodriftsudgifter pr. indbygger
Beskrivelse: Vedrører udgifter til fritidsområder og fritidsfaciliteter, herunder idrætsanlæg, samt udgifter til folkeoplysning, bl.a. tilskud til foreninger og klubber samt ungdomsskolevirksomhed.